RTX Red Rock

Hver gang at Blizzard udgiver en titel ved vi næsten med sikkerhed, at det bliver et hit verden over. Deres gennemførte spil og koncepter har banet vejen for mange andre, og viser hvorledes man kan stole på at en udvikler leverer varerne hver eneste gang. For mig har Lucarsarts’ titler i mange år ligeledes ligget et lunt sted i mig hjerte, og med deres fantastiske repertoire af spil har de næsten altid ligget fermt på den gode sti. Ingen sti er dog uden små afstikkere, og dette er præcis hvad RTX Red Rock er; et mislykket forsøg på en actionshooter fra en ellers velrenommeret udvikler.

Spillet starter med en lækker introsekvens hvori vi selvsagt bliver præsenteret for udgangspunktet for spillets historie. Jorden har været under angreb af en trussel fra det ydre rum, men heldigvis har jordens styrker slået angrebet tilbage. Der er dog ikke liv og glade dage længe eftersom man erfarer at, al kommunikation med jordens base på Mars er ophørt. Derfor må jorden sætte deres bedste mand på sagen, en modig gut med cyberimplantater og masser af snilde; Army Ranger Wheeler. E.Z. Wheeler, eller EZ (et akronym for "easy" som han blot bliver kaldt må straks tage til Mars og undersøge hvorfor kommunikationen er stoppet - man mistænker naturligvis at de grumme rumvæsener har noget med sagen at gøre. Jeg kan godt afsløre her at denne formodning er korrekt.

Det sidste spil jeg havde mellem hænderne, hvor jeg tænkte "har udviklerne været på svampe?" var Tomb Raider: Angel of Darkness. Magen til gumpetunge styring skal man lede længe efter, og Lara Croft føltes som en der skulle til motorik-genoptræning. Der skulle dog ikke gå længe før selv samme udsagn strøg over mine læber og med RTX Red Rock sad jeg igen og var forundret over, hvorledes en så ringe styring og kameraføring kunne slippe forbi selv den mest sløsede betatester. Med termen autoaim/lock target må man antage at en figur automatisk vil tage sigte mod fjenden således, at man derefter kan gøre det af med denne. Dette koncept har udviklerne af RRR ikke helt forstået eftersom sigtefunktionen i spillet er helt skandaløst, og dertil kommer den ringe kameraføring som går hånd i hånd med den. Det er nemlig således, at når man trykker på R2 så burde Hr. Wheeler pege sit våben mod nærmeste fjende. Dette fungerer da også ganske godt hvis man i forvejen peger i fjendens generelle retning, men gør man ikke dette kan man opleve at EZ står og peger op i luften eller ned i jorden - derfor skal man møjsommeligt dirigere kameravinklen over på fjenden (lettere sagt end gjort), hvorefter ens sigtet hopper hen på ens modstander når spillets AI lige synes at man er positioneret korrekt. Det bliver endnu værre med spillets mange små kryb, som ynder at bide dig i låret, kommer de tæt nok på er det helt håbløst at få et sigte på dem. Du tvinges derfor til at løbe væk fra dem for at få sigtefunktionen til at makke ret.

Det er sjældent at jeg ærgrer mig over en titel, ærgrer mig på den måde at jeg synes det er synd, at et så simpel element som sigtefunktion og kamerastyring skal kunne ødelægge en god spiloplevelse. Naturligvis er der andre ting der spiller ind, men disse to faktorer er uden tvivl de mest dominerende. Den søjle der må bære hele RRR er uden tvivl historien, som udspilles gennem de mange mellemsekvenser. EZ’s vittige bemærkninger og de mange actionscener i disse gør det det næsten værd at gennemføre de pinefulde baner - men så også kun næsten.

Grafik og lyd fungerer uden på nogen måde at markere sig, dog er stemmerne i spillet af ganske udmærket kvalitet. Når EZ ikke er midt i frustrerende kampe med rummets afskum lægger spillet væk på diverse puzzles. Havde disse været velfungerende havde vi nok haft en lidt bedre titel mellem hænderne, men eftersom disse heller ikke fungerer specielt godt er det endnu en rids i lakken. Lucasarts viser med RTX Red Rock at selv hærdede udviklere kan lave brølere, hvor klassiske begynderfejl for udviklere gennemsyrer spillet. Desværre kræver RTX at man sammen med spillet tilmelder sig et vredeskontrol-kursus - det kunne jo være at der sidder et par af Jer derude der vil gå i Adam Sandlers fodspor.