Robinson Ekspeditionen

Det ændrer dog ikke på at licensspil, for de fleste spilhuse, er en pengeko der kan malkes og udnyttes, og nu er det så udviklerne Mindscape, der som ivrig malkepige, klemmer alt livet ud af yveret på et noget udslidt og tyndt reality-koncept.

Kender du ikke til {Robinson Ekspeditionen}, så handler konceptet om en gruppe mennesker på en øde ø. Her får de så stillet en række opgaver, der skal løses, samtidig med at de får meget lidt af spise og intrigerne hurtigt får ben at gå på.

Udviklerne har med spillet forsøgt at fange stemningen som det er set på tv, og udfordre spilleren i de samme discipliner hjemme i stuerne. Begge dele lykkedes ikke helt tilfredsstillende, for at sige det meget mildt.

Opgaverne, eller rækken af minispil, som det jo er, spænder fra at gå balancegang og sejle i kajak, til at spidde fisk i floden og gå på skattejagt i landsbyerne. Alt sammen ved hjælp af Wii-remotens bevægelsessensor eller balance-brædtet.

Derved ligger spillet sig tæt opad af andre meget tilgængelige spil, såsom f.eks. {Wii Sports} eller {Wii Fit}. Desværre er styringen uden et Balance Board noget nær en katastrofe.

For til forskel fra førnævnte spil fungerer Robinson slet ikke nær så godt. Ved hver udfordring, uanset om man skal svømme eller padle, føles styringen af ens figur meget lidt responsiv. Mange gange oplever man at ens fagter og bevægelser, simpelthen ikke bliver registreret, og når AI'en så samtidig, nærmest fejlfrit, klarer de samme udfordringer, føler man sig hægtet af og magtesløs som spiller.

En anelse bedre står det til, så snart man tager Balance Boardet i brug, men desværre vinder de gængse Balance Board-titler stort ved sammenligning. Og det er en skam.

På et tidspunkt skulle jeg sejle om kap i kano, og med nogle bevægelser der slet ikke repræsenterer virkeligheden, skulle jeg prøve at navigere, imens jeg stod og kæmpede en sejlivet kamp, for blot at sejle ligeud. I sådanne tilfælde mister spillet sit appeal, for særlig tilgængeligt, er det i hvert fald ikke. Dette blev yderligere bekræftet, da spillet blev afprøvet af helt uerfarne spillere, der selv efter at have fået anvisninger, ikke kunne få spillet til at reagere på deres bevægelser.

Det mærkes tydeligt at spillet primært er tiltænkt flere spillere, og at man samles rundt om fjernsynet i håbet om at slå sine venner eller familie. Men sådanne spil, ikke ulig Buzz, skal i det mindste fungere, for at kompensere for deres manglende indhold. Hvis et spil ikke er særlig dybt, skal det som laveste fællesnævner underholde og være teknisk kompetent.

Men når animationerne sjældent er andet end mekaniske, når lydsiden mangler variation og dybde, og grafikken mest af alt består af skabelonsskårne baggrunde, så opnår spillet i hvert fald ikke at imponere. Når styringen så decideret ikke fungerer, skal det væk fra hylderne, og ned i skraldespandene, for så tjener det ikke sit formål som et underholdningsprodukt. At sidde rundt om skærmen med venner og spille disse små minispil, kan være noget af det mest underholdende, men sådan en oplevelse fandt jeg slet ikke med {Robinson Ekspeditionen}.

Dette beviser blot den generelle indstilling, der længe har regeret i spilverdenen nærmest som en naturlov: licensspil er lig med dårlig kvalitet, og udelukkende skabt på baggrund af finansielle interesser. Batman var en undtagelse, men som sagt tidligere, var dette en guldkalv af uanede proportioner, på en mark af stalddyr og slagtekvæg.

I den sammenhæng kan vi erklære {Robinson Ekspeditionen} for død, og på trods af et stort potentiale, fortjener dette spil simpelthen at blive stemt hjem som den første.