Roccat Aluma

Indpakningen er pæn, alt kommer monteret inde i det bærehylster der følger med. Der er et par adapters, en splitter, samt ekstra ørepuder i forskellig størrelse. Ganske standard, og ganske fint.

Der er ikke meget teknisk information at finde på Roccats hjemmeside, andet end at der er tale om at kammeret, eller huset om man vil, til selve enheden er i aluminium, og at driveren er 8mm, og ganske standardiseret ligger på 98dB følsomhed, og en impedans på 16 Ohm. Der oplyses en frekvensrespons på 20-20kHz, med ingen angivelser om frekvensmæssige afvigelser ift. en neutral respons, og heller ikke noget reference eller maksimal SPL. Derfor er opgivelsen reelt er værdiløs og uden relevans. Der er ikke opgivet skæringsfrekvenser eller andet, hvorfor at det må konkluderes at der er tale om en en-vejskonstruktion, med stor sandsynlighed i et lukket kabinet, hvilket vil være meget typisk for prisklassen.

Der er en mikrofonfunktion også, dog hænger det ikke helt sammen med, at disse in-ears er designet med henblik på mobil gaming, men det er jo nok en funktionalitet, der er nødvendig at tilbyde uanset hvad.
Mikrofonen fungerer uden at imponere, og der er lige lidt mere grundstøj når der samtales end hvad godt er. Informationsniveauets manglende eksistens tyder derfor kraftigt på, at der er tale om et mere eller mindre rebranded OEM-produkt, der dog med en flad blå ledning og et ellers ganske pænt design af selve ørepropperne afgiver et design og et farvetema, som man sædvanligvis vil kæde sammen med Roccat. Tilslutningen er helt standard et 3.5mm minijackstik. Lidt usædvanligt monteres nye ørepropper ved at presse de nye ind i den der sidder på fra frabrikken og som er fastmonteret.

De er meget lette, og kablets 1,2m er ganske passende, også til dagligdags pendlerbrug. De sidder ganske godt, og komforten er fin uden at være imponerende, også over længere tid.

Lyden er jo det vigtigste, og på dette ret essentielle punkt skuffer Roccat Aluma ikke, men imponerer ej heller.

Lyd fra glas der splintres gengives med den korrekte klirren, og geværskud har et godt drøn uden at bassen bliver hængende i flere minutter efter. Som med de fleste andre in-ears er transientgengivelsen på bassen ganske god, og der er et lettere hæv i den høje mellemtone for at øge talegengivelsen.

De er relativt nemme at drive, og der kræves ingen ekstraordinært kraftig udgang på en mobilforstærker eller en separat hovedtelefonforstærker til hjemmebrug.

Bassen fremstår forholdsvis slank, men reelt set er den blot rimeligt liniær, der er bare ikke det kraftige boost i bunden som man desværre er vant til med de fleste billigere in-ears. Med Aluma har man så til gengæld en reel dybdebasgengivelse med god dynamik, og ikke mindst er der rent faktisk tale om hørbar niveaudifferentiering og detaljering, noget der ofte mangler på billigere in-ears. Den mere frekvensliniære bas giver også en mere homogen overgang til mellemtonen, og der opstår ikke det hul i lyden man ellers kan opleve når der er for stor niveaumæssig forskel på de forskellige frekvensområder.

Opløsningen og leveringen af anslagsenergi er ganske rimelig i mellemtonen, for der er ikke den grovhed i opløsningen som man kunne frygte, og det samme mønster gør sig gældende i diskanten, der formår at være veldefineret nok til at kunne høre metalklangen på bækkenanslag på Dire Straits "Sultans of Swing". Der mangler dog noget åbenhed i nedre mellemtone og øvre bas, for her er der en klar forskel på åbenheden i gengivelsen ift. øvre mellemtone og diskanten, ganske udtalt på eks. Lisa Ekhdals "Vem Vet".

Dynamikken i stortrommeanslagene på Michael Jacksons "Beat it" rammer rigtig fint inden for de fysiske begrænsninger den lille driver-enhed giver, men der mangler dog det sidste smæk i nedre mellemtone, men til gengæld kan korstemmerne faktisk høres. Der er dog ikke meget metalklang eller råhed i guitargengivelsen, den er blevet klippet eller komprimeret for meget af.

Samme gør sig gældende med Rodrigo Y Gabrielas "Hanuman" hvor der er fint hug på på de klask der kommer på guitarkabinettet, men mangler noget åbenhed på de akkorder der bliver slået på metalstrengene.

Bassen på Infected Mushrooms Albibeno er acceptabelt hård uden at det bliver benknusende, der er stadig en smule efterslæb på transienterne i de dybeste frekvenser der tager broden af præcisionen.

Samlet set
Aluma gør det ganske fornuftigt til pengene, og er alle dage en opgradering til en ganske overkommelig sum penge ift. hvad der typisk følger med en telefon.