PSP

Tre dage i London er ikke nær nok når man er forelsket. Faktisk er jeg ikke sikker på at fem dage havde gjort den store forskel. Eller ti dage for den sags skyld. Når man er faldet pladask for Sonys håndholdte widescreen vidunder, så er det kun et ejerskab der kan tilfredsstille én. Og det ved den japanske gigant, for de tramper ganske enkelt H.C. Andersens udødelige sætning at "At rejse er at leve" i jorden og erstatter den med den mere økonomisk klingende "At eje er at leve." Du er ganske enkelt nødt til at eje den maskine for at kunne føle dig hel - og jeg er bange for at de har helt ret.

Men lad mig lige starte et helt andet sted, for hvad er det egentlig jeg snakker om? Det er naturligvis Sonys kommende håndholdte maskine kaldet PSP, der forleden blev vist frem i London. Alle Europas førende spilmagasiner var indbudt til et kig på maskinen kun dage før den blev sluppet i Japan, og jeg drog derfor af sted sammen med branchebladet Manuals egen Jacob Riis for at se nærmere på både maskinen og Sonys egne lanceringstitler.

Når det kommer til events som disse, så er det sjældent, hvad der sker på dem der er det mest spændende, men i stedet hvad der sker forud for dem og i de sene nattetimer, når diverse Product Managers og PR-folk har fået for meget at drikke. Og det var også tilfældet med PSP-turen, der som noget helt ekstraordinært bød på en mulighed for at snakke med Sonys unge vicechef Phil Harrison under mere afdæmpede forhold. Jacob Riis og jeg selv var nemlig fashionabelt sent på den, da vi ankom til onsdagens annoncerede middag, og det gav pote. Kun få minutter efter ankomsten kom Phil Harrison hen og præsenterede sig selv og her bedyrede han med det samme, at han aldrig havde været så spændt over en lancering, som det var tilfældet ved morgendagens fremvisning af PSP. Og det kunne ses på ham. Det var ikke en smøre han havde lært udenad - han mente det oprigtigt.

Da vi dagen efter befinder os i London Studios enorme møderum på femte sal af en lækker og rummelig bygning, får vi endelig chancen for at se, hvad det er Phil Harrison har haft så mange sommerfugle i maven over. Stolt fremviser han de første par maskiner, der lige er rullet af samlebåndet i Kokubu. Og da han efter at have fortalt lidt om udviklingen af maskinen og Sonys egne forhåbninger til salget af den, langt om længe tænder for dyret, streger jeg samtidig det første spørgsmål fra min blok. Jeg ville ellers have lagt ud med at spørge til skærmens kvalitet og om den var front- eller backlit, men siddende seks meter fra maskinen, har jeg ingen problemer med at se selv de fineste detaljer på skærmen, og dermed virker det formålsløst at spørge om det. I det hele taget virker det som om hele debatten omkring netop skærmkvalitet hører fortiden til. PSP’en har en skærm der mest af alt minder om den du har i dit fjernsyn - underbelyst?, kantbelyst? Det er fuldstændig ligegyldigt. Det er en skærm. Længere er den ikke.

Der går kun et par minutter yderligere før jeg også streger alle spørgsmål om pris og lanceringsdatoer. Ikke fordi det ikke er interessante spørgsmål, men fordi Phil Harrison gør det klart, at netop disse spørgsmål ikke vil blive besvaret. Hvad han til gengæld gerne vil fortælle alt om er det kobbel af lanceringstitler, som firmaet selv regner med at have klar til premieren engang i slutningen af marts måned næste år. Namco står klar med {Ridge Racer}s. Holdet bag WipeOut Fusion har kastet sig over WipeOut Pure, mens det vanedannende og velsælgende Everybody’s Golf endnu engang varetages af Clap Handz. Men der er også så meget mere i posen, for den japanske afdeling slipper også {Ape Academy}, et spil der mest af alt minder om Nintendos Wario Inc. fra Game Boy Advance, og så er London Studios selv i gang med både {Fired Up}, Football og Formula {One}. Dette krydres af med en remake-udgave af Medieval fra Cambridge Studios og Travellers Tales udgave af {World {Rally Championship}}.

Imens Phil fortæller om alle spillene, går de første maskiner rundt mellem de ivrige journalister, og det lykkes mig, muligvis på bekostning af et par spilinteresserede fra Italien, at få fat i en der kører WipeOut Pure. Siddende med hovedtelefoner på og spillet kørende på skærmen, går det op for mig hvad Sony egentlig har gjort. Modsat Nintendo, der de seneste mange år har siddet trykt og godt på det håndholdte marked og kun lejlighedsvis har gjort maskinen en smule stærkere, så har den japanske gigant Sony syntes at forstå at de fleste købere af en håndholdt maskine ikke er interesseret i at forøge deres maskinpark, før kvaliteten var på højde med den konsol de har stående hjemme under fjernsynet. De vil med andre ord ikke gå et skridt tilbage for at kunne spille i toget, bussen eller på bagsædet af bilen - og det kommer de heller ikke til. Ifølge alle udsagn fra de mange udviklere, der slet ikke havde nogen som helst mundkurv på, er PSP’en nemlig besnærende tæt på at kunne levere samme kvalitet som en PS2. Jeg spørger naturligvis til de mange rygter om at det mere er en PSOne i håndholdt form, men det afviser både Colin Berry der er producer på WipeOut Pure og Piers Jackson, der tager sig af Dan Fortesques håndholdte eventyr Medieval. Og de har givetvis ret, for jeg har aldrig set noget lignende. Hvor Nintendo DS stadig er et skridt tilbage på Nintendos egen evolutionsstige, så er PSP nærmest PlayStation 2’s ligemand.

