PlayStation VR

Min engelske kollega, Mike, har allerede berørt PlayStation VR i en ganske dybdegående artikel, og den anbefaler jeg alle der har tekniske betænkligheder ved at lange det høje investeringsbeløb over disken, og tage del i VR-revolutionen, at læse. På mange måder er jeg dog antitesen til min kære kollega. Jeg er konsolgamer. Jeg er doven. Jeg vil have at tingene skal være simple fremfor alt, jeg spiller udelukkende spil liggende i en sofa, helst omringet af puder og tæpper, og jeg gyser ved tanken om at skulle installere drivere, rode med kabler eller udskifte komponenter. Jeg kan tage stilling til om et spil har en pæn visuel stil, men går ikke yderligere i dybden med afstanden imellem hver pixel, og om VR har et for lavt depth of field. Jeg er trods alt chefredaktør, så derfor nyder jeg en række spil på PC, og gør det tit, men min personlige præference er at slænge mig, at tænde for det hele og nyde to timers på min sofa.

På mange måder er jeg derfor lige nøjagtig et glimrende eksempel på den kunde som Sony sigter efter med PlayStation VR. PlayStation VR er billigere, lettere at have med at gøre, simplere og på sin vis også værre end sine konkurrenter, Oculus og Vive. PlayStation foreslår en mere alsidig VR-løsning, de sigter efter det almindelige hjem, hvor farmand har brug for 20 minutters eskapisme efter at have lagt ungerne i seng, de sigter efter personen der ønsker simplicitet fremfor alt.

Derfor skal jeg, i form af denne anmeldelse der ender med det tradtionelle tal i bunden, finde ud af om PlayStation VR er pengene værd for en person som mig, og derfor vil I ikke helt finde samme tekniske stillingtagen her, som i Mikes artikel. Det jeg leder efter, er en ny måde at spille på, en ny måde at opfatte den traditionelle spiloplevelse på. Vi har nemlig enten at gøre med en ny omgang Kinect/Move, ellers står vi på kanten til en revolution, et "WTF moment" som ændrer det hele. Kan PlayStation VR præsentere en overskuelig, relativt billig og velkonstrueret VR-løsning til masserne?

Første problemstilling kommer i form af hele sættets (og ja, der er tale om et "sæt" her) byggekvalitet. Set i forhold til HTC Vive er PlayStation VR legende let at have med at gøre, og med hele tre knapper at skrue på finder du lynhurtigt en behagelig indstilling, der gør at hele aggregatet tilpasses din hovedform. I det hele taget gør indstillingerne at det er ret intuitivt at have med at gøre, og i løbet af min tid med PlayStation VR lærte flere besøgende hurtigt at indstille headsettet. Der er mange kabler at have med at gøre her, særligt mange separate kabler, der skal trækkes fra konsollen til PU'en og derfra til headsettet. Heldigvis er alt markeret, og samtlige kabler føles af høj kvalitet. Selve headsettet føles lidt plastic-agtigt, men designet er sublimt og futuristisk, som taget ud af Kara-demoen fra Quantic Dream. Dog er PU'en, som er en forkortelse af Processing Unit, en lille sort boks der splitter signalet til de to linser, ikke af synderligt høj kvalitet, og hvorimod selve headsettet alligevel føles robust, føles det som om at PU'en nærmest falder fra hinanden når du holder den i hænderne.

