Pokémon Stadium 2

De seneste dage har hjemmet genlydt at hvin, fnisen og højlydte udbrud af forskellig art. 2 14-årige tøser - og de stort set intetanende voksne - var højlydt opslugte af det nye Pokemon-spil til den bedagede Nintendo64-konsol: Pokemon Stadium 2. På fjernsyn er jeg ved et uheld zappet forbi tegnefilmene fra Pokemon-universet og i forhold til min søn på 5 har jeg været lykkelig for, at interessen for Pokemon-dillen har været behersket. Mon der alligevel er ét eller andet, der fænger, når løjerne - igen - foregår på spilleskærmen?

Mange spiltyper
Nu tager man ikke fat i Pokemon Stadium 2 og starter fra en ende af. Spiluniverset er bygget op som en by, hvor man kan vælge mellem forskellige spiltyper: Stadium, Your House, Pokemon Academy, Gym Leader Castle, Pokemon Lab, Game Boy Tower og ikke mindst Mini Games.

Alle spiltyper er selvfølgelig koncentreret om den grundlæggende spilidé: At udklække og optræne et hold af Pokemons -dyr/væsener, der ofte udstyret med overnaturlige eller magiske evner - og sende dem i kamp mod andre hold. Disse egenskaber kan være, at man kan få en orkan til at blæse modstanderen omkuld, få solens stråler til at blænde - eller ligefrem at grave en tunnel ind under modstanderen for på den måde at vælte ham omkuld.

Du er som spiller hjulpet godt på vej af et overskueligt menusystem. Så det er både enkelt og overskueligt at sammensætte dit hold og ikke mindst vælge den rigtige Pokemon med de rigtige evner i forhold til den aktuelle modstander.

Opbygning
Spillet er bygget op som et turbaseret slå-på-tæven-spil, hvilket på sin vis er både énsformigt og gammeldags. Modstanderen venter nemlig pænt på, at du vælger den rigtige Pokemon og anvender den egenskab, som du finder mest virkningsfuld. Spillets action er således i grunden den samme, uanset om du slås mod modstander nr. 3 - eller nr. 562. Der er simpelt hen for lidt udvikling, for lidt variation.

Derfor er det en tiltrængt fornyelse at du kan lade dig optage på Pokemon Academy, som er delt en Library- og en Classroom-del. Førstnævnte svarer stort set til at have adgang til en online-strategi-guide, mens klasseværelset ikke overraskende er en samling tutorials, der tager nytilkomne i Pokemon-universet med på en rundvisning, som ligefrem afsluttes med en prøve!

Det er ikke mindst samspillet med den gamle GameBoy, der gør Pokemon Stadium 2 til en interessant investering. Med en Transfer Pak kan man du overføre den trup af Pokemons, som du har udvalgt og optrænet dér. Hvis du ikke er i besiddelse af en Game Boy, kan du selvfølgelig også vælge din trup fra spillets Pokemon Rentals - og derfra er spillet nøjagtigt det samme. Desuden kan du undervejs samle gevinster og Mystery Gifts, som anvendes på din Game Boy.

En overhaling
Grafikken er stadig noget kornet og grov, hvilket selvfølgelig først og fremmest skyldes, at 64’eren befinder sig i sin karrieres sene efterår. Figurerne og baggrundene har dog fået en anelse mere karakter. I Gym Leader-afsnittet af spiller bliver omgivelserne stadigt mere eksotiske og fantastiske, jo højere du stiger i graderne. Den afsluttende kamp er således henlagt til en arena i skyerne, overvåget af en enorm stendrage. Challenge Cup-afsnittet starter på en stor bane, der rummer et helt net af Poke arenaer, men som kampene skrider frem, bliver arenaerne både større og mere fantasifulde.

I animationen af figurerne er den tid, hvor din Pokemon er besvimet, når den har tabt, skåret væsentligt ned. En ganske lille detalje, men det giver lidt mere flow i spillet - og mindre utålmodighed, når man bare vil videre i spillet.

Nydeligt - men énsformigt
Da der ud på søndag aften kun var én teenagepige tilbage i huset, faldt støjniveauet betydeligt. Jeg havde spillet med, kigget pigerne over skuldrene - og - i de få øjeblikke, hvor pigerne ikke sad ved konsollen - selv udkæmpet stribevis af Pokemon-kampe. Men lige meget hjalp det. For mig er og bliver Pokemon Stadium 2 et spil, der kun giver mening og store oplevelser, hvis man i forvejen er bidt af kampe mellem små nuttede Pokemons. De dør i øvrigt aldrig - de besvimer kun.

Som selvstændigt spil kan denne titel - efter min mening - ikke klare sig. Det grundlæggende gameplay er alt for énsformigt, alt stillestående. Velfungerende tidsfordriv for de indviede - men heller ikke mere.