Razer Raion

Der brænder en vild ild under kamspilsindustrien i øjeblikket. Ikke blot hvad angår spændende spiludgivelser, men ligeså tilbehør. Derfor har jeg rejst til Nørrebrohallen med det nyeste controller-skud-på-stammer fra Razer, Razer Raion. Det var med spænding i maven, og en forventningsfuld glæde at jeg klatrede op ad de jernstøbte trapper til esportslokalet i Nørrebrohallens feng shui-agtige omgivelser. Her fik en Under Night In-Birth-spiller og en Tekken-ferm Feng-spiller lov til at trykke rundt med knapperne, og inden længe blev Raion delt på kryds og tværs, mellem spil og spillere. I løbet af denne ene eftermiddag fik Raion-controlleren - med sine seks knapper på fronten og ene d-pad på siden - besøgstid i alt hvad du kunne forestille dig, lige fra {Street Fighter V}I til {Samurai Shodown}. Det er tydeligt hvad Razer har ønsket med Raion. En åbenlys konkurrent til de vante arcadesticks, men med fokus på førlighed og tilgængelighed. Den vejer næsten intet, hvilket er overraskende (og efter udsagn, en anelse irriterende), og ankommer med påmonteret ledning der ikke kan fjernes. Ingen bluetooth, intet trådløs; i kampspil skal intet være overladt til tilfældighedernes spil.

Bygningen er dog robust, og forventeligt fra et Razer-produkt, går Raion sikkert ikke i stykker lige foreløbig. Funktionsknapperne på bagsiden - de vante R1, R2, L1 og L2 - sidder tæt så der er et minimum af klikketid. Det følger trit med de seks knapper på forsiden - firkant, trekant, kryds og cirkel, flankeret af endnu et sæt R1 og R2 - der ligeså er lette og fjervægtet fjedret, så de umuligt kan hænge. Forrest giver det dog ikke meget trykfølelse når du skal fyre din combo af, da de seks knapper godt kunne bruge en anelse mere vægt. Det bliver lidt Kina-plastik-agtigt. Ligeså var reaktionen fra de ferme controller-sværgende Tekken-eksperter der havde Raion-controlleren i omløb. De brugerdefinerede knapper selv var en kærkommen funktion - da du med et simpelt ryk på en skydeknap kan skifte bagknapperne fra R1, R2, L1 og L2 til L1, L2, L3 og R3 - men den plastiske trykfølelse gav genlyd i hallernes ophedet spillerum.

Hvor Raion skinner er ved Razer's Mecha-Tile 8-Way d-pad der er noget af det mest præcise jeg har oplevet ved en controller nogensinde. Nu bliver det anelse teknisk, men hæng lige ved. Raion's d-pad er bygget som en styrepind med micro-switches, kendt fra arkademaskiner, og modtager derfor inputs analogt og ikke digitalt, som en normal Dualshock-controller. Det giver dig mulighed for at lave fantastisk præcise hel-, halv-, og kvart-cirkler med din tommelfinger, så snart du finder vægtfordelingen. I den sangsomspundne Nørrebrohals kampspilslokaler, lod en Lei Wulong-spiller river sig så meget af denne funktion at han med et smil på læben sagde, han blev nødt til at anskaffe sig en Raion. Efter at have set Lei danse hen over skærmen, forstod jeg pludselig den kraft han sad med i hånden. Nogen spotter Hit Box-spillere for at snyde, men de er stadig skånet for det frygtindgyende syn af en stance-skiftende Lei Wulong der danse henimod dig med lynets hast.

Dog står og falder Razer Raion også som et niche-produkt. Uden styrepinde og med en d-pad - der godt kan skiftes til at blive læst som en d-pad, venstre- eller højre-pind - er der ikke meget andet at bruge Raion-controlleren til end kampspil. Til gengæld så lyser den også i mange forskellige spil inden for genren; Tekken, Street Fighter, {Samurai Shodown}, {Power Rangers: Battle for the Grid}... listen er lang, og det lader også til at Razer har ønsket dette skulle være tilfælde. Som vant bruger af arkadekasser, gjorde microswitch-funktionaliteten på Mecha-Tile 8-way d-pad'en også overgangen langt nemmere end jeg frygtede. Derudover forstår jeg slet ikke hvordan folk nogensinde kunne spille med en Dualshock-controller, når tilkøb som denne nu findes. Dog falder prisen omkring 900 kroner, og for hvad der føles som lidt billige trykknapper og den lette vægt finder jeg det for højt.

I det hele taget er Razer Raion en flot maratonløber der lige snubler sig over målstregen. Den er yderst brugervenlig - og kan desuden bruges på Windows 7-maskiner også - og ligger godt i hånden. Knapperne er tilgængelige og tilbyder nem bevægelighed mellem knapperne, til trods for den lidt plastiske følelse. Den store sejer er den analoge d-pad, og selvom prisen er ret peberet for et produkt jeg synes mest fortjener 500 til 600 kroner, så vil jeg anbefale den til enhver der vil prøve kræfter med kampspil. Både dem der vender tilbage efter mange år eller aldrig har forsøgt sig før. Vi ses i Nørrebrohallen!