Et problem når det kommer til PSP er dog batteriets levetid, og selvom vi det meste af dagen sad med udviklingsmodeller mellem hænderne, der fik både strøm og spil indloadet gennem en udviklingsstation, så var der ingen tvivl om at seks timer var det absolutte maksimum maskinen kunne køre på et opladet batteri - og det var i det allerbedste tilfælde. Alligevel syntes det ikke at bekymre særligt mange af journalisterne, der proklamerede at nye og bedre batterier ville finde vej til markedet i løbet af de næste seks måneder - nøjagtig som det er tilfældet med mobiltelefoner. Sonys medarbejdere ville hverken af- eller bekræfte dem.

Da vi efter en time med maskinen mellem hænderne deles op, hældes ud af møderummet og sendes ned til forskellige tematiske afdelinger for at se nærmere på de enkelte titler, kribler det naturligvis i fingrene og forventningerne er nærmest skyhøje. Jeg er da heller ikke skuffet, da jeg efter de første fire timer sidder med en tallerken fyldt med sandwiches gør de første indtryk op. Ganske vist er Football, der er under udvikling hos London Studios en noget skuffende affære, men for hvert dårligt produkt er der tre der stråler på skærmen. Ridge Racers, Ape Academy og næste udgave af WipeOut med undertitlen Pure er ganske enkelt imponerende produkter, der ligner sine PS2-brødre. Specielt Ridge Racers der kører klokkerent og er smækfyldt med detaljer imponerer både Jacob Riis og jeg selv. Mindre imponerende er det, at jeg taber en Wi-Fi-dyst mod ham ca. 100 meter før mållinien, da han pludselig fyrer arsenalet af Nitro af og sender mig ud i rabatten.

Eftermiddagen går som formiddagen med at afprøve flere af de kommende spil, og selvom Fired Up mest af alt ligner en muteret udgave af Sonys eget Hardware og World Rally Championship er alt for tidligt i produktionen til at man kan spore en retning og kvalitet, så forblænder Everybody’s Golf mig i den grad i et lille lokale på tredje sal. Jeg hænger ubehjælpsomt fast foran maskinen, og da en ivrig PR-medarbejder stikker hovedet ind for at bede os om at gå videre, så er det svært at slippe taget om PSP’en. Vi ender turen oppe på femte sal, hvor drengene fra Cambridge Studios står klar til at vise os deres remake-version af Medieval. Grundideen er såmænd udmærket, og spillet er da også mere end blot en konvertering med nye baner, en talende Dan Fortesque og en del nye gåder, men fordi spillet i den udgave holdet har med kører stærkt ustabilt, bliver det en lidt skuffende afslutning på dagen.

Heldigvis er der mulighed for at kravle ind forbi mødelokalet og afprøve den færdige maskine endnu engang, og da jeg får tilsnusket mig en udgave med film UMD-disk i, ser jeg også for første gang hvordan maskinen afspiller film. Og her kan jeg lige så godt tage den slidte kliche i munden og sige følgende: Min kæbe rørte i et kort øjeblik gulvet. Kvaliteten er som med spil imponerende, og da Phil Harrison senere viser brugen af en Memory Stick, toner ordet konvergens frem på nethinden. Tag billeder, optag udsendelser og download nye baner via din Memory Stick og sæt den så i maskinen. PSP er den komplette pakke med mulighed for Atrac og MP3-afspilning, film og fotos samt naturligvis grundstenen spil.

Der er tænkt på alt. Netop det er der bred enighed om på vej tilbage til hotellet. Super PLAY’s Thomas Wiborgh kommenterede at maskinen faktisk også føles helt rigtig fordi den vejer noget, mens finske Thomas Puha fra Peelaja nærmest ikke kunne sætte ord på dagens mange oplevelser - og det er imponerende, taget i betragtning at han stort set altid befinder sig et eller andet sted i verden for at se de nyeste spil og den nyeste teknologi. Hvad angår mig selv, så sad jeg blot der med ildrøde kinder og et drømmende blik i øjnene. Jeg havde oplevet ægte kærlighed...

Ridge Racers

Absolut det bedste spil ved fremvisningen. Holdet har tæmmet samtlige Ridge Racer-spil der nogensinde er lavet og proppet dem ned i en PSP udgave, der kører fuldstændig glidende og som naturligvis har både mulighed for trådløse Wi-Fi-dyster og en lang karrieredel, hvor man bl.a. stifter bekendt skab med gamle klassikere som Seaside Route 765, Crimsonrock Pass og Green Park Highlands. Der er i alt 24 baner at boltre sig på. Spillets producer kunne endvidere fortælle at man nok ville omdøbe spillet, når det blev udgivet i Europa.

