Razer Mamba 2015

Vanvittigt avanceret - Vanvittig dyr

Razer er gået amok med Chroma-lys, indstilling af den fysiske modstand i museknapperne, og ikke mindst en optisk sensor på 16.000 DPI, samt både kablet og trådløs brug.

Razer har kreeret hvad de selv mener er verdens mest avancerede mus. Den hedder egentlig bare Mamba, men som altid er der forskellige forhandlere, der tilføjer suffixet "2015" eller "16000" til navnet. Uanset hvad, så har vi at gøre med en halvdyr sag, faktisk en af de dyreste på det almindelige konsummarked, der ved denne anmeldelses tilblivelse stod til en pris på helt op til 1.629,- kroner, men langt de fleste steder sælges for mere moderate - men dog stadig ret heftige 1.399.- En pris der subjektivt virker ude af proportioner, set i forhold til hvad man skulle betale for en highend-mus for bare nogle få år siden.

Og hvad får man så for pengene?

For det første får man en virkelig lækker indpakning. Der er kræset for det, brugt penge på en metalæske, massere af pakkeskum, og et seriøst forsøg på at give en god fornemmelse af kvalitet. Selv den tilhørende torx-skruetrækker er lavet i metal, og ikke i plast som man sædvanligvis ser.

Man får en mus er der lidt større end gennemsnittet, syv cencimeter i bredden, og små 13 cencimeter i længden. Det gør at musen er lidt mere ergonomisk end de fleste andre, da man reelt kan hvile hånden på musen i stedet for at sidde med hånden i "klo"-formation når man bruger musen.

Musen er, som næsten alle mus, målrettet de højrehåndede, og der er en rigtigt god formgivning af musen, samt små kurvede afrundninger på musetasterne, der holder dine fingre på musen. Vægten på 125 gram er nok til at den er let, uden at den føles billig. Der er gummipaneler på begge sider, dobbelt tommelfingerknapper, et scrollhjul med motorcrossdæk på overfladen, og to DPI-indstillingsknapper bag hjulet. Disse fungerer overraskende godt, og de er lavet så robuste at det er umuligt at aktivere dem ved et uheld. Foran sidder der to luftindtagslignende gæller (rent kosmetisk), og så er der stik til USB-kabel, hvis man ønsker at benytte sin mus med kabel. Grebet om musen er solidt, og gummipanelerne sikre et solidt greb. Herudover har Mamba en lettere skjult feature, idet at man kan presse musehjulet til højre eller venstre, og har dermed to ekstra knapper lettilgængeligt, der er dog så meget modstand i hjulet at det næppe aktiveres ved et uheld.

Standeren er firkantet, og vinkler musen i ca. 45 graders vinkel opad. Der er lys under der matcher musen, men det kan også konfigureres individuelt. Skiftet mellem stander og mus er dog ikke helt gnidningsfrit da kablet let løsnes fra standeren, men er designet til at sidde, og blive siddende i musen. Man er derfor altid lidt bange for at flå kablet og stikket i stykker når man skifter. Her kunne man ønske sig et kliksystem, eller at kablet nemmere kan afmonteres fra musen. Når man har prøvet at skille tingene ad et par gange bliver man dog lidt mere hårdhændet når man indser at lidt vold nogle gange er ok, og tingene holder.

Og så kommer vi til al markedsføringssnakken.

Først og fremmest er der Chroma belysning ved hjul og langs siderne. Chroma er Razers marketingssprog for at der kan benyttes 16,8 millioner farver der kan bruges som reaktivt lys, spektrum, bølge, statisk, åndedrætssimulerende og en masse andet sjov. Når der lades slår standeren i udgangspunktet over på klassisk Razergrøn, og vil så indikere at der lades, og hvor meget musen er ladet rent visuelt. Smukt og lækkert lavet. Det er ikke unikt som sådan, men implementeringen virker. Eneste ulempe er at belysningen river endnu mere energi ud af batteriet end selve brugen af musens 16.000 DPI processor gør, og skruer man op for lysstyrken og insisterer på at regnbuens farver skal bølge afsted, så skal man ikke regne med mere end maks. 10 timers batterilevetid hvis man gamer løs for fuld udblæsning. Det må faktisk stærkt tilrådes at man selv vælger sin lysindstilling, og at man vælger noget lidt mere afdæmpet til trådløst brug. Har man flere Razer produkter med samme lysshow, så kan tingene naturligvis synkroniseres med en synkroniseringsknap, det havde dog været rart om standen også kunne komme med på synkroniseringsbølgen i stedet for at skulle konfigureres individuelt. Der er indbygget 16 LED'er, og de kan igennem Synapse programmet konfigureres individuelt hvis man er lige så nærtagende med sit lys som med sine DPI indstillinger. Kan man finde ud af at nøjes med et mere afdæmpet lysshow, og har man nogle DPI indstillinger under 10.000, så holder batteriet til gengæld langt bedre end de lovede 20 timer.