<newpage>

PlayStation VR har ikke samme grafiske præstation som sine konkurrenter, det faktum er alle vidst godt bekendt med i forvejen, men spørgsmålet er jo så om dette kan mærkes. Faktisk, og det blev jeg selv ganske overrasket over, så er svaret nej. Her på Gamereactor-kontoret har vi længe haft HTC Vive liggende, og begge headsets har en slags grynet film henover grafikken, så i forhold til at spille på en monitor eller fladskærm føles det en smule utydeligt i starten. Denne effekt vender man sig dog til, men vigtigst af alt lader den til at være til stede på begge headsets. Det kan sagtens være at der hen ad vejen produceres software der gør den tekniske kløft imellem de to stykker hardware mere tydelig, men for nu har begge headsets spil der er ganske pæne at se på, og lider under de samme tekniske problemer. Om dette så er et plus i PlayStation VR's favør ved jeg nu ikke, for noget af indlevelsen bliver til tider sat en smule over styr, når det grynede filter er særligt tydeligt. Det kan særligt ske når spilleren er statisk, som i talescenerne i London Heist. Når der er bevægelse i billederne udviskes denne effekt dog betydeligt.

Hvor PlayStation VR til gengæld lider, er kvaliteten af oplevelsen når man benytter PlayStation Move. Disse to controllere er PlayStations pendant til Vives to motion controllere, men er langt fra lige så skarpe til at spore spillerens bevægelser. Dette afhænger selvfølgelig af de omgivelser og omstændigheder du bruger dem i, men generelt havde jeg en del problemer med at skabe naturlige gestikuleringer med Move. Både Job Simulator, London Heist og Batman Arkham VR led under samme problematik - hænderne i spillet rystede febrilsk, og tit mistede jeg den ene hånd i et øjeblik. Samtidig behøver PlayStation VR også kameraet, der i øvrigt ikke hører med i pakken, og dette stykke teknologi kan ligeledes være en smule upræcis i kalibreringen. Nogle gange skråner hele spilverdenen en smule, og det skyldes udelukkende at kameraet ikke sporer dine bevægelser hurtigt nok.

Det er altså ganske tydeligt, at PlayStation VR er et ganske moderne stykke teknologi, som virker ganske upåklageligt, men til tider kan oplevelserne som headsettet tilbyder blive trukket ned af to stykker teknologi der hverken er særligt nye, eller er designet til at fungere med VR. Kameraet og Move fremstår lidt som to forfejlede koncepter, som Sony nu forsøger at bringe tilbage.

Det betyder heldigvis ikke, at den samlede VR-oplevelse lider, for benytter du et DualShock 4 og spiller et af de mere solide VR-spil, så tilbyder PlayStation VR en fantastisk, rig spiloplevelse ulig noget andet, og det sker til en relativt overkommelig pris. Headsettet sporer dine hovedbevægelser til nær perfektion, 3D-lyden fungerer sublimt (selv med de tilhørende ear-buds) og det fysiske design er let at bruge og pænt at se på. På mange måder lykkedes Sony altså med et VR-headset til masserne, og de har sandelig solgt mig på hele konceptet. Hvordan spiludviklere responderer på denne teknologi ved vi ikke helt endnu, men der er ingen tvivl om at VR er kommet for at blive, og at teknologien fortjener sin plads i spilbranchen.

Sørgerligt er det derfor en smule, at de to stykker tilhørende maskineri, i form af PlayStation Camera og PlayStation Move, ikke formår at imponere, og tvært imod har det med at modarbejde den oplevelse man søger i VR. Det er en skam, for det skader helhedsindtrykket.

Denne anmeldelse, eller bedømmende tekst om man vil, er skrevet fra et mere personligt udgangspunkt, og indeholder mine kritiske betragtninger af et stykke innovativ teknologi, der forsøger at ændre den måde vi observerer og oplever spil på. Strategien er at appellere til den "almindelige" konsolforbruger, den person der ønsker simplicitet, og her er PlayStation VR en bragende succes i min optik. Det er let at have med at gøre, er let at indstille, og leverer ægte og anderledes spiloplevelser, som udnytter denne nye underholdningsdimension. Til trods for at PlayStation Move og PlayStation Camera ikke formår at imponere på samme måde, repræsenterer PlayStation VR et gigantisk innovativt teknologisk skub, som meget vel kan give storslåede spiloplevelser i mange år fremadrettet.