Pro Evo Soccer 4

Hvis du synes at dine dage ligner hinanden og weekenderne er det eneste der skiller endeløse uger fra hinanden, så skal du ikke opsøge en karriere i spilbranchen. For nok er det rart at få de seneste spil bragt til døren, og jo, vi er heller ikke mange der brokker os over en tur til Amerika eller England, men det er altså svært at fremtrylle helt nye og præcise ord for det hav af opdaterede sportsspil der hvert år sendes ud på hylderne.

EA har ikke til sinde at fælde deres egen perle i samlingen, nemlig FIFA-serien, og de seneste år har Sony også fået længere knopper på skoene i kapløbet om fodboldfolket. Selv Konami opsøger hvert år redaktionen med en ny udgave af deres imponerende Pro Evolution Soccer-serie. Her er kravet at vi kaster os i støvet for en spilreligion. Og indrømmet; det har vi gjort mere end én gang. Men som årene går, bliver det sværere at skelne 2003-udgaven fra 2004-udgaven, og dette år er det specielt svært at finde en ny vinkel. Både for udvikleren, men så sandelig også for denne ordsnedker.

Det mest åbenlyse område at slå kløerne i er naturligvis grafikken - og her skuffer Konami absolut ikke. Tingene er blevet pudset en tand af og samtlige spillere ligner nu, i nærmest fotorealistisk gengivelse, deres virkelige forbilleder. Særlige spillertræk er også taget med over, så i år er det ikke kun Beckhams særlige indlæg eller Roberto Carlos fremragende sparketeknik der kastes lys over. Alle større spillere har fået deres lille hjørne og det gør naturligvis Pro Evolution Soccer 4 til en mere helstøbt oplevelse.

Et andet og yderst væsentligt fokus tildeles nu den enkelte spiller og kontrollen af selv samme. Her er der nu stor forskel på hvem der leger med kuglen, og derfor vil nogle være bedre til at skærme bolden af end andre. Det samme gælder førsteberøringer og det generelle løb med lædersutten. Selv højden er der nu lagt vægt på og det betyder at Englands Michael Owen ikke længere er en dødsens farlig hovedstødspiller. Så der røg altså mit store trumf-kort. Hvordan skal jeg nu slå PC Players Morten Skovgaard?

Dommeren er et andet emne som det japanske udviklerhold har haft mellem hænderne. For første gang er han nu nemlig synlig på banen hele tiden. Der er ikke længere noget med at komme valsende ind fra siden, når der laves et specielt vanvittigt frispark og så uddele bananer til højre og venstre. Nej, han traver simpelthen med rundt hele tiden og på den måde virker det hele en kende mere troværdigt. Det samme gør fordels-reglen, der i PES3 til tider ødelagde spillet. Her kunne den misbruges og dermed var det egentlig så som så med en egentlig fordel - det var faktisk mere en ulempe. Dette rodes der bod på med en meget mere fintfølende mekanisme, der ikke bare skuler til om du bør tilkendes en pludselig fordel, men også efterfølgende tjekker om du rent faktisk får noget ud af den. Det giver en helt ny og meget interessant dynamik, der ved gentagne kampe på redaktionen i den grad er en feature der er blevet godkendt.

For at fasttømre en ordentlig singleplayer-oplevelse, så har Konami også tilføjet yderligere hold til en i forvejen bugnende liste. Master League indeholder nu 138 forskellige klubhold, hvilket må siges at være en del flere end i sidste omgang. Det er svært at sige om spillerne på disse hold også er udstyret med deres rigtige navne, for i vores preview-version manglede der stadig en del tilføjelser. Det samme gælder den omtalte online-feature, som vi overhovedet ikke havde adgang til i denne tidligere udgave. På Xbox er det dog fornyeligt blevet afsløret at man binder an med det, så lad os håbe at PS2-spillere også får chancen for at mødes på den virtuelle græsplæne; det fortjener vi altså.

Vi afventer naturligvis den færdige kode med nærmest feberrystende hænder og står naturligvis klar med både benskinner, fodboldsko og pandebånd når den lander. Så hold øje med Gamereactor, for vi har uden tvivl årets bedste hold klar til at teste herlighederne.