Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Sid Meier's Sim Golf

Sid Meier's Sim Golf

Spildesignerer får deres ideer mange forskellige steder fra. En fyr ved navn Sid fik ideen til et nyt spil, en dag han sad og kiggede i et golfmagasin.

Sid Meier råbte "FOUR!!" og Will Wright svarede igen. Det endte med et strategi-spil, der ikke har samme grandiose omfang som de to kreative herres tidligere spil, men som alligevel vil gå hen og behage mange.

Spildesignere får deres ideer mange forskellige steder fra. En fyr ved navn Sid fik ideen til et nyt spil, en dag han sad og kiggede i et golf-magasin. Her faldt han over en konkurrence, hvor man skulle designe 3 golfbaner ud af et frodigt stykke land. Ideen rumsterede længe rundt i Sid's hoved inden den til syvende og sidst endte på en cd-skive som et strategi-spil til PC med den sigende titel, Sid Meier's Sim Golf.

Er det ikk' ham med det der...?
Hvis man kender sin spil-historie, så burde titlen på spillet få de små grå til at arbejde på overtid for Sid Meier - er det ikke ham med Civilization? Jo, det er det. Men når ordet Sim, indgår i et spils titel, så må det være fra Will Wright, manden bag spilsucceser som Sim City og The Sims? Det er også rigtig. Sid Meier og Will Wright, to af verdens mest berømte spil-designere, har nemlig arbejdet sammen om det nye Sim Golf. Will's rolle har dog været mere a la´ freelance konsulent, der er kommet med kreative forslag og siden det var Sid, der kom med ideen, så hedder det altså Sid Meier's Sim Golf men det er resultatet af to legendariske spil-designers ideer, forslag og visioner om at lave et spil der først og fremmest skulle være sjovt og ligetil.

Alt for gæsterne
Sid Meier's Sim Golf er strategi-spil i samme stil som Sim City og spilles også på nogenlunde samme måde. Denne gang overtager man blot ledelsen af en golfklub med tilhørende baner og ikke en summende metropol. Kreativitet, økonomisk sans og en lille snus sindssyge skal dog stadigvæk balanceres, hvis man vil have succes. Man kan anlægge sin golfklub blandt 16 forskellige lokaliteter spredt ud over hele verden, fra de varme strande på Hawaii til sønderblæste borgruiner i Irland. Forskellen imellem banernes placering er ren kosmetisk for som ejer af en golfklub, har du den fulde kontrol over terrænet og golfbanernes udformning. Noget af det vigtigste i Sid Meier's Sim Golf er golfbanerne, da det er dem der skal tiltrække kunder, der selvfølgelig betaler penge for at komme og spille, men som også inviterer flere og måske også mere velhavende gæster til at spille på netop dine baner. Dette afhænger dog alt sammen af banernes design og her kræves der en fin balancegang mellem flink fyr og sindssyg anti-golfspiller, for hvis banerne er for nemme mister gæsterne interessen, men er de for svære bliver gæsterne frustrerede og forlader golfbanen men ikke inden de har bøjet golfkøllen flere gange rundt om din hals i bar arrigskab.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Sjov, anderledes koncept med lidt af Sid's magi
-
For letbenet og tyndt i forhold til hans perler