Rollercoaster Tycoon 3D

Der er ikke nogen tvivl om at spil ofte handler om at opfylde drømme, hvad enten det betyder at du får lov til at agere fremtidig supersoldat, professionel fodboldspiller eller intergalaktisk eventyrer. Et mere jordnært drømmejob kunne dog være at designe sin egen forlystelsespark, hvilket Bullfrog i første omgang forvandlede til et fantastisk spil med deres {Theme Park}, og Infogrames senere forbedrede med deres Rollercoaster Tycoon.

Det nye spil har da også sørget for fra starten at have camoufleret sig som en efterfølger, der har lært af sine forgængere, og udgangspunktet er derfor det samme - næsten da. Af en eller anden grund har udvikleren nemlig følt sig nødsaget til at klistre en historie på oplevelsen, der fortæller hvordan du i skikkelse af en lille dreng, skal lære af de erfarne medarbejdere i parken, før du får lov til at bygge løs. Historien udmønter sig aldrig til mere end et par ligegyldige mellemsekvenser, og du bør hurtigt glemme alt om den, hvilket virker til at være en lektie udvikleren selv har fulgt.

Et større kartotek af adskillige træningsmissioner fortæller dig om alle de ikoner, der omringer det meste af billedet på den nederste skærm, og du bør følge med, for der er meget at holde styr på. Hver kategori dækker over adskillige underpunkter, og hvis du vil gøre dig nogen forhåbning om at bygge en nogenlunde succesfuld forlystelsespark, skal du hurtigt lære at holde styr på dem alle. Her render spillet dog hovedkulds ind i dets første problem, for menuerne er unødvendigt komplicerede og ugennemtænkte, hvilket betyder at der skal klikkes alt for mange gange for at opnå simple funktioner.

Enhver succesfuld park har naturligvis både forlystelser og butikker, hvor de mange besøgende kan bruge deres penge. Mulighederne er da også mange i forhold til hvad man ønsker at bygge, men at få det hele til at se ud som du ønsker, kan give lidt problemer. Fordi det ofte kan være svært at bedømme afstand på 3D-billedet på den øverste skærm, har udvikleren således snedigt valgt at bruge den trykfølsomme skærm til mere præcist at kunne placere bygningerne i forhold til hinanden.

Egentlig fungerer systemet udmærket til de mest basale funktioner, men når man senere forsøger at tegne de mange gangstier igennem parken, føles det næsten som om den trykfølsomme skærm sporadisk holder op med at virke. Bedre bliver overskueligheden ikke af at man på mystisk vis kun kan dreje kameraet én vej, og derfor altså må igennem en hel rotation hvis man kommer til at klikke forkert.

Disse skavanker kunne dog have været ignoreret, hvis N-Space havde sørget for at fylde på med de mange muligheder, som både {Theme Park} og de forrige afsnit af {Rollercoaster Tycoon} bød på. Af uforklarlige årsager har man ikke mulighed for at spørge de besøgende gæster om deres mening, hvilket betyder at man sjældent ved i hvilken retning man skal forme parken. Hele udviklingssystemet er også skåret ud af oplevelsen, og altså kan man ikke længere glæde sig over at alle de penge, man har brugt på nye opfindelser, endelig kommer parken til gode.

Den måske underligste mangel for et spil, der har rutsjebaner som en del af titlen, er dog at man heller ikke længere har mulighed for at farve eller navngive ens egne rutsjebaner, eller danne sig overblik hvor de højdemæssige peaker, da den funktion simpelthen ikke er implementeret længere. Som kompensation har udvikleren inkluderet et system som selv kan gøre banen færdig, når du ikke gider at bygge mere. At se dette forsøge at færdiggøre en bane ender dog oftest i en ikke planlagt komisk oplevelse, i det systemet ikke er særlig kløgtigt skruet sammen, og derfor kan bruge hundredvis af forsøg, før det lykkedes med at fuldføre opgaven.

For et spil der har så solid en baggrund at drage inspiration fra, er det nærmest ubegribeligt hvor meget af den originale oplevelse der her er blevet skåret fra. Endnu mere underligt virker det hele, når man ser hvordan der i stedet er blevet fyldt på med nye gimmicks, som selv at kunne stige på rutsjebanen eller karrusellen, og bruge konsollens kamera til at klistre dit ansigt på det hele. At man samtidigt kan bruge gyroskop-funktionerne til at kigge ud over parken, gør ligeledes meget lidt for at skjule den skuffelse {Rollercoaster Tycoon 3D} er.

Det er muligt at en mere stringent opdatering af de gamle inspirationskilder ikke havde givet konsollen mulighed for at gøre brug af dens unikke 3D-muligheder, som alligevel aldrig rigtig udnyttes, men det havde med stor sikkerhed resulteret i et markant sjovere spil. I stedet står man her tilbage med en hul oplevelse, der ganske hurtigt begynder at falde fra hinanden, og aldrig kommer i nærheden af at føles som et drømmejob.