Hardware
Skænk nedefra
At skænke en øl er ikke en kunst i sig selv, men hvad nu hvis man hælder fra bunden af glasset?
Et nyt koncept fra Scotsman Beverage Systems kaldet "Trufill beverage dispenser" vender bogstavelig talt tingene på hovedet, og introducerer et apparat som med garanti skal vække opsigt rundt om på landet pubber. Trufill kan fylde 10 glas på kun 10 sekunder, og ændrer dermed radikalt på hvor meget man kan nå at lange over disken.
Hvordan systemet virker rent praktisk er endnu ikke blevet afsløret, men det må uden tvivl betyde en slags ventil i bunden af hvert glas før det kan lade sig gøre - og mon ikke glassene så drypper? Såfremt systemet når over konceptstadiet må vi forvente at få flere informationer.