Mamba er også udstyret med "revolutionær adjustable Click Force Teknologi", hvilet på dansk betyder at man med den lille medfølgende skruetrækker kan juster på to små skruer under musen, og på den måde øge eller mindske den fysiske modstand der er i hhv. højre og venstre museknap. Der kan justeres fra 45g modstand til 95g. Og det kan mærkes. At kalde det revolutionært er nok lidt af en overdrivelse for at sige det mildt, og på trods af et tamt markedsføringsnavn, så fungerer det faktisk fremragende, og det er en af de customize løsninger man ikke lige vidste at man havde brug for, så ekstra point for det. Standardindstillingerne er fine, og der er rig mulighed for finjustering, og der må i fremtiden gerne være mulighed for at justere modstanden til både endnu mere og endnu mindre end hvad man kan i dag - men der er naturligvis også grænser for hvor store og kraftrige fjedre der kan monteres i så lille et produkt.

5G 16.000 DPI betyder på godt dansk at der benyttes Razers egen 5G sensor (langt de fleste mus bruger standard sensorer der købes direkte fra store sensor-producenter), og at denne fine nye sensor måler op til 16.000 prikker per tomme musen flyttes, en mere korrekt måleenhed er CPI (counts per inch), men det betyder dybest set at musen er ekstremt følsom, og på maksimale indstilling vil musemarkøren da også flyve afsted. Det skal dog ikke forveksles med musens følsomhed der er en ren software ting. Forvirret? Følg med i næste afsnit af "marketingssnak der forvirrer, også selvom at det rent teknisk giver god mening". 16.000 DPI er voldsomt præcist og følsomt, så medmindre at du har samme motorik som en hjernekirug, så skal du ikke være ked af ikke at kunne styre musen korrekt, denne skribent nåede aldrig over 10.000 DPI før end at det gik galt, og lå på mellem 9500 og 8500 i det meste af testperioden. Hvis man er meget nærtagende, så tillader Razers Synapse software at man indstiller følsomheden helt ned til en enkel DPI af gangen, en smule unødvendigt for de fleste, men for dem der vil have alt 100% tilpasset det er det utvivlsomt et stort plus.

1000 hz ultrapolling/ 1ms er et udtryk for hhv. hvor mange gange i sekundet at der måles på signalet fra musen der sendes til computeren, og det giver sig så udtryk i en responstid mellem mus og USB port, i dette tilfælde 1 ms. Denne responstid /ultrapolling er ret standard, og Razer var selv en af de første der havde mus på markedet med så høj en opdateringshastighed for noget der ligner fire år siden. Som teknologien bliver bedre vil vi se højre ultrapolling og lavere responstid, men spørgsmålet er om å høje tal ikke også betyder at det langsomste led i kæden er brugeren.

Acceleration og bevægelseshastighed opgives til 50G/210 inches per sekund, førstnævnte er lidt svært at måle efter, og relevansen er også ret begrænset i min optik. Lidt mere relevant for visse gamere er dog en "rækkevidde" på 5,3 meter på sekund, hvilket burde være langt rigeligt til alle spil. I spil hvor hurtig / lang rækkevidde er afgørende, tilrådes det generelt at man kommer over 4 meter per sekund, hvilket må siges at være tilfældet her.

Alle musens knapper kan programmeres, inklusiv musehjulets evne til at blive klikket på fra siden, hvilket er utroligt handy i stedet for at skulle belæsse musen med ekstra makroknapper. Hvis man insisterer på at have sine makroknapper på musen i stedet for på tastaturet skal man dog kigge andre steder hen, og eftersom at Razer laver en speciel MMO mus kaldet Naga med flere makroknapper end de fleste kan nå at bruge på en time, så virker det som et bevidst fravalg fra Razers side i et forsøg på at holde musen så enkel og effektiv som mulig.

Softwaren er bundlet med driveren, Razer Synapse. Her har man at gøre med en cloudbaseret tjeneste der samtidigt fungerer som kalibrering og indstilling af alt det Razer grej man måtte eje. Umiddelbart virker det ret overdrevet, men omvendt kræver tilpasning af mus, tastatur og hvad man ellers have lang tid, så der skal ikke mange geninstalleringer eller computerskift til før end at det faktisk virker som en god ide. Der er ret mange undermenuer, men det gør også at hvert aspekt, eks. følsomhed, lys, musemåttekalibrering (ja, det findes), makroer, knapfunktionalitet osv. har hvert sit pæne overskuelige overblik det nemt giver adgang til at justere på de rigtige ting, uden at man totalt mister overblikket, som man nemt gør det hos eks. blå-tema baserede producenter fra Tyskland.

Det skal dog siges at standardindstillingerne er ganske gode, og man kan bruge så meget eller så lidt tid på at finindstille sin mus som man ønsker, det betyder også at dem der "bare" vil have en god mus der ikke skal indstilles også får dette, omvendt er det næppe dem der er kundesegmentet til en mus i den prisklasse.

Der kan også justeres tracking cut-off, altså hvor langt / højt musen skal løftes for at musemarkøren ikke bevæger sig, på den måde kan man undgå at markøren flytter sig selvom at man reelt har løftet musen fra underlaget. En option der nok mest er for pro-gamere, men ikke desto mindre er ganske smart. Igen mener Razer at mere er bedre, så cut-off kan sættes helt ned til 0,1 mm. Hvis man ikke er professionel kan man i det mindste få lov til at prøve at have hardware som en synes devisen at være.

Trådløs vs kablet

Der står ikke rigtigt nævnt noget om hvordan den trådløse teknologi foregår, men et kvalificeret bud er at musen har en 2,4 Ghz sender, og standeren en ditto modtager. Da snart alt kører i dette frekvensbånd kunne det være smart af hensyn til fremtidssikring om Razer benyttede 5 Ghz båndet i stedet. Hvem ved, måske de allerede gør det, men det er lidt svært med det relativt lave informationsniveau der er omkring transmissionsteknologien der benyttes. Det virker dog uproblematisk, både i daglig brug, men også overgang til og fra kablet, og man oplever ikke rigtigt forskelle, om end dette ikke er testet på maks. DPI indstilling da denne skribent ikke har de motoriske evner til at spille med 16.000 DPI.

Daglig brug.

En god mus skal ikke være en ting man ligger mærke til, det skal være en naturlig forlængelse af hånden, der må ikke være afbrydelser og ubehageligheder over længere tid, og brugen af en mus skal foregå naturligt uden at man skal tænke på betjeningen. Razer Mamba lever op til dette, både i spil og til kontorbrug. De mange indstillingsmuligheder og den gode ergonomi gør det godt, og selvom at man bliver skræmt at den massive omgang marketingsfloskler, så virker tingene hen af vejen. Alt har dog en pris. En masse julelys og vanvittige 16.000 DPI er noget der kræver en masse energi at holde styr på, især hvis det kombineres med intensiv gaming. Såfremt at man kan håndterer alle 16.000 DPI, og samtidigt gerne vil have at musen skal skinne om kap med tastatur og kabinet, så skal man påregne at der skal lades min. Hvert andet døgn, og med stor sandsynlighed oftere. For mere normale mennesker holder batteriet dog noget længere, men batteriet er som før nævnt meget følsomt overfor især lysindstilling. Og så er der prisen. Med noget der ligner 40% ned til nærmeste konkurrent er Mamba en dyr fornøjelse, selv ift. at Razer generelt har skruet deres priser voldsomt op de sidste år. Kvaliteten er også noget helt andet, og efter at have fundet en gammel Deathadder og Diamonback 3G mus frem fra gemmerne fremstår prisen stadig meget høj, men ift. det generelle kvalitetsindtryk dog ikke direkte ublu - det er dog stadig vanvittigt mange penge for et stykke plastic.