Pro Evolution Soccer 5

Endnu et år, endnu en fodboldudgivelse. Det tilbagevendende derby mellem Electronic Arts licenspåklisterede succesmonster FIFA og Konamis afdæmpede og ekstra realistiske omgang lædersut er i fuld gang igen. EA har måske vundet et par meter på grønsværen ved at være ude først, men når begge hold endelig har indtaget plænen, er det tydeligt, at japansk fodbold stadig er et par støvlelængder foran. Forskellen på dette års og sidste års udgivelse er minimal for alt andet end en inkarneret virtuel fodboldspiller, men er du det, så er ændringerne klart noget der forbedrer serien og forhøjer spilleglæden.

Undskyld, hvis følgende lyder som en lang opremsning, men efter fem år med Pro Evolution Soccer-serien, er jeg ved at være træt af at opridse de mest åbenlyse ting som spillere, stadions, pap-publikummet i baggrunden og den evigt tilbagevendende ringe kommentator. I stedet er det på sin plads at nævne de nye ting, som Seabass og drengene hos Konami har forsøgt sig med. For det første, og det er måske ikke ligefrem en forbedring, så føles dette års udgave anderledes mellem hænderne. En aften sammen med et par af redaktionens mest hærdede sportsfanatikere, resulterede i ærgrelse og skuffede miner. Enten var der noget galt med spillet, eller også var vi lynhurtigt blevet rustne. Ingen af delene viste sig at være rigtige. Det viste sig i stedet at være en blanding af et nyt, lidt højere tempo, en langt mere striks dommer og en stram og mere finpudset kontrol. Dommeren skrider langt hurtigere til handling i denne udgave, og bruger du f.eks. tricket med at hive i trøjen og irritere modspilleren for ofte, så kommer det første kort hurtigt til syne i den sorte dommerlomme.

Dødboldsituationerne er der også pillet ved. Både på hjørnespark og ved frispark er der nu mulighed for, via et meter, at lave følte afleveringer. På indkast er der nu også mulighed for at styre vedkommende der kaster læderet, i stedet for kun at kunne kontrollere vedkommende, kugler havner hos. Dette sker også med et meter, noget som Pro Evolution Soccer-serien gennem længere tid har vraget til fordel for stenhård realisme og fingerspitzgefühl. Som noget helt nyt har Konami introduceret et decideret placeret skud. Det er ikke FIFA med alskens unaturlige hjælpemidler og andet gøgl, men hvis man lærer at bruge det ordentligt, og naturligvis har en spiller der er kendt for at kunne sætte klatten i nettet, så er det et farligt våben. Jeg har dog kun fået til at virke ret få gange, så det kræver øjensynligt noget at blive god til.

Visuelt er årets udgave af Pro Evolution Soccer også pænere, om end det kun er et par polygoner og overflader mere vi snakker om. Thomas Graversen har aldrig set pænere ud (nej, det mener jeg virkelig) og Thierry Henry er tættere på at ligne coveret til spillet end nogensinde før. Det er også de små ting som refleksioner, ånden fra munden på en kold efterårsaften og animationerne, der gør sit til, at Pro Evolution Soccer 5 skinner. Hvad angår lyden, så ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige. Japaner elevatormusik og et kommentatorspor, der lyder som om det kører i samme rille hele tiden, er bare ikke med til at hjælpe på stemningen. Helt præcist, hvornår PES-serien rykker op i næste lyd-liga, ved jeg ikke, men det bliver forhåbentlig snart.

Reelt vil enhver fodboldglad fan være nødt til at skaffe sig et eksemplar af Pro Evolution Soccer 5, men det er ikke så bydende for alle andre. Ændringerne er der, men de er minimale og udnyttes bedst af spillere, der har indtaget grønsværen sæson efter sæson. For alle andre kan sidste års udgave, eller endda måske udgaven året før, sagtens give det fodbold-sus, du leder efter.