Gamereactor

Gamereactor
Artikler
Rome: Total War

Rome: Total War

Der er ingen tvivl om at Ridley Scotts Gladiator har sat fantasien i gang hos mange udviklere verden over.

Der er ingen tvivl om at Ridley Scotts Gladiator har sat fantasien i gang hos mange udviklere verden over. Fra det direkte forfærdelige Circus Maximus War Chariots til Lucas Arts kommende og ret så interessante Gladius, er de alle blevet inspireret af filmen såvel som den virkelighedens grumme historie. Nu melder endnu et firma sig under fanen med et spil om datidens Rom. Engelske Creative Assembly der har udgivet både Shogun: Total War og sidste års eminente strategiske perle Medieval: Total War åbnede forleden den eksklusive godtepose op for GameReactor og fremlagde de første detaljer omkring det kommende storspil Rome: Total War.

Modsat udvidelsen Viking Invasion der også er på vej fra selv samme udvikler, og som egentlig bare introducerer vikingerne i middelalderens mange krige, så er Rome: Total War et helt nyt spil med en helt ny engine. Spillet begraver naturligvis snitterne dybt i tiden omkring Roms storhed og fald, og spilleren får lov til at opleve og påvirke episoder som Hannibals invadering på elefantryg til Spartacus triumferende kampe i Coliseum og sidst med ikke mindst Julius Cæsars succes med at angribe gallerne.

GameReactor fik lov til at se den første del af introduktionen til Rome: Total War og her står det tydeligt frem at teamet bag er inspireret af film som Gladiator, Braveheart og sågar Lord of the Rings. Dette lægger Michael De Plater, teamets kreative leder heller ikke skjul på - hele Creative Assembly er fans af ovennævnte film. Dog mener han at Rome indeholder mere og andet end blot en hyldest til den episke biograffilm. Det er først og fremmest den nye engine der fremhæves. Med plads til mere end 5000 komplette og 3D genererede soldater, altså en væsentlig forskel i forhold til sidste års Medival: Total War. Desuden skulle spillet ifølge De Plater kunne afvikles på de fleste af de PC'er som i dag står i de mange hjem, uden nogen nedsættelse i fart eller detaljegrad. Teamet går så langt som til at sige, at kun 4Mb på et grafikkort er nok til at køre hele herligheden, om end der så også bruges hver eneste lille bit.

Et andet aspekt dom teamet også hiver frem er muligheden for at spille alt fra krigsmaskinen Rom, til de barbariske stammer, egyptiske og østerlandske hære m.fl. Her får spilleren kontrol over eksotiske køretøjer og dyr som elefanter, stridsvogne, krigshunde, brændende grise og hoveder fra mennesker. Sidst nævnte blev åbenbart brug livlig af barbarer, der sendte dem med katapult mod sine fjender - et aspekt Gamez finder fascinerende.

Men det er ikke kun krig som Rome: Total War kan byde på. Udvikleren er gået lang i bestræbelserne på at skabe en sammenhængende verden, hvor strategiske slag på marken skal følges op af diplomati, generel styring af byen og regulære besøg hos Senatet, der kan sende spilleren ud på små eller større missioner. Ud over dette findes der også de såkaldte syv vindundere, der i form af pyramiderne og andet giver en udpræget fordel til den leder der besidder disse. Det hele serveres på en let og overskuelig måde, noget som Mike Simpson, Creative Assembly’s leder for udviklingen af spillet, har brugt meget tid på at udarbejde. For ham stod det klart at både nye og gamle spillere skulle drages til Rome: Total War, men at ingen af dem måtte ende som forvirrede eller skuffede over spillets interface. Det skulle tilbyde alt hvad tidligere spil havde gjort, men samtidig skulle der være åbenlyse forbedringer og muligheder.

Rome: Total War har alle muligheder for at ende som Creative Assembly’s næste store hit. Firmaet har formået at trække deres tidligere spil ind i en flot, stor 3D verden, og har samtidig fyldt på med helt nye og meget eftertragtede features som fans af serien bare har ventet på. GameReactor har i hvert fald for alvor fået vækket interessen for det gamle Rom, og ender spillet med at være ligeså helstøbt som sin forgænger, så kan udvikleren se frem til endnu en succes.