Premonition
Bullocks mand dør, men måske er det slet ikke sket? Premonition har kimen til noget godt, men falder sammen halvvejs inde i forløbet.
Jeg kan godt lide intelligente film. Ikke en eller anden fransk traver, hvor en bonde i skæret fra et stearinlys fortæller om hans hårde liv på en vingård, men den slags der leger med ens opfattelse af virkeligheden og sætter ens observationsevner på prøve. 12 Monkeys, Dark City og Memento, jeg er kort sagt vilde med dem. Den eneste tommelfingerregel er, at det skal give mening, at man ikke bare kaster sig over spøgelser, genfærd eller andre overnaturlige hændelser for at få plottet til at hænge sammen, og det er desværre hvad Premonition hælder for meget imod.
I Premonition er Sandra Bullock forstadshustruen Linda Hanson, der efter at have sendt ungerne i skole og at have løbet en morgentur, kommer hjem til synet af en politibetjent på hendes veranda. Han kan nærmest stammende fortælle hende, at hendes mand Jim (Julian McMahon) er død i en færdselsulykke. Dette får naturligvis Linda til at bryde sammen og knuget af sorgen går hun i seng, mens hendes mor passer børnene. Da hun vågner igen, står Jim i køkkenet og det er nu to dage før hans frygtelige ulykke - så er Lindas klarsyn en advarsel eller er hun ved at gå fra forstanden? I et forsøg på at finde rundt i det hele rydder hun op i fortid og fremtid, men det er bare ikke så spændende, som det lyder.
En af de ting en film som Premonition er nødt til at hænge hjælpeløst fast i, er at fodre seeren med et minimum af informationer hele tiden, for at holde tempoet og spændingen kørende, ja, måske endda for at holde det filodej-tynde plot bare en smule sammen, og det gør den virkelig. Sammen med Lindas manglende evner til at gøre noget aktivt i fortiden for at ændre den fremtid, der truer, er det hvad der limer Premonition sammen. Som seer hober frustrationerne sig hurtigt op, og man kan ikke helt forstå, hvorfor det hele skal være så pokkers svært. Oven i hatten forsøger filmen så at få os til at tro, at det hele er noget, Linda bilder sig ind, men da plottet allerede flere gange har hoppet mellem fortid og fremtid på dette tidspunkt og historien føles fortænkt og alt for iscenesat, så falder den del til jorden.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg virkelig godt kan lide Sandra Bullock, men når man ser på det antal af håbløse film, hun har medvirket i de senere år, og ikke mindst The Lake House (der stort set er samme film som Premonition), så savner jeg i hvert fald, at hun selv får et klarsyn, så hun kan vælge med større omhu fremover.
Gamereactor Danmark