PlayStation 3

PlayStation 3. Mange taler om den, endnu flere har en mening om den - nogle forbinder sågar konsolspilleri udelukkende med PlayStation-brandet. For dem findes der ikke en Xbox 360 eller Nintendo Revolution, for dem startede passionen og interessen med Tekken, Destruction Derby, Wipeout og Tomb Raider. Og det er dem, der i dag er mere end 80 millioner af. Det er i sig selv et imponerende tal. Endnu mere imponerende er det, at det kun er dage siden, Sony lod den sidste PSOne glide ned af samlebåndet og ud i en stilet hvid æske. I mere end ti år har firmaets første konsol, der i øvrigt og ret ironisk, var tiltænkt pladsen som en hardware-udvidelse til en af Nintendos maskiner, været en fast bestanddel af spillandskabet - og den alene har ændret opfattelsen af konsollerne og deres plads i stuen. Wipeout skabte ikke Sony, PlayStation skabte Sony og gjorde på få år firmaet til en af industriens allerstørste spillere. Og det er denne spiller, der nu skal forsøge at skabe firmaets tredje succes, PlayStation 3.

Bare det faktum, at ingen nogensinde har domineret konsolmarkedet i tre generationer, kan i øjeblikket få fans og skeptikere op på barrikaderne i hobetal. Dedikerede PlayStation-hoveder ser naturligvis allerede Sony sikre sig størstedelen af markedet med deres kommende PlayStation 3, udelukkende på grund af firmaets angiveligt bomstærke konsol, store portefølje af velkendte spilserier og markedsføringstricks, mens skeptikerne peger på, at dette bliver generationen, hvor Sony tager et knæfald og må abdicere tronen. Og de to vurderinger kan sagtens eksistere side om side, for når alt kommer til alt, så er succesen ikke i hus, bare fordi Sony to gange tidligere har stået øverst på sejrskamlen. Spørg bare Nintendo. Firmaet tjener ganske vist penge, og har muligvis ikke mistet penge på hverken deres GameCube eller Game Boy Advance, men den bredeste popularitet eller det smarteste image er ikke noget, Nintendo nyder godt af længere. Selvom firmaet stort set med jernhånd kontrollerede 8- og 16-bit markedet, så er det aldrig lykkes giganten at nå samme forbrugeraccept eller kvalitetsmæssige stempel, med hverken Nintendo 64 eller GameCube - og Sony kan ende med at stå i samme situation.

Samtidig står Sony i en meget unik position. Firmaet har, uanset om man vil indrømme det eller ej, skabt en renæssance i konsolmæssig forstand, der tilbage i 1995 piskede voldsomme bølger op i et bassin, der ellers kun var befolket af Sega og Nintendo. I dag er Sega udelukkende en spiludvikler, mens Nintendo, der helst ikke vil gå i flæsket på hverken Microsoft eller Sony, forsøger at gøre markedet større og hive fat i helt nye forbrugere. Imens har Sony gjort konsoller til allemandseje, introduceret verden til joypadfrie spil i form af EyeToy og SingStar, og lanceret en håndholdt konsol, der er længder stærkere end konkurrenternes.

Men for Sony, der ellers har nydt stor firmamæssig fremgang, et større spilmæssigt marked og meget lidt konkurrence, ser det hele pludselig også anderledes ud. Microsoft er en del af spillandskabet, og den amerikanske gigant har vist, at den ikke er bange for at tabe million efter million for at få et regulært fodfæste i spilindustrien - og med udgivelsen af Xbox 360 er begynderhandskerne smidt til fordel for en maskine og en vision, der for alvor viser, at Bill Gates firma ikke har i sinde at dele andenpladsen med Nintendo længere. Der er en del prøvelser i vente.

