Samsung Q9F

Markedet for 55-75" OLED/QLED fjernsyn er hård, alle vil have det, og det skal være bedre end de andre. Samsungs Q9-model kommer i tre størrelser til henholdsvis 18.000, 23.000 og 35.000 for 55", 65" og 75". Og som alle de andre har Samsung naturligvis både nogle selvskabte nye initiativer der gør billedet bedre end konkurrenternes, nogle mere raffinerede end andre.

I marketingsafdelingen har man besluttet at næsten alt skal hedde noget med Q, så forbered dig på Q Contrast, Q Color, Q HDR, Q Engine, og resten hedder noget med One. Bare rolig, det meste er kendte metoder og processor, det skulle bare lige Samsungficeres.

Indpakningen er ganske solid, og det er TV'et også. Med en vægt på cirka 27kg uden fod skal man dog være to personer til at pakke ud, montere og stille på et TV-møbel, men det er en lille pris at betale for noget der så føles robust. Ikke at det er umuligt alene, men det må anbefales at være to - som altid med større fjernsyn. Der tilsluttes kun et enkelt kabel bag til da alt andet er samlet i Connect Box - og det skjules bag en plasticplade der dog er lavet så det ligner resten af bagpladen fuldstændigt. Desværre er kabelskjuleren til standerens bagside i noget billigt plast, og det er ærgerligt. Til gengæld løfter den medfølgende T-Center-stander TV'et væsentligt mere end de fleste andre, og det er godt, for der er næsten ingen afstand mellem underlag og TV på mange moderne fjernsyn. Til gengæld giver det ekstrapoint at skærmen optræder uniform med samme tykkelse og form hele vejen igennem.

Af et moderne TV at være er det tykt, ret tykt, og der havde jeg måske gerne set et mindre elegant og nordisk design til gengæld for en lavere vægt og et væsentligt tyndere design, også selvom at det havde kostet højttalerne. De er der et sted i kabinettet, og de imponerer på ingen måde - køb en soundbar hvis du vil noget ud over TV Avisen.

Og nu vi er ved det, QLED og SUHD er det samme i Samsung-land, brugen af Quantum Dot - der dog mildest talt er de facto standard. QLED var oprindeligt meget lig OLED, og som en del andre anmeldelser af forskellige QLED-fjernsyn bemærker, så er det altså en mærkelig måde Samsung bruger betegnelsen på når det trods alt "bare" er et LCD-panel.

Vil man have en mere fancy stander kan man få det, og grundet brugen af et enkelt proprietært kabel mellem TV og Connect Box kan det ligeledes monteres særdeles tæt op af væggen. Der er ret meget kabel med, men man skal lige være opmærksom på at TV'et ved fuld hammer trækker 300 watt, så ikke noget med at rulle det sammen og ligge det op af an masse andet udstyr. Boksen genkender i øvrigt stort set alt udstyr vi har haft sluttet til automatisk. Hvis boksen er aktivt kølet, så er det gjort fornuftigt, for der blev ikke hørt larm fra den i den periode vi havde TV'et.

Fjernbetjeningen er ikke helt perfekt, men der er gjort et hæderligt forsøg. Alt er skrabet væk og gjort minimalistisk, det gør at helt simple ting som at vælge kilde eller gå til indstillinger tager en masse ekstra klik, da alt foregår via en hovedmenu i Tizen systemet - jeg vil have direkte knapper, beklager, og fjernbetjeningen er i min optik et tilbageskridt, og selv med noget tilvænning synes jeg at det er noget hø i forhold til den helt klassiske Samsung-fjernbetjening der har hørt med til alle deres mellemklasse og budget TV de sidste mange år. Jeg er til gengæld vild med at man har en enkelt knap der fysisk kan trykkes op eller ned - det spares plads og er mere intuitivt. Det er et klassisk sammenstød mellem præference, design, og mødet med forbrugeren, og jeg må nok indse at det er mig der er en dinosaur og at jeg må bøje mig.

Til gengæld kan vi konstatere at fjernbetjeningen er radiobølgebaseret, og den har også en ganske imponerende rækkevidde. Der er dog understøttelse for infrarød-baserede enheder, så ingen grund til panik. Det betyder dog ikke kun at din gamle Samsung-fjernbetjening virker, men det er dog ikke alt.

