Resident Evil Zero

Resident Evil Zero er på gaden d. 7. marts

Selvom der stort set hvert år har været et eller andet spil i Resident Evil serien på hylden, så er det ved at være et stykke til siden, at udvikleren satte friske blodrøde fodspor i form af et egentlig nyt kapitel. GameCube ejere kunne naturligvis sidste år svælge i den overdådige og velfungerende remake version af originalen, men det er først med Zero, at historien for alvor tager en ny drejning, om end der denne gang er tale om en prequel - altså et forløb der ligger før Resident Evil.

Det var egentlig meningen at Resident Evil Zero skulle have været udgivet på Nintendo 64, i hvad der dengang var noget af en silikone moppedreng, men som tiden skred frem blev det tydeligt formatet ikke helt var det rigtige til et sådan eventyr. Men det er GameCube der i mod. Proppet til randen med nye monstre, lokaliteter og en interessant partner-swapping feature, er det endnu engang tid til at gå på zombie jagt i Raccoon City. Spilleren antager rollen som henholdsvis Rebecca Chambers og den undvegne fange Billy Cohen, der efter at have mødt hinanden på et tog, hurtigt finder ud af at noget er frygteligt galt i denne lille by og i særdeleshed hos det omfangsrige biotech firma Umbrella. Historien er hverken imponerende eller nytænkende, med det hele afvikles med Capcoms sædvanlige flair for dramatik og gys, hvilket bestemt ikke trækker ned.

Visuelt er spillet ikke et kvantespring som sidste års remake version, men det er egentlig heller ikke forventet. Capcom har formået at puste endnu mere liv ind i de pre-renderende baggrunde, hvilket bl.a. udmønter sig i rullende flasker, utætte vandhaner og blafrende gardiner. Det er unægtelig med til at hæve spændingen til nye højder, når en sydende fritureolie bobler og giver lyd fra sig eller når en skabsdør falder ned fra sine rustne hængsler, men det rykker ikke ved det faktum, at serien snart bør tage det endelige skridt til 3D. Capcom har gjort det med Code Veronica, og GameCube kan med stor sikkerhed trække selv samme landskaber i polygoner. GameReactor så det gerne ske snart.

Styringen har desværre ikke fået den ellers så nødvendige forbedring. Selvom spilleren guider karakteren rundt med det analoge joypad, så er der stadig ingen følelse af at have fuld kontrol over de nervepirrende kampe, ligesom karakteren kun sætter i løb ved et tryk på en knap. Der er også dødevinkler og irriterende kryb nok til at fylde en mindre container, hvilket gør en ægte analog styring en nødvendighed, hvis der skal sigtes med noget der minder om præcision. Til gengæld er historien denne gang mere sammenhængende og dermed mindre fragmentarisk end tidligere. Fans der elsker at dykke dybere ned i Umbrellas dunkle historie har rigeligt at følge med i og der vil utvivlsomt være flere deja vu oplevelser i vente, men vær parat på en masse usammenhængende og vage plot ideer, der ikke underbygger tidligere spil men blot tilføjer endnu flere grundlæggere, sindssyge videnskabsfolk osv.

Resident Evil Zero’s helt store plus forbliver dog udelukkelsen af de enerverende opbevaringskister og evnen til at kunne ligge eventuelle ligegyldige items og våben fra sig på gulvet. Dette fungerer optimalt og selvom det kunne ende i et evt. mareridt, hvor spilleren ikke kan genfinde noget vigtigt, så sker det aldrig på grund af et stort og nøjagtigt kort, der indikerer hvor man har forlagt sine ting. Eneste irritation kan være at der en grænse for, hvor mange items der kan være i hvert rum, hvilket vil få dig til at lægge dem over flere forskellige værelser, i stedet for at samle det hele i et rum.

Den anden og nok vigtigste fornyelse kommer i form af muligheden for ikke blot at spille én, men hele to karakterer på en gang. Ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, kan spilleren vælge at tage styringen over enten Rebecca eller Billy, og dermed har Capcom nu muligheden for at lave gåder der kræver to personer - noget der bruges til fulde, og som er med til at hæve spillet over den store mængde af spil der ellers findes i genren. Desværre er den indlagte AI ikke synderligt god, og vælger man at lade den computerstyrede karakter være aggressiv, så går der ikke længe før han/hun har brugt sit arsenal at våben. Vælger man der i mod at lade computeren være defensiv, får man aldrig den nødvendige hjælp, og dermed er ideen med at spille med to karakterer til dels forfejlet. Gåderne er også for det meste en omgang "skub den kasse derover, og løft denne kasse herhen" hvilket givetvis kunne være gjort mere elegant og med større finesse. Der må være flere muligheder for at lave interessante gåder med to karakterer.

Alligevel kan man ikke andet end fornøjes over Resident Evil Zero, der til trods for at være nøjagtig som sine forgængere, stadig indeholder masser af skræmmende øjeblikke og som på næsten alle punkter er en forædling af det ellers noget gennemtærskede koncept. Forvent først de helt store omvæltninger, når udvikleren engang i år 2004 sender Resident Evil 4 på markedet - og nyd så imens Shinji Mikamis seneste gyserepos i form af Zero, der stadig vil fange de fleste.