Praetorians

Romerriget huskes som værende et samfund fyldt med kultur og kunst i høj klasse, men de fleste får nok også et indre billede af Roms store hære, som tog på langvarige erobringstogter. Mens Pyro Studios kæmper hårdt for at kunne udsende Commandos 3 til sommer, kan vi i mellemtiden fornøje os med dette RTS-spil fyldt med legionærer og frygtindgydende krigsinstrumenter. Selvom Pyro har base i Spanien og ikke i Italien, har de trods dette formået at skabe et vellykket spil med masser af romersk pondus.

For mange er det lidt af et irritationsmoment i RTS-spil, når man skal rende rundt og så marker og plukke bær til ens beboere. Dette element ser vi ikke i Praetorians, som udelukkende har lagt sit fokus på krigsføringen. Vi har set lignende fra Shogun: Total War og Medieval i samme serie, ydermere kan nævnes spillet Myst. Spil hvor fokus er lagt på strategier, hvor rollen som taktikker er langt vigtigere end din evne til at bygge farms og hugge træer. Eftersom spillet har denne indgangsvinkel har Pyro Studios optimeret AI’en til at være udspekuleret og taktisk - og med et overraskende godt resultat. Det nytter ikke noget blot at markere alle dine mænd og trykke på den nærmeste fjende, så vil dine mænd hurtigt ende i Elysium (den romerske variant af himlen). De computerstyrede tropper har øjensynligt fået tilføjet Sun Tzu’s visdomsord til deres AI-algoritmer, og er derfor ikke lige til at bide skeer med.

Dette er en vigtig grundsten i spillets gameplay, og udfordringen gør det svært at slippe Praetorians. Skal du overleve som romersk hærfører, skal du vide hvorledes dine styrker opfører sig i kampens hede, og kende deres stærke og svage punkter. Det nytter f.eks. ikke at have dit kavaleri stå i baggrunden, mens dine bueskytter står helt oppe foran og indbyder til nedslagtning fra fjendes infanteri. Det er ligeledes kritisk at udnytte ens omgivelser fuld og, og enhver bakke og skov kan være til ens fordel.

Som i Total War-serien styres tropperne for det meste ikke individuelt, men som enheder. Der er dog visse karakterer som har særlige egenskaber der kan gavne slagets gang, f.eks. officererne, spejdere og healere. Ydermere har du en håndfuld drabelige krigsmaskiner til din disposition. Alle disse elementer kan de fleste RTS-spiller nikkende genkendende til, men brugen af disse elementer skal overvejes en hel del end man er vant til. Du får dog masser af muligheder for at lære dig krigens svære kunst gennem de 24 missioner kampagnen rummer, og miljøerne og missionerne er dejligt afvekslende. Indlæringskurven er overkommelig, men der går heldigvis længe før man mestrer spillet mange finesser - hvilket forlænger holdbarheden betydeligt.

Romerriget måtte bukke under for andre stormagter i sin tid, og Praetorians har minsandten også nogle bulede skjolde og sløve sværd iblandt sine rækker. Det første man vil lægge mærke til er den lidt gnidrede grafik. Enhederne er ikke så skarpe i kanterne, og den grafiske engine ser ud til at klare omgivelserne en del bedre end selve tropperne. Spillet største Akilleshæl er uden tvivl kameraføringen, og i spil som disse er det uhyre vigtigt at have fuld kontrol over dette. Desværre tilbyder titlen ikke spilleren dette, og mulighederne begrænser sig til at kunne zoome ind og ud i landskabet. Muligheden for at se med andre øjne på landskabet eksisterer ikke, og vinklen er desværre låst. Lidt ærgerlig når terrænet spillet en så stor rolle. På lydsiden har Pyro dog heldigvis haft samme musiker inde, som har lavet musikken til Commandos-serien, og det er heldigvis lige med et soundtrack i god kvalitet. Musikken er klassiks og episk, og kunne være en evt. Gladiator 2-film værdig.

Kan du se bort fra at grafikken ikke er blændende, og ikke mindst den ringe kameraføring, så er Praetorians en herlig episk oplevelse. Du kan koncentrere dig om hvorledes du skal flanke fjenden med dit kavaleri, og planlægge hvilken formation dine tropper skal til det kommende slag. For alle med hang til mere strategi end blot "click & point hack & slash", så er der mange gode timer i Praetorians. Med mulighed for at spille over Internettet og op til otte på LAN, så lever det romerske imperium i bedste virtuelle velgående