Firmaets første prøvelse kom dog allerede sidste år, da Phil Harrison flankeret af lige dele røg og kaniner i hatten fremviste, hvad Sony selv betegnede som værende klip fra de kommende spil. En del spiljournalister samlede forsigtigt deres kæber op fra gulvet, og løb så som et kobbel frådende ulve rundt på messegulvet og skreg messias, imens en anden gruppe benyttede de allerede sikrede interview-aftaler til at stikke lidt til giganten. De første reelle indrømmelser kom et par uger senere. Demoerne var ikke deciderede PlayStation 3-spil, men i stedet repræsentationer af kommende PS3-spil, og de var skabt med de værktøjer, det kunstneriske materiale og de spilideer, som de enkelte udviklere havde på tegnebrættet. Selv hollandske Guerrilla Games, der som bekendt viste den mageløse trailer frem fra Killzone, måtte senere indrømme, at det var et spil i "den stil", firmaet var i gang med at udvikle. Traileren var udviklet i samarbejde med reklame og film-effektfirmaet Axis fra Glasgow, og var ikke et reelt spil. Imens måtte Microsoft, der øjensynligt havde ladet deres hardware trække alle firmaets kommende spil, stå tilbage i et cirkus af den anden verden. For uanset hvor flot et spil som Kameo eller Gears of War var, så kunne de ikke matche dyre, CGI-producerede demoer. Sony havde, som flere journalister bemærkede det, leget David Copperfield og svævet hele vejen over Grand Canyon.

Men der skulle hældes mere skidt i posen før Phil Harrison fik lov til at hvile ud på sit kontor i London. Som dønningerne lagde sig efter E3-messen, kom også firmaets boomerang-lignende joypad under beskydning. Sølvbananen eller halvmånen, som joypaddet også fik navnet, fik hårde ord med på vejen, og for en gangs skyld var både kritikere og fans enige om, at firmaets Dual Shock-kontroller, der igennem mere end ti år har været fast inventar ved siden af PlayStation-maskinen, udelukkende skulle friskes op og så bruges igen. Igennem længere tid har Sony nægtet at snakke decideret om joypaddet, men på dette års Game Developers Conference, tog Sony så bladet fra munden og indrømmende, at joypaddet i en eller anden udstrækning ville blive re-designet. Om det samme sker med logoet på maskinen er uvist, men det er helt klart et område, Sony bør fokusere på - for hvem har egentlig brug for et logo, der mest af alt skriger: "Jeg er en marketings-gimmick i forbindelse med Spider-Man 3"?

Sony er dog fortrøstningsfulde, ikke mindst fordi deres hardware unægtelig vil være industriens kraftigste, når den introduceres i november. Firmaet har nemlig brugt de seneste fire år på at udvikle den nærmest sagnomspundne Cell-processor, der reelt er hjertet i maskinen, samt arbejdet indgående sammen med nVidia omkring den grafiske processor RSX, der allerede flere gange har vist sit potentiale i forbindelse med tekniske demoer af bl.a. den asiatiske pige Luna og de berømte mange ænder i badekarret. Desuden er PlayStation 3, som Sony selv siger det, et ægte HD-produkt idet konsollen angiveligt understøtter spil der kan afvikles i 1080p - og ikke som Microsofts Xbox 360, enten ved 720p eller 1080i. Microsoft har flere gange været ude og afvise, at hverken Sony selv eller nogle af de udviklere, der har spil i produktion til konsollen, kan afvikles ved denne høje opløsning, men lige lidt har det hjulpet. Sony har imponeret såvel spilpressen som det købedygtige publikum med løftet om spil i ægte HD, og firmaets påstande er gået hen og blevet et decideret faktum; PlayStation 3-spil vil være flottere end Xbox 360-spil - om det så er rigtigt, er en helt anden snak.

Endnu vigtigere for firmaet er valget af medie. Hvor Microsoft, der som bekendt er det eneste firma, der i øjeblikket har en næstegenerationsmaskine på markedet, har valgt det velkendte DVD-medie, så satser Sony i stedet på Blu-Ray, et selvudviklet medie med en rummelighed på intet mindre end 50GB mod DVD-mediets 8.5GB. Dette betyder, at enhver udvikler verden over uden problemer kan fylde mediet med lydspor, grafik i den højeste opløsning og læssevis af detaljer, uden nogensinde at skulle overveje, om der er plads nok. Og netop manglen på plads har været et af problemerne for Microsoft, i hvert fald, hvis man spørger den excentriske producer Tomonobu Itagaki, manden bag dette års fighting-spil Dead or Alive 4 til Xbox 360. Han har allerede flere gange været ude efter Microsoft i nogle af sine utallige interviews, netop fordi han ikke mener, at firmaets medie har samme muligheder som konsollen. Microsofts modsvar er annonceringen af en ekstern HD-DVD afspiller og medier på 30GB - men er det nok? Og hvordan vil Microsoft stå, hvis Sonys Blu-Ray standard bliver den dominerende og dermed presser HD-DVD ud af markedet?

