Gamereactor

Gamereactor
Hardware

Samsung Omnia

Samsung smeder mens jernet er varmt, og afslører i dag deres nye Omnia-mobil - samme dag som forventes at bringe nyheden om den nye iPhone.

Samsung Omnia i900 er, ligesom iPhone, en mobil med en stor trykfølsom skærm, spækket med multimedie- og PDA-funktioner, baseret på Microsoft Windows Mobile 6.1 Professional. Omnia i900 er ifølge Samsung selv, mobilen den har alt. Om det passer kan du selv bedømme, ved at se på listen af specifikationer her nedenunder.

Video Optag videofilm og se dem på den brede skærm. Plads til op mod 12 DVD-film.
(understøtter DivX / XviD / H.263 / H.264 / WMV / MP4)
Musik Sorter, afspil og prioriter kunstnere, sange og album, som det passer dig. 16 GB giver plads til en del, eksempelvis 4000 MP3-sange (understøtter MP3/ AAC / AAC+ / WMA / OGG / AMR).
Foto 5-megapixelkamera med autofokus. Ansigts- og smil-genkendelse. Automatisk panoramafotografering. Fotolampe. Geotagging af billeder (så fx et billede af Eiffeltårnet toner frem, når man bevæger musen over et kort over Paris).
Hukommelse 16 GB med mulighed for udvidelse af hukommelsen med ekstern kortplads. MicroSD.
Skærm 3,2 tommer WQVGA LCD touch screen med touch-vibration; vibrerer let ved berøring.
Forbindelse Mobilt bredbånd 7,2 megabit per sekund, bluetooth (a2dp), wifi, usb 2.0, tilslutning til TV'et via særligt stik. Udstyret med dlna; den trådløse standard, som gør det muligt for forskellige apparater at kommunikere og udveksle information med hinanden - såsom at afspille musik og fremvise billeder og videofilm. Eller trådløs visning af billeder på et dlna-forberedt TV.
Navigation Samsung Omnia i900 har indbygget GPS.
Radio FM-radio med RDS.
Format 12,5 millimeter tyk (112 x 56.9 x 12.5).
Web-browser Både Opera og Internet Explorer følger med.