Safe

Jeg synes, Jason Statham er en rasende dygtig fyr. Alligevel har jeg kun set én god film med ham, og det var hans debut i Lock Stock and Two Smoking Barrels. Sidenhen har han fået i hovedet, at han er Englands svar på Bruce Willis -- et dybt begavet komisk skuespillertalent, der hellere vil uddele øretæver, skule olmt og spytte one-liners end at bruge sit talent konstruktivt. (Og nej, ingen af Crank-filmene var konstruktive.)

Så "action-helten" Jason Statham spiller i denne film sig selv med rul-en-terning navnet Luke Wright (fordi flere stavelser havde været for forvirrende). Han er cage-fighter med en fortid i politiets action-afdeling, men fordi han ikke ville modtage action-bestikkelse ligesom alle de andre action-politimænd, så finder han nu sin action i den firkantede action-ring.

Hans kone er der dog ikke så meget action over, for hun bliver slået ihjel inden for filmens første 5 minutter. Men selv om action-russerne, der har begået mordet, stadig befinder sig i lejligheden, føler Jason sig ikke specielt meget i action-hjørnet den dag, så han beslutter sig derfor i stedet at begå action-selvmord med et tog.

Ved et totalt action-tilfælde bliver han dog distraheret af synet af en lille 11-årig kinesisk skolepige, der bliver forfulgt af selvsamme action-russere. Han beslutter sig for, at action-selvmordet kan vente, ind til han har reddet den lille pige -- med action. Den kinesiske pige viser sig at "tilhøre" den kinesiske mafia, fordi hun er kanongod til matematik, men hun er stukket af med en MacGuffin, og derfor vil alle have hende tilbage. Med action.

Det bizarre ved en film som Safe er, at ingen tilsyneladende har fortalt instruktør/manusforfatter Boaz Yakin, at vi ikke længere skriver 1986. Jovist har vi oplevet en mindre renæssance i action-genren i form af Sylvester Stallones Expendables-film, men de film var i det mindste selvbevidste nok til at tage tykt pis på hele genren. Safe, derimod, kører stilen med hårdt stenansigt, som om vi som publikum ikke er kommet videre i to-et-halvt årti.

Måske har han ret, men det er fandme deprimerende at tænke på. En film som Safe er udelukkende plot (samtlige dialogscener, hvoraf der er meget få, fungerer udelukkende som eksposition) og ingen substans. Det er, dybt suk, endnu en film i kategorien "sluk hjernen og bare nyd, hvis du kan" -- og det kan jeg ikke. Der findes rigeligt med eksempler på action-film, der stimulerer både det intellektuelle og det primale -- Inception og The Matrix er bare de første, der springer i tankerne -- så på trods af Safes hyperaktive klipning og højoktane pistolfetichering ender den blot med at se bedrøveligt doven ud i sammenligning.

Måske skal jeg i det mindste være glad for, at det er en film, der er så brand-stupid, at den på ingen måde kan oversælges eller på anden måde lade som om, den er noget andet, end den egentlig er. Men i 2012 må vi alligevel for fanden kunne gøre bedre end det her. Safe lever, på alle tænkelige måder, beklageligt meget op til sit navn.