Skytten

I denne genindspilning af en gammel koldkrigs-paranoia-film er det nu selve klodens miljø, der står på spil.

Trine Dyrholm er super-journalisten, der modvilligt bliver udvalgt til at blæse låget af en historie om en olieliderlig regering, der gik til valg på at være miljøsunde. Både fordi hendes chef siger, hun skal, men også fordi Kim Bodnia render rundt med en sniper rifle og skyder folk (og deres hunde), når han altså ikke konstant opsøger hende for at fortælle hende hvor nederen, regeringen er.

Fordi Trine er den eneste, der har kontakt med Kim - selv om han ikke virker så synderligt svær at finde; han efterlader ellers rigeligt med spor - så må hun blive i Danmark for at dække historien og dermed udsætte sit brændende ønske om at adoptere en pige fra udlandet, fordi adoptionsregler åbenbart fungerer sådan i fiktionsverdenen, at du kun får én chance for at hente dit barn.

Særligt spændende er det desværre ikke. Filmen er umenneskelig træg om at komme i gang og når Kim endelig får pudset geværlinsen af og tager et par skud, så begynder filmen til gengæld at falde i et irriterende trummerum, som en grammofonplade i hak, hvor vi skiftevis ser Kim skyde nogen og Trine bekymre sig om det. Frem og tilbage, frem og tilbage. Vi distraheres lige kortvarigt af Nikolaj Lie Kaas som en politiker, der bruger alle hans scener på bare at sige "nej", og førnævnte subplot om adopteringen, som ikke tjener noget formål andet end at tilføre kunstig spænding. Men spænding bliver hurtigt en mangelvare i en film hvis historie sandsynligvis kunne have været fortalt meget bedre på langt kortere tid.

Huller i logikken er der til gengæld rigelige af, for Skytten er en af den slags film, der tror, at hvis du bare skruer højt nok op for underlægningsmusikken og Trine Dyrholms øjenbryn, så bliver vi så edderspændte, at vi glemmer at spørge os selv hvorfor. Hvis regeringens planer om at tage røven på alle og lave skumle aftaler med amerikanere om grønlandsk olie er så fordækte, hvordan kan en geofysiker med et kikkertsigte så finde afslørende beviser for det hele med en Google-søgning? Det skulle man da tro, redaktionen på den sprøjte, Trine arbejder for, havde tænkt på. Og hvorfor mener han, at det vil hjælpe med opmærksomhed omkring hans "smoking gun" hvis han lige tog et par prikskud omkring i København? Det virker som en enormt uovervejet plan. Desværre afspejler det et manuskript, der bare ikke er tænkt ordentligt igennem.

Det er efter min mening en kedelig, forfejlet spændingsfilm uden reel spænding. På trods af anmelderroser fra den danske presse. Den havde nok hørt bedre hjemme i primetime sendefladen på DR ved siden af andre kedsommelige danske forsøg på krimi som Ørnen og Forbrydelsen. Der ville jeg i det mindste bare kunne ignorere den.