Det skal måske nævnes at Tizen fungerer fint, men der er altså ikke helt det flow i menuen som man burde få i software i 2018/2019. Der er en masse applikationer man selv kan tilpasse hvor sidder henne i den lettere avancerede to-lags menu, det ændrer dog ikke på at nogle streamingtjenester - på trods af at man betaler penge for dem, er piv-rineg og under al kritik - ja, det er særligt jer TV2 Play, der burde udskammes offentligt på daglig basis. Enkelte applikationer har fået en overhaling, men det ser ud til at være bundet til specifikke fjernsyn, så du skal desværre nok ud og have eksempelvis et Q9F for at få den fulde oplevelse.

Prisen for vores 65" testeksemplar er 22.990, hvilket placerer det i den lidt højere ende, men det er så heller ikke ligefrem et "entry-level" TV.

Der er fine muligheder for kalibrering, særligt hvis man har noget mere avanceret udstyr end vi har her på kontoret, det vil dog sikkert glæde dem der lever af at kalibrere andres TV. Der er endda en automatisk lyssensor hvis man er rigtigt doven, man skal dog være opmærksom på at skærmen er fabrikskalibreret til den lyse side. Jeg ville dog ønske at man havde mere kontrol over selve belysningen af TV'et, for kunne man slukke det helt, eller bare finjustere det mere, så kunne man nok vinde en del.

Samsung angiver selv strømforbruget til 160 watt ved normalt brug, og ved maksimal forbrug, som typisk sker ved fuld HDR, kravler den op til over 300 watt. Det er en del, men nok ikke det man går mest op i med sådan et fjernsyn.

Og hvad med spil? Til spil på PC er svaret stadig et rungende nej. Der er ganske enkelt for meget forsinkelse i forhold til en gaming pc, men er man vant til et almindeligt TV til sin konsol vil man ikke opleve en større forskel. Herudover er spilprofilen ikke lige så god som de øvrige, og den skal også tweakes da den har mærkværdigt kolde farver i forhold til de andre profiler. Det skal også nævnes at Q9F stadig har et af de absolut laveste input lags på et konventionelt TV.

Opskaleringen er til gengæld rigtig god. Samsung's Q Engine kører åbenbart ikke alene med en kraftig processor, det er en lærende AI-enhed der kan sammenligne med databaser og er i stand til at aflæse metainfo om det enkelte billede, heriblandt under hvilket forhold og hvordan at det er optaget. Det var i hvert fald hvad man sagde lige omkring at TV'et kom ud, men der er håbløst få konkrete informationer på Samsungs hjemmeside.

Panelet er med Full Array Lightning, en fancy måde at sige direkte bagbelyst. Vi har desværre hverken materiale eller udstyr til at be- eller afkræfte påstanden om de 2000 NITS, men ingen tvivl om at ansigtet nærmest smelter, om det er dobbelt så kraftigt som de meget få 1000 NITS-skærme vi har været i nærheden af er så et andet spørgsmål. Jeg stiller mig dog stadig lidt kritisk overfor at man bruger denne form for belysning i stedet for direkte bagbelysning, særligt når man vil afgive så meget lys. Ikke at billedet er dårligt, men subjektivt opfatter jeg ikke skærmen som voldsomt meget mere lysstærk end de fleste andre fjernsyn vi har haft, og kontrasten mellem lys og mørk kan af gode grunde ikke været så optimal som det kunne have været.

Faktisk synes jeg ikke at sortniveauet lever helt op til prisen, og det mærkes især hvis man bruger TV'et med en meget høj lysindstilling. Det er ikke så udtalt som på mange andre modeller, men "rigtig" sort vil jeg stadig gerne have. Farverne er til gengæld meget levende, og er ganske flotte, faktisk decideret imponerende.

HDR10, HLG og Samsungs egen HDR10+ bliver understøttet, men ikke Dolby Vision. Der skal desværre manuelt aktiveres HDR når man sætter sin PlayStation Pro til, her kunne man altså godt have haft en auto-funktion af en afart.

Når det er sagt, så må producenterne gerne blive enige om en standard, det er ærlig talt møg provokerende at forskellige film, afspillere, streamingtjenester og hardwareproducenter kører hver deres løb, med hver sin håndfuld formater, det kan ikke være rigtigt at man skal have samtlige tjenester, tre afspillere og mindst to forskellige TV for at kunne se alt i HDR - stram op!

Så - lækkert TV, lækkert udført, men ikke helt med det spektakulære sort- og kontrastniveau man måske havde håbet. Til gengæld er prisen lidt mere spiselig end frygtet.