Saw V
Lee West sætter sig ned foran storskærmen og ser om elastikken kan strækkes til endnu et afsnit af SAW filmene.
Jeg kan forsikre dig om, at denne anmeldelse ikke vil byde på spoilers af nogen art, faktisk er der ikke den store grund til at fortælle andet, end at alle de overlevende fra SAW IV samt Jigsaw vender tilbage, at temaet er instinkter og at Gilmore stjernen Scott Patterson er ligeså ligegyldig en karakter som tidligere.
Istedet vil jeg bruge en analogi med en berømt restaurant, der er kendt for sine velsmagende burgere og Heinz ketchup. Men en dag glemmer kokken at bestille nye forsyninger. Da han desperat ser at kunderne stadig vælter ind, på fjerdedagen begynder han at fylde billig ketchup fra den lokale lavpriskæde på de pæne Heinz flasker, og brænder samtidig maden på. Kunderne kan godt smage, at det ikke helt er det samme, men nu er de jo ankommet på restauranten, og kan derfor lige så godt spise færdig. På femte dagen løber han dog også tør for den billige ketchup, og begynder desperat at skrabe gammel Heinz af nogle uvaskede tallerkener i håbet om, at ingen bemærker endnu en slyngelstreg.
Hvis du nåede så langt i min lille tekst, og stadig læser med på trods af den halvrodede analogi, er der også en god chance for, at du ser SAW V til ende. Og hvis du ikke kan gætte hvilken film man kan sætte ind i foregående analogi istedet for ordet "ketchup", så vil SAW V holde dig tryllebundet lige til sidste øjeblik, med et væld af overraskende afsløringer.
Selve "spillet" som Jigsaw plejer at lege udgør måske en fjerdedel af filmen, resten føles som genbrug. Mens lydsiden fungerer ganske godt, er klipningen billig, og kvaliteten af kulisserne som om selskabet er løbet tør for penge. Med andre ord er dette SAW: the TV-series, afslutningen på sæsonen (selvfølgelig inklusiv to åbninger, hvis nu serien får endnu en sæson).
Puslespillet indeholder den sædvanlige række morbide drabsmetoder og torture porn, der dog ikke trækkes ud i samme grad som i de tidligere film.
SAW V´s historie virker bedre end den direkte pinlige SAW IV, på trods af femmerens mere tv-lignende budget, alligevel formår filmen dog aldrig mere end at distrahere let. Emnet er tømt ud, men fans af serien får en hæderlig afslutning, og et ganske godt forsøg på at kæde filmene sammen til en helhed.
SAW V egner sig til doven sofa-sadomachochisme, og ikke meget andet.
Men det vidste du vel helt ærligt godt, inden du startede med at læse denne anmeldelse, ikke?
Gamereactor Danmark