Reactorman langer ud efter fanboys

Så skete det mange Nintendo fanboys havde frygtet allermest. Rare solgte sin sjæl for ussel mammon, og berøvede derfor rigtig mange for et liv med GameCube. I hvert fald hvis man skal kigge på GameReactors forum før annonceringen. Der var ikke en ende på de superlativer der blev kastet efter den engelske udvikler, og ikke de forhåbninger som ikke ville blive indfriet med det kommende Starfox Adventures, Kameo eller Perfect Dark. Firmaet var en af de vigtigste grunde til manges køb - og nu ligger alt i ruiner. Alt er ødelagt på grund af det intetsigende og omsiggribende Microsoft kartel.

Heldigvis gik der ikke lang tid, før de små drenge fik rejst sig - og nu var tonen en helt anden. Vi har ikke brug for dem. De har valgt Microsoft og en masse penge, det kan der aldrig komme noget godt ud af. Gid de må kvæles på Xbox. Som besatte fodboldhooligans har de skiftet karakter, fra den rolige skoleelev, til et omvandrende arsenal af spydige kommentarer, krystalklare indsigter i store økonomiske handler og hævn over alle der ikke er som dem. Nu var Rare lige pludselig ingenting værd og Nintendo havde set lyset i at slippe denne uinspirerende og tarvelige udvikler løs i MS pengetank. En bruger går så langt som til at sige at Rare og Nintendo var sjælevenner. Ja, helt sikkert - og når toget standser, så går de ud og danser!

Det er den såkaldte fanboyism - en trang til at vælge side, og se sig sur på det andre holder af. En blåøjet omgang pladder, der stiller murer op, hvor de ikke burde være. Xbox fans er ikke en døjt bedre, det samme gælder Sega fans, Sony fans, PC fans osv. De har alle en gevaldig kæp oppe i røven, der holder alt lortet inde, hvilket betyder at det må ende med at komme ud af munden. De har valgt side - ikke fordi de har sat sig ind i tingene, men fordi det er lettest af finde sin plads, når man har noget at sætte det hele op imod. Et fjendebillede, en gruppe af folk der deler ens meninger. En gruppe der også hader "alle de andre"

Hvis de fleste af disse fanboys blot stoppede op i en sekund og lukkede munden, så ville de opdage at verden er fuld af forandringer, og at intet forbliver det samme. Men da de fleste ikke kan huske længere end gårsdagens aftensmad, så er det unægtelig svært at stille meget op. Hvem råbte højt da Sega, et amerikansk stiftet firma blev slået sammen med et japansk firma, for derefter langsomt at blive opslugt at dygtige finanshoveder på samtlige poster i firmaet, hvoraf ingen i dag er amerikanere - nåh...ingen. Hvem bjæffede da Nintendo i sin tid gik fra, at lave spillekort til at hyre andres medarbejdere i jagten på at blive en elektronisk gigant...det tænke jeg nok. Eller hvad med da de købte Retro Studios og Silicon Knights, der begge var indstillet på en liv som udvikler til flere platforme. Eller Yamauchi’s krav om at udviklere der lavede spil til Nintendo’s maskiner, ikke måtte lave spil til andres formater...ingen hænder?.

Spilhistorien er fyldt til randen med flere eksempler. Sony har f.eks. opkøbt snart enhver duelig udvikler og råder i dag over både Naughty Dog, Psygnosis og en lang række andre, og fans af andre formater hader dem for det. Sony bringer intet nyt til bordet. Ingen innovative tiltag, ingen nye spil. Jeg mener hverken Eyetoy, Vib Ribbon, Parapper the Rapper eller Frequency er noget - næh... kun REZ dur, det er lavet af Sega. Undskyld mig, jeg stikker lige en finger i halsen. Det er nemlig udtalelser som disse, der får min mave til at slå knuder.

Her er en tanke. Hvad med bare at være glad for det du har, og så lade andre om at more sig med det de har investeret i. Hvis du nu sidder med en PlayStation 2 så skid dog fanden i om den anses for at være dybt kommerciel af andre - morer du dig med dine spil? - godt så er den ikke længere. Og har du et indædt had mod farverige Mario og hans hær af paddehatte - fint så lad ham stå på hylden sammen med den lilla madkasse. Er du træt af Microsoft og deres "PC i en æske" så lad dog forhelvede lortet sejle i sin egen sø og lad den skare, der kan lide maskinen morer sig i fred. Hvorfor grave skyttegrave og skyde til måls efter dem, der så har valgt det "andet"?

I sidste ende burde en rigtig gamer slet ikke skele til formatet. Det er spillet det handler om. Ikke firmaet bag og deres utallige lig i lasten eller deres måde at drive forretning på - og hvis man skal skyde med skarpt, så kan man ligeså godt vende sig om og skyde på ens allierede, de er nemlig ikke et hak bedre - selvom de virker sådan. Værst er dog et faktum. Fanboys er nemlig indædt hadere af monopoler, men i kampen om at udrydde de andre og gøre deres format til det foretrukne, så er de faktisk selv med til at stadfæste et - på godt og ondt.

Reactorman signing off - tilbage til reaktoren.