Shattered Planet

Vi ser det igen og igen: freemium-spil lader dig sjældent spille gratis uden at du må hoste op med rigtige penge i sidste ende. De er fyldt med timere, lokkende bannere eller irriterende reklamer. {Shattered Planet} har ingen af disse. Alene det gør spillet værd at downloade.

Naturligvis ville det ikke betyde meget, hvis spillets grundmekanikker ikke fungerede, men også her er det er godt eksempel på at veludført produkt. Nu kommer jeg foran mig selv, så lad os lige spole tilbage og kigge på hvad {Shattered Planet} er for en størrelse.

Det er et produkt i den efterhånden så populære rogue like-genre. Det er skabt af et lille udviklerhold, kaldet Kitfox Games, der tæller fire personer. Og så er det ude både til Android og iOS (ude nu på sidstnævnte format), med en premium-udgave planlagt til Steam på et senere tidspunkt.

For nul kroner får man historien om en klon, der konstant sendes på nye eventyr for at samle loot og informationer om fremmede verdener. Det er et smart udgangspunkt. Ikke alene forklarer det, hvorfor du genopliver efter de uundgåelige dødsfald, men det skaber også en sjov ramme om spillets ellers ganske tynde historie.

Det handler som altid i genren om at komme så langt som muligt. Her sker det enten ved at kæmpe sig gennem de tilfældigt genererede baner i spillet, tage den fem baner lange hard-udgave, eller vove sig ud i den endnu hårdere udfordring kaldet The Signal. Alle baner kan vælges fra begyndelsen, men da man mister alt sit udstyr ved dødsfald, bør man have tålmodighed og kun begive sig ud i spillets lette udgave, indtil figurens permanente stats er blevet høje nok til at klare strabadserne.

Ved første øjekast ligner {Shattered Planet} en blanding af {Bastion} og et middelmådigt flash-spil. Du trykker der på skærmen, hvor din figur skal gå hen. Hver gang hovedpersonen foretager sig en handling (som at gå ét felt, angribe, åbne en dør eller score en loot-kasse), så rykker spilverdenens fjender og venner sig også en enkelt tur. Med andre ord er det aldrig et stress-element at bevæge sig rundt. Dog har hver bane en slags dødbringende sump, der langsomt breder sig udover verdenen, så lidt stress får man lov at opleve.

Selvom Shattered Lands mest af alt føles som et turbaseret rollespil, vil det være en overdrivelse at konstatere, at spillets mekanikker har meget med et sådan at gøre. Du kan nemlig ikke gøre meget andet end at bevæge dig rundt, undersøge genstande eller tæske på en fjende med et enkelt hug. Der er ingen special-moves, ingen stat-forskelle på de forskellige figurer, der kan vælges at spille med, og kun tre hovedstats, der bestemmer din figurs styrker og svagheder. Det er kort sagt simpelt. En række potions med hemmelige styrker, der varierer for hver gennemspilning, pepper dog det hele lidt op. Det ændrer dog ikke på, at det her ikke er et nyt {Monster Hunter}, men bare en hyggelig distraktion, der let kan æde timer.

For mere er ikke altid bedre, og hvor {Shattered Planet} vinder, er ved de simple mekanikker. Det er et fornøjeligt tidsfordriv, der føles lige uforpligtende nok til at man snupper en enkelt tur i ny og næ, men samtidig har nok med loot og dybde til at man føler en progression.

Det er kort sagt en fornuftig rogue-like. Hvad der hæver denne oplevelse et godt stykke over middel er de mange sjove oplevelser, som de fremmede verdener byder på. Eksempelvis finder jeg på et tidspunkt et kranie. Da jeg får muligheden for at sparke til kraniet eller undersøge det, vælger jeg sidstnævnte. Kraniet blinker nu til mig, og da jeg vælger at blinke tilbage, griner det og forsvinder. Senere i banen vender det tilbage med læbestift på. Nu kan jeg afvise det eller kysse det. Jeg vælger selvfølgelig sidstnævnte. Kraniet kommenterer Not bad, hvorefter det giver mig en kasse med loot. Man bliver kort sagt i godt humør af de mange fjollede beskrivelser og møder på planeterne.

Men intet rogue-like uden loot. Lootet her kan bestå af et håndvåben, en hjelm (med både et nik til Star Wars og Halo-serien) samt diverse mindre hjælpemidler som granater og bandager. Ligesom du kan møde fremmede livsformer, der kan tages som kæledyr for en ekstra hånd/klo/pote under kampene.

Nu er spillet jo freemium, og derfor kan man, på trods af at modellen ikke er anmasende, godt ende med at grinde en del for at skrabe ressourcer nok sammen til at kunne købe nyt udstyr på sit rumskib. For under en tyver løser man dog det ved at tredoble ens pengebeholdning, der hovedsageligt består af opsamlede krystaller. Shattered Planet kan dog sagtens nydes uden, hvis man ikke vil støtte udvikleren.

Til en indgangspris på gratis, er der absolut intet forgjort i at tage turen som klon i verdensrummet. Man får en hyggelig rollespilsoplevelse fyldt med humor og overraskelser uden nogensinde at blive blæst væk af hverken dybde eller indhold.

Hvis du har lyst til et spil, der oser af entusiasme og gode intentioner samtidig med at det leverer en herlig retro-oplevelse til prisen på ingenting, så har du et fortræffeligt bud her.