Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Rollcage Stage II

Rollcage Stage II

Psygnosis elsker fart og spænding. Det har de i hvert fald bevist gentagne gange med den evigt populære Wipeout serie og Rollcage. Nu er efterfølgeren til sidstnævnte dukket op, og den tager vi et grundigt kig på her.

Små biler, udstyret med hjul der giver et yderst effektivt vejgreb, bevæbnet med futuristiske våben og i stand til at nå hastigheder farlige for helbredet, finder man ikke i Gran Turismo 2. Der ville de heller ikke have hørt hjemme, men det gør de her i Rollcage Stage 2, for her er formålet at skabe et racer spil med ekstrem høj fart over feltet, og masser af spænding af den slags man aldrig vil finde på motorvejene.

Hu-hej, hvor det går!

Her overlever kun de stærke.Rollcage Stage 2 fortsætter i samme dur som forgængeren, men forsøger alligevel at peppe det hele lidt op, ved at tilføje ny elementer og rette lidt op på de fejl, der hæmmede det første spil. Opbygningen er dog som man kunne forvente. Man kan vælge at spille Rollcage Stage 2 alene eller via multiplayer, hvor man kan være helt op til 4 spillere via split-screen, eller på den mere normale måde via netkort. Single-player delen består af 4 former for kørsel. Der er de gode gamle kendinge såsom arcade, hvor man køre et enkeltstående løb og tidskørsel. Så er der også mere krævende former for ræs, nemlig turnering og scramble.
Fælles for alle løb er, at der rundt omkring på banerne er power-ups som, når man samler den op, udstyrer din vogn med forskellige typer våben, skjold eller turbo.

Sådan noget her ser man ikke på motorvejene.Scramble er en meget simpel form for ræs, hvor man skal nå fra punkt A til punkt B så hurtigt som muligt. Man har hele banen for sig selv. Ingen modstander. Det skulle jo være ligetil, men det er det ikke. De baner man kører på, er nemlig nogle af de mest djævelsk designede jeg nogensinde har set. Vejen er ikke bredere end din bil, og snor sig i alle mulige og umulige retninger. Tiden er knap, og ens evner til at udnytte bilernes evne til at køre på hovedet og på siden af vægge kommer på en hård prøve.

Vælger man turnering gælder det om at spænde sikkerhedsselen. Der er 3 forskellige turneringer, men man starter med kun at have adgang til den første. Hver turnering er bygget op omkring 4 ligaer med 3 løb i hver. Jo bedre en placering man når ind på, jo flere point får man. Og har man nok, kommer man i finalen, der giver adgang til de andre turneringer, hvis man vinder. Undervejs kan man så få nye biler.

Rollcage Stage 2 byder på mange flotte eksplosioner.Hver enkelt bil har sine helt egne egenskaber, og alt efter ens temperament skal udvalget nok sikre, at man finder den der passer bedst. Hvor nogle er hurtige, men lette at miste herredømmet over, er der andre der nærmest ligger klistret til vejen, men som så har problemer med at komme hurtigt nok op i fart. Det er også forskelligt fra bil til bil hvilke våbensystemer de kan gøre brug af. Når vi nu snakker om våben så kan det nævnes, at arsenalet indeholder gamle kendinge fra etteren, men der er kommet lidt tilføjelser til såsom maskingevær og muligheden for at gøre sine våben endnu kraftigere ved at opsamle den samme power-up flere gange.

Bremsespor.
Løbene foregår på mange forskellige steder. Fælles for alle baner er, at der bliver rig mulighed for at udnytte bilernes mulighed for at køre næsten over alt på banerne. Der er mange smutveje, men de fleste af dem kan man kun komme til, hvis man tager en tur op på siden af væggen. Der findes også mange forskellige ting på banerne, som man kan sprænge i stykker, såsom vejskilte og mindre bygninger.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Masser af fart, flot grafik, sjov i multiplayer og fed musik!
-
… hvis man tager den i små doser ad gangen.