Sonys fordele med Blu-Ray mediet blev også åbenlyse i forbindelse med årets GDC, hvor Phil Harrison kunne meddele, at firmaets medie med lethed kunne indeholde samtlige lokaliserede (oversatte) versioner af f.eks. et rollespil. Dette giver i sig selv ikke nogen reelle fordele, hvis markedet stadig er delt op i et Europa, USA og Japan, og det var netop Harrisons pointe: PlayStation 3 vil ikke - som Xbox 360 er - være regionsbeskyttet. Fans af spil kan derfor rask væk importere spil fra både Amerika, Japan eller Europa uden nogensinde at skulle overveje om det kan afvikles på maskinen - noget der potentielt kan betyde, at østens mere obskure titler, via import bliver populære i Europa og USA, og måske derigennem skaber helt nye og lukrative markeder. Det er en taktik, som firmaet allerede har brugt på deres håndholdte PSP, og et ønske spilfans længe har haft, der nu går i opfyldelse. Dog vil manglen på regionsbeskyttelse ikke følge med Blu-Ray filmene, da filmproducenterne stadig vil kontrollere præcis, hvornår du ser King Kong 2 eller Spider-Man 4.

Som noget nyt kommer Sonys seneste maskine også med harddisk fra starten af, og det giver igen firmaet en hel anden profil. Den japanske gigant har ganske vist allerede en harddisk ude til PlayStation 2, men grundet den ekstremt høje pris, de få muligheder og en generel mangel på spil, der vitterligt har brug for den, er det blevet et ekstremt stort flop. Med en harddisk på 60GB i PlayStation 3, bevæger Sony sig pludselig ind på det territorium, som Microsoft gennem længere tid har domineret - og så står den på demoer, patches, nyt indhold til eksisterende spil, vennelister, profiler og meget mere. Det giver også udviklere som Bethesda, Blizzard og ArenaNet muligheden for at få deres pladssugende og store eventyr ud til et helt nyt publikum, et publikum, der kan blive interessant, hvis Sony ret hurtigt opnår et betydeligt antal solgte maskiner. PlayStation 3 bliver på den måde firmaets første reelle medieafspiller og den vil derfor være på kollisionskurs med Microsofts Xbox 360.

Nej, der er ingen grund til at tro, at Sony ikke har tjek på den hardwaremæssige del af deres kommende maskine. Sony lancerer, lader det til, bevidst PlayStation 3 efter Microsofts Xbox 360, fordi de regner med, at deres teknologi kan bære det. Microsoft vil stort set have haft et år på markedet, når Sony engang lancerer deres maskine, og det er et vindue der ikke er uden betydning. Det gjorde ganske vist ikke alverden for Sega og deres Dreamcast, men Microsoft har allerede vist, at de utallige fodfejl, som Sega havde, ikke er blevet gentaget med udgivelsen af Xbox 360, og det kan blive her kampen så skal stå. Hvor mange har en X360 inden udgangen af år 2006? Og hvor mange af disse er villige til at smide mere end 4000 kroner på disken for Sonys tredje PlayStation 3? I bedste fald betyder det ikke noget, fordi firmaet allerede har 80 millioner fans, men i værste fald kan det være en kamp op ad bakke i flere år efter lanceringen.

Til gengæld er det tydeligt, at spillene, der i dag naturligvis ikke ligner de urealistiske E3-demoer fra sidste år, ikke er imponerende i samme grad som maskinen - og det er her, det største slag skal slås. Konsoller er ikke bedre end de spil der udkommer til dem, og selvom Sony utvivlsomt vil sikre sig kommende udgaver af Grand Theft Auto, og endda selv lave millionsællerter i stil med Gran Turismo 4 og Ratchet and Clank, så det det tredjepartudviklerne, firmaet skal presse til at præstere det ypperste. Sony har naturligvis sikret sig Epic Unreal 3-motoren som en del af udviklingspakken og firmaet opkøbte også sidste år SN Systems, der i årevis har været rygraden indenfor udviklingsværktøjer som ProDG tool og en lang række compilere, men hvis det ikke udmønter sig i helt fabelagtig flotte spil, så betyder det reelt meget lidt.

Og netop spillene er det store samtaleemne i øjeblikket. På årets GDC viste Sony de første spadestik frem fra bl.a. Motorstorm, Warhawk samt Lair, og mens spillene, indrømmet er flotte, så er det milevidt fