Razer Deathadder V2

Der er vist få stykker hardware i branchen med samme arv som Razer DeathAdder. Mange Gamereactor-læsere, og PC-entusiaster generelt, har næsten med al sandsynlighed ejet en version af den ikoniske mus igennem årene, og det var netop kombinationen af et komfort, design og en konkurrencedygtig pris der gjorde at den fik sådan et godt ry, og blev en etableret del af gamer-kulturen.

Det er dog efterhånden lang tid siden at musen er blevet opdateret, faktisk helt tilbage i 2016 med DeathAdder Elite, og nu har Razer langt om længe taget sig sammen og lanceret en efterfølger, som er blevet døbt "V2".

Razer DeathAdder V2 er ved første øjekast en ret så direkte efterfølger, du ved, den slags efterfølger der måske ligner forgængeren lige lovlig meget, men som man ikke rigtig klantrer for at semi-kopiere en i forvejen succesfuld formular. Så hvad er egentlig nyt her?

Ej, lad os lige starte med det der er præcis det samme som før. Razer DeathAdder forbliver udelukkende en kablet mus, så derfor er det ikke ligesom den nye Viper Ultimate, eller det utal af andre modeller på markedet der tilbyder hybridfunktionalitet, nej - det her er old school, på godt og ondt. Ydermere er den ikoniske form også stort set uændret, og selvom at selve enheden er stor, så ligger den fantastisk i hånden - ingen tvivl om det. Desuden er der ikke tilføjet hverken tilpasselig vægt eller ekstra museknapper. Der er fortsat en profilknap i bunden, to trinvise DPI-knapper nær musehjulet samt de to dedikerede ekstraknapper på venstre side. Der er altså ikke blevet tilføjet nogen ekstra funktionalitet - igen, på godt og ondt.

Men inden under kølerhjelmen har Razer naturligvis tilføjet en masse ny teknologi, der gør at den gamle DeathAdder stadig kan følge med. Eksempelvis er de overgået til optiske kontakter, som vi har berørt tidligere i andre anmeldelser, og som så sandelig kun forøger sensitiviteten og registreringshastigheden. Desuden får vi nu den nye optiske sensor ved navn Focus+, der sikrer op til 20.000 DPI, samt en opløsningstræfsikkerhed på 99.6%, og når ja, en polling rate på op til 1000MHz. Ikke dårligt.

Razer også nu helt og aldeles droppet det gamle flettede kabel, og har udstyret DeathAdder V2 med Speedflex-varianten, der bare føles blødere, og ikke har samme tendens til at krølle sammen som trådkable gjorde for bare et par år siden. I det hele taget virker det mest af alt som om, at Razer har insisteret på at musen skal være alsidig. Der er et grynet gummilag på siderne for at du kan få et bedre greb, PTFE-fødder der gør at du kan bruge den på flere overflader og en kampvægt på 82 gram i stedet for 105.

Og så er den ikke længere vel? For €69.99 er det let at argumentere for at Razer har opdateret alt det der er at opdatere ved en DeathAdder-model, og ja, det er måske også rigtigt. Men vi synes måske stadig at Razer kunne have tilladt sig at være lidt mere ambitiøse her. Med Viper Ultimate viste de os hvordan den ultimative Razer-mus kunne se ud, og med konkurrencedygtige modeller som IronClaw RGB fra Corsair på markedet, så er det sværere at falde tilbage på en høj DPI og en lav kampvægt udelukkende.

Hvor er den justerbare vægt? Hvad med udskiftelige sider så den passer til venstrehåndede? Hvor er den trådløse 2.4GHz-sender? Hvad med ekstra museknapper? Vi forstår arven, og er selv med til at forstærke den naturligvis, men med alt det der sker på markedet lige nu, så synes V2 også at være en smule... ja, man er tilbøjelige til at sige kedelig.

Når det så er sagt, så gør DeathAdder V2 alt det man forventer af en DeathAdder-mus, og de komponenter der blevet introduceret via andre modeller siden lanceringen af Elite er alle til stede her, så ligefrem at brokke sig er måske svært. Men vi tillader os faktisk at trække lidt fra i denne omgang, for selvom at selve præstationsevnen er ufejlbarlig, så kunne vi godt have tænkt os at der var sket lidt mere her, at nye teknologier også kunne debutere via DeathAdder, i stedet for at være en slags greatest hits.