Pro Evolution Soccer 3

Det var ikke for sjov, at Gamereactor sluttede sidste års anmeldelse af Pro Evolution Soccer 2 med at sige: "Konamis japanske vidunderteam har sat sig fast på kortet som kyndige fodboldsnedkere, men med det ansvar kommer der også et krav om fornyelse - vil vi se det i Pro Evolution Soccer 3?". Svaret er desværre ikke helt entydigt, for mens nogle ting absolut er blevet væsentligt forbedret, så er der også blevet plads til en del fejl og mangler.

Grundlæggende har Seabass og hans team dog tingene i orden. Væk er sidste års Renderware fra Criterion, der stort set var hele maskineriet bag en pragtfuld fodboldoplevelse, og denne er nu erstattet af en fuldstændig ny engine, der gengiver både spillere, stadions og andet mere skarpt end nogensinde før. Begrundelsen skulle være, at firmaet ikke kunne opnå mere med en licenseret engine - vi tror dem gerne, for seneste inkarnation har virkelig mange lækre tiltag under læderet. Som eksempel kan nævnes overgangene fra bevægelse til bevægelse. Hvor spillet før havde små hak i animationen, så fungerer dette nu helt gnidningsløst, og millionben som David Beckhams, Robert Carlos' og Figos er yderst lette at genkende på deres særegne bevægelser.

Dette følges op af en boldbevægelse, der efterlader selv dette års udgave af FIFA klæbet fast til jorden. Det hele er yderst dynamisk og ligetil, og selvom helt nye spillere sikkert skal bruge en del dage på at lave de første par mål, så er der ingen tvivl om, at Pro Evolution Soccer er utroligt givende på det gameplaymæssige område. Afleveringer falder mere præcist end tidligere, og et let tryk på R2 lader spilleren foretage en lækker finte, der med fordel kan bruges mod de modstandere, der altid trykker tacklings-knappen i bund, så snart de er i defensiven. Det virker i det hele taget som om, at Konami har ladet det defensive spil komme mere til sin ret - og det er noget, der er med til at fuldende spiloplevelsen.

Det er dog ikke kun fornyelser og velfungerende tiltag, som præger Pro Evolution Soccer 3. Væk er bl.a. den fantastisk hurtige loadetid. Hvor sidste års udgave var et stilstudie i enten skjulte eller meget hurtige loadetider, så må Gamereactor sande, at dette års udgivelse snegler sig af sted, og at man skal vente alt for længe på at komme i gang. Dette bliver yderligere forstærket af, at tiden mellem kampene, hvor der f.eks. kan vælges nye spillere eller formationer, nogle gange resulterer i en helt sort skærm i op mod fem sekunder.

Derudover mangler spillet stadig de rigtige navne. Fans af serien, som Gamereactor, har i lang tid været stort set ligeglade med profilerne og deres fuldstændigt korrekt stavede navne, men når man for alvor fordyber sig i Konamis påstande om flere hold- og spillernavne og finder ud af, at der reelt er tale om fem italienske klubhold og et hollandsk, så er det ikke til at skjule skuffelsen. I det tempo, Konami ligger for dagen, ser det ikke ud til, at vi nogensinde når en brøkdel af de mange hold eller navne, som mange sikkert forventer, så hvorfor ikke en gang for alle bestemme sig for enten at skaffe dem eller helt droppe det? Den lappeløsning, vi har fundet os i de sidste par år, virker bare ikke holdbar længere. Det samme kan siges om kommentatorerne. Mens de ikke ligefrem japper den samme gamle jargon af, så er der stadig langt mellem brugbare forklaringer af både formationer og målchancer, eller for den sags skyld bare den generelle stilling, og man sidder for det meste og ønsker, at de bare ville flette næbet og lade publikum udgøre stemningen, for de minder mere om et par gamle snøvlende tosser end velfunderede sportskommentatorer til et verdensmesterskab.

Spillet leverer dog stadig varen i gameplayet, og de fleste vil givetvis også mene, at det er der, tyngden bør ligge. Men det er ikke til at komme uden om, at der nu er ved at være flere punkter, hvor serien i årevis har trådt dødvande og det på trods af mange fans massive kritik. At udgaven i år så også er behæftet med en yderst stejl indlæringskurve, det kan heller ikke være medvirkende til, at serien lander solidt i det eftertragtede mainstream-land. Gamereactor er dog stadig bevæget af den solide fodboldfølelse, som spillet udviser, og vi håber meget på, at Konami vil stramme støvlerne lidt mere til i næste års uundgåelige fortsættelse, for der er absolut meget at arbejde videre med.