Point Blank 3

Blandt Namcos utallige bidrag til PlayStation finder vi lyspistolen og spillene Time Crisis, Point Blank og dennes efterfølger Point Blank 2. Tredje spil i Point Blank-serien ser nu dagens lys, men Namco burde nu nok se at komme videre. Point Blank 3 er nemlig ligesom sine forgængere i en hver henseende og det er både spillets styrke og svaghed.

Plaf, plaf
Point Blank 3 er et skydespil som sine forgængere, hvor det sjovt nok handler om at skyde. Det lyder måske voldeligt, men modsat et spil som Time Crisis, hvor ligene hober sig op sekund efter sekund, så går der anderledes mere fredeligt til i Point Blank-serien. Det hele minder faktisk mere om et stort skydetelt fuld af en masse "mini-spil", der sender dig ud på lidt af hvert. Variation har været højt prioriteret og holdet bag spillet har utvivlsomt haft megen sjov, når de skulle designe de cirka 80 mini-spil som Point Blank 3 er læsset med.

Point Blank 3 stiller skiftevis krav til reflekser, præcision, hurtighed og snarrådighed. I nogle baner gælder det blot om at skyde så mange ting i stykker som muligt, på så kort tid som muligt, mens andre baner stiller noget større krav til din evner til at opfatte ting og reagere på dem. I en bane bliver du eksempelvis præsenteret for en række gammeldags vækkeure, hvor hvert ur viser et forskelligt klokkeslæt. I midten af skærmen har du så et digitalt ur. Din opgave bliver så at skyde på det vækkeur, der viser det klokkeslæt som der står på det digitale.

Andre gange bliver du præsenteret for en stor samling billeder, hvor du så skal finde og skyde på et bestemt billede så hurtigt som muligt. Noget af det sjoveste i Point Blank 3 er dog når man skal agere bodyguard for spillets to hovedpersoner, Dan og Don. Her skal man beskytte dem mod myg, flyvende bøger og sågar også levende skeletter.

Bang, bang
Point Blank 3 kan spilles på flere måder. I Arcade mode bliver man præsenteret for en række forskellige baner. Antallet afhænger af den sværhedsgrad, man har valgt og så gælder det ellers om at komme helskindet igennem. Har man en ekstra lyspistol kan man også være to spillere til Arcade, hvor man så enten kan arbejde sammen eller konkurrere.

Arcade er sjovt, men hvis man virkelig vil have sjov med vennerne, så skal man rette sin opmærksomhed mod Team Battle og Tournament, der er to nyskabelser i Point Blank 3. Tournament giver næsten sig selv. Her gælder det om at komme op ad rangstigen ved at vinde den ene duel efter den anden, indtil man til sidst kan indtage sejrsskamlen. Team Battle fungerer på samme måde, men her er man delt op i hold. I Endurance har man ikke nogen holdkammerater eller levende modstandere. Her er man sig selv og så gælder det om at gennemføre så mange mini-spil som muligt. Vil man hellere tage den lidt med ro, kan man vælge Training, hvor man kvit og frit kan vælge mellem de mange mini-spil.

Ratatatatatata
Nu lyder Point Blank 3 jo ikke som det værste man kan proppe i sin PlayStation, men spillet bliver i det lange løb en noget trættende affære - både at spille, men også at se på. Selv om vi nu er nået til 3. spil i serien, så er det rimelig overraskende, hvor lidt der egentlig er sket på den grafiske front. De forrige spil i serien var meget primitive at se på med flade 2D-figurer og ringe animation. Farver var der derimod masser af og det gav spillene et "tegnefilmsagtigt" udtryk, der underbyggede, at der her var tale om ikke-voldelige skydespil. Samme stil fastholdes i Point Blank 3, men det er ærligt talt ved at være noget trættende at se på.

Ka-Boom!
Spillets egentlige styrke ligger i de mange sjove "mini-spil" men det lugter lidt for meget af suppekogning på gamle ben. Point Blank 3 følger samme opskrift som sine forgængere og det er da meget rart, at Point Blank 3 føles som noget man kender. Men før eller siden må der altså ske noget nyt.

Point Blank 3 egner sig fortræffeligt som partygame, når vennerne er på besøg men som single-player er spillet lidt for tyndbenet. Der er simpelthen for meget af det gamle og alt for lidt nyt i Point Blank 3 til at det kan holde interessen fanget.