Predators

Predator var hot i slutfirserne, og jeg kan sagtens se hvorfor: usynlige aliens kombineret med action-muskelmanden Arnold var alt, hvad man havde brug for dengang. Faktisk fik man ikke kun én muskelmand, men en hel bunke af dem. Især Jesse "The Body" Ventura, der ikke have tid til at bløde, brillierede med en ganske øm skuespilspræstation.

Jeg skal gerne indrømme, at set med nutidens øjne er det nogle usikre, steroidefyldte brød, der kæmper om hvem der har den største tissemand. Men det virkede dengang. Og i dag er det stadig en langt bedre film end efterfølgeren Predator 2 eller de nyere Aliens vs. Predators.

Derfor var det interessant, da Robert Rodriguez lovede at genoptage historien om de tribale aliens med smag for jagt. Når Adrien Brody, der er kendt fra blandt andet Pianisten og The Jacket, samtidig pryder forsiden, er der lagt op til en efterfølger, der muligvis kan bringe Predator ind i det nye årtusinde nogenlunde helskindet.
Og det lykkes faktisk også ganske godt, tør jeg godt røbe.

Vi følger en gruppe mennesker der alle er blevet kidnappet til Predator-jægernes private jagtreservat, og så går den vilde kamp for at overleve. Der er intet specielt nytænkende over dette action-oplæg, og det er heller ikke nødvendigt. Der leveres til gengæld overraskende godt skuespil, og især introduktionen af de forskellige medvirkende er velskrevet og underholdende. Man bliver hurtigt grebet af kampen for overlevelse, og dette varer ved et godt stykke ind i filmen.

Men dette er Predator: tv-serien. Det lugter af tv-serien Lost, hvilket er ganske pudsigt, især med tanke på at Nimrod Antal, der instruerede filmen, netop fik at vide af produceren Robert Rodriguez, at det for alt i verden ikke måtte føles som et afsnit af Lost. Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, og for mig var det med til at lade filmens historie komme rigtigt godt fra start.

Der introduceres endda nye fjender, men hen mod slutningen bliver der hevet klicheer og tegneseriepersonligheder med bare overkroppe frem af action-skuffen, så man må krumme tæer. Men alligevel ender man med en ganske tilfredsstillende filmoplevelse, der endda byder på nogle ganske flotte scener undervejs.

Hvis du keder dig en søndag eftermiddag, vil Predators ganske sikkert være en kærkommen omgang underholdning. Du skal dog ikke forvente dig en ny klassiker i filmsamlingen, men nærmere et godt gensyn med et af filmbranchens klassiske monstre.

Ekstramaterialet
Der bydes på de sædvanlige kommentarer fra både Antal og Rodriguez, men hvor Blu-Ray-skiven virkelig skinner er på de ganske gode dokumentarer der er med på skiven. Her bliver man både taget forbi studiet, men også en tur til Hawaii, og får et grundigt og underholdende indblik i produktionen.

Der bliver også kigget på Predator-væsenernes evolution, både som franchise, men også set på i stammesammenhæng, hvilket igen viser sig at være en ganske fin ekstrabonus.