WipeOut Pure

Sony har allerede tilkendegivet at hver gang de udgiver en ny maskine, så vil der også være en udgave af WipeOut at lege med - og derfor er det naturligvis ingen overraskelse af WipeOut Pure er på vej til PSP’en. Hvad der dog er overraskende, er at serien vender tilbage til sine rødder og at der ikke er tale om en konvertering af de tidligere spil. Pure indeholder masser af nye baner, mere end 22 nye musiknumre fra en masse kendte kunstnere og naturligvis muligheden for at dyste op til otte spillere via Wi-Fi. Den udgave jeg havde mellem hænderne manglede lige det sidste i hastigheden, og den analoge styring var ikke at foretrække, men ellers var WipeOut Pure et berusende bekendtskab. Colin Berry fortalte endvidere at spillere kvit og frit vil kunne downloade nye baner, mixe musikken og hente nye skins hjem når spillet var lanceret. Disse ville kunne gemmes på en Memory Stick.

Fired Up

Dette var en af turens største skuffelser. Holdet bag virkede entusiastiske, men i realiteten var Fired Up en lidt trist klon af sidste års Hardware, der som bekendt ikke var ovenud spændende. Det tekniske niveau var lavt og fysikken var så overdrevet at man for det meste rullede rundt i spillets buggies og tanks uden at vide hvad man egentlig lavede. Vi fik prøvet Wi-Fi-delen, der kunne have været sjov, hvis det ikke var fordi at man for det meste var nødt til at ligge lige i røven på sin modstander for overhovedet at ramme. Der kan nå at ske meget på de næste tre måneder, men der sker næppe det store - desværre.

Everybody’s Golf

Tiger har et godt tag i de golfspillende hoveder i både Amerika og Europa, men i Japan er det kun Hot Shots Golf der duer. Og det er til at forstå hvorfor. Jeg fik lov til at lege med den færdige japanske kode i en halv time, og det er som at være i himlen. Masser af nye baner, alle de kendte karakterer og naturligvis muligheden for at dyste over Wi-Fi er blot noget af det som Clap Handz har i posen. Er du ikke allerede fan af serien, er der ikke den store chance for at du bliver det med PSP-udgaven. For alle andre vil det være et af de essentielle spil på formatet.

Ape Academy

Aberne er tilbage i mere end 44 forskellige mini-spil, hvor du bl.a. skal løbe et 1 meter Dash og spille mini-golf. Grafisk er spillet naturligvis simpelt, men der mangler ikke gode spilmæssige ideer. Bl.a. kan man spille Air Hokey med en kun en enkelt PSP, hvor man så enten bruger D-paddet eller knapperne til at skyde med. Op til fire spillere kan dyste over Wi-Fi, og hele herligheden virkede upåklageligt. Dette er Sonys svar på Nintendos vanedannende Wario Inc.-spil.

Medieval

Sir Dan Fortesque fik sin debut på PSOne i to veloplagte Medieval-spil og siden hen har vi ikke hørt meget til hans udødelige liv. Nu vender han, med hjælp fra Cambridge Studios, tilbage med en lille Imp i kraniet og en hel masse helt nye baner og opgaver. Holdet viste singleplayer-delen frem og fortalte at der ligeledes ville være mulighed for Wi-Fi, dog uden at fortælle hvordan dette virker. Den udgave vi så var langt fra færdig, men grundmaterialet er der i hvert fald til et godt spil.

Football
Holdet bag This is Football vil naturligvis ikke lancere en maskine uden et fodbold-spil, men det burde de måske have gjort, for det vi fik lov til at se af Football var et haltende og uinspirerende indblik i et produkt der ikke var meget værd. Og det var til at læse på holdet der stod for udviklingen. Aldrig før har der været så stille i et fremvisningslokale, og aldrig før har en gruppe udviklere ville være alle andre steder end netop der. Football kan ganske enkelt ikke udgives i marts når konsollen slippes. Der skal bruges meget længere tid på at finpudse produktet.

World Rally Championship

Evolution Studios løb som bekendt med en af præmierne for årets store overraskelse, og det står vi stadig ved på redaktionen. Det er derfor også en smule skuffende at skulle erfare at PSP-udgaven er under udvikling hos Travellers Tales, der for det meste har gjort sig i Spyro- og Crash-spillene. Titlen var tidligt i produktionsperioden og savnede en ordentlig styring samt en mere glidende og imponerende grafik. Som med de andre titler, er der mulighed for at dyste over Wi-Fi.

Formula One

Det var endnu engang Travellers Tales der stod for denne udgave, men modsat World Rally Championship, så var holdet nået ret langt med Formula One. Det hele er en del mere arkadepræget og ligetil, men alt er stadig holdt indenfor licensen, hvilket betyder at du kan stifte bekendtskab med alle de rigtige kørere, baner og mærker. Wi-Fi er endnu engang et af tiltagene til dette spil, og i forhold til den tid jeg fik med spillet, virkede det absolut fornuftigt.