Shogun
En fed fusion af 3D action og strategi, med en handling sat i den episke Sengoku Jidai periode, hvor 7 samuraiklaner kæmper om herredømmet i 1500-tallets Japan.
De engelske designere hos Creative Assembly har med Shogun Total War begået et mesterværk i historisk fordybelse, en flot balancegang imellem strategisk spænding og actionfyldt adrenalinrush. Spillets handling er sat i den episke Sengoku Jidai periode, hvor 7 store samuraiklaner kæmper om herredømmet i 1500-tallets Japan. Der er dømt kvalitetsunderholdning fra første minut!
Fra Daimyo til Shogun
Shogun Total War kan spilles på flere måder af forskellig sværhedsgrad. Men den allermest fordybende og spændende er Full Campaign, som lader dig rollespille en af de 7 mest magtfulde klaner i Japan i samuraiernes og Bushido kodeksens sidste storhedstid inden kristendommens indtog og samuraiernes fald i Japan. Denne Periode kaldtes Sengoku Jidai, som står for En Tid I Krig, og det er ikke underdrevet. Spillet er det første, som fysisk kan vise over 3500 mand på skærmen på en gang i et 3D landskab med højdeforskelle, skove, vand, regn, sne og tåge. Vi taler om store slag, hvor endeløse rækker af Yashigaru spydmænd stormer afsted under din generales vifte, med en byge af samurai pile i en stor bue over hovedet, og en deling Yari-kavaleri på flanken, som hurtigt kan ride ind igennem og under fjendes modangreb med pile.
Bushido - Krigerens kodeks
Spillet er snildt opbygget, ikke kun fikseret på tropper, og deres styrker i kamp, men også svaghederne overfor hinanden: Spydmænd er kavalerister overlegne, bueskytter overgår spydmænd på afstand, og kavalerister kan jorde enhver deling uden tilstrækkeligt rækkende våben. En smuk hårfin balance, som understreger den japanske ærene´ stil. Samurai´erne satte en ære i at blive set på slagmarken. Iklædt dragter i kraftfulde farver, er det vigtigere at gå i krig med stolthed og æresudstråling, end det er at være camoufleret - ikke dermed sagt, at man aldrig kommer ud for et baghold af fanatiske krigermunke gemt i skovbrynet, men fokus er på samuraiens og hans generals ære. Dermed kommer et element som moral ind i spillet, og kan med et afgøre om selv en større hær vil vinde over en mindre; det hele afhænger af generalens og troppernes ære, samt de individuelle delingers moral og taktikkerne som bliver taget i brug overfor hinanden.
Forbilledet er selvfølgelig den 2000 år gamle lærebog ´The Art of War´, skrevet af Sun Tzu, en kinesisk mester i krig og kampkunst. Hans guldkorn af gode råde kan du desuden få stukket ud som gode råd i dit Throne Room, hvor du tager imod rivaliserende klaners emissærer og ivrige kristne portugisere/hollændere/englændere, som vil vil bytte skydevåben, såsom Arquebusiers og Musketter. Prisen er simpel: din Buddhistiske tro. Træd varsomt på dine undersåtter, når det handler om religion...Det kan nemt give anledning til oprør!
Et spil for strateger og actionfreaks
I Shogun Total War er Full Campaign et spil på 2 planer, nemlig et brætspilslignende vue af Japan, hvor man tager strategiske beslutninger om hærenes placeringer i de mange landdistrikter, som man starter spillet med at eje en lille håndfuld af. Du skal ekspandere, og det gøres ved at gå i krig med naboprovinserne. Men der er så meget mere i denne 2D overbliks mode: Du skal bygge borge, kriger-dojo´er til træning af din hær, og skabe forbindelser og et netværk af spioner hos de rivaliserende klaner. Her menes der brugen af ninjaer, spioner og emmisærer til at få klargjort dine fjenders gøremål, og eventuelt sætte en stopper for en hoven general, hvis han lader til at blive lidt for højt på strå. Det gode ved Shogun er, at det er faktisk muligt udelukkende at holde sig til denne æbrætspils´ mode, for computeren kan regne ud om du vil vinde et slag, ud fra forskellige kalkuleringer hvor ære, rang, antal mænd og landskab spiller ind. Men snyd ikke dig selv for at hoppe direkte ind i ôfighten", for real-time strategi-delen er ***** flot lavet! Og den giver dig også chancen for at vinde, selvom du er af lavere rang, og er klart i undertal. Der skal blot den rette taktik til...Som sådan kunne man sige spillet er 2-i-1, og hver del sagtens kan fungere adskilt.
Gamereactor Danmark