Rings

Først kom The Ring (eller Ringu som den oprindeligt hed). En japansk kultgyser fra 1998 som, med elegant tålmodighed, sneg sig over til det vestlige marked via filmfestivaler, presseomtale om word-to-mouth mellem filmelskere. Historien om det mystiske videobånd som dræber seeren efter 7 dage var en frisk, ny kilde til den slidte gysergenre og åbnede vestens døre for en japansk strøm af gyserfilm, så som The Grudge og Dark Water. Der var skisme penge i blege, sorthårede piger, og som det så ofte er sket før, bliver konceptet opkøbt og kapitaliseret af den amerikanske filmindustri. Der blev lavet remake og efterfølger - men når kult bliver kommercialiseret mister det også sine gnist.

Det er tolv år siden The Ring 2 krøb ubemærket ud af filmlærredet, men franchisen får et nyt forsøg. I flertal. Rings genopliver myten om det forbandede VHS videobånd transformeret til den digitale tidsalder (så den nemmere kan appellere til den yngre målgruppe). Videofiler kopieres jo nemmere på computere, men "heldigvis" er forbandelsen intakt i overførslen. En biologiprofessor opdager ved et tilfælde båndet og påbegynder en farlig research for at studere grænselandet mellem liv og død - men det kræver deltagere. Så han overtaler unge studenter ind i sit program, og sørger for at holde dem i live ved konstant at spille bolden videre inden syv dage. En såkaldt "hale".
Et ungt kærestepar (naturligvis) vikles ind i ringen. Fyren, Holt, ser båndet, men hans hale mislykkedes og livets deadline er lige ved at udløbe, så i kærlighedens navn, forlænger kæresten, Julia, hans livline. Ringens vej er uransagelig og filmens indhold muterer med nye billeder, så Julia og Holt må drage gennem landet for at genopdage oprindelsen. Ret meget sådan som The Ring udviklede sig tidligere. Forskellen fra tidligere er dog, at Rings ikke længere er uhyggeligt. Fra første scene leveres gyset med overstadig adfærd og højrøstet dramatik, ret fjernt fra den snigende mentalitet The Ring blev kendt for, mens amerikanerne atter mavelander på den gotiske stil som gør det hele ret distancerende.

Rings er omfavnet af en hæderlig teknisk indsats, milevidt fra det found footage og billigt venstrehåndsarbejde som har præget amerikanske teenager-gysere i de seneste årti. Tak for det, men så er der heller ikke meget andet ros til ringen. Hvis du overhovedet skænker historien en tanke, opdager du et dårligt gennemtænkt påfund som atter jagter afmystificeringen af noget mystisk, frem for bare at lade mystikkens utilregnelighed og usagte væsen fylde os med angst. Med tilsat CGI og syntetisk tv-støj savner Samara, den sorthårede kvinde som kryber ud af skærmen, sin virkelighedstro effekt. Rings mangler den vigtigste egenskab for at være gyser: Evnen til at skræmme.

Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen er suppleret med et par promoverende making-of film, skuespillernes syn på skræmmende scener samt en række slettede og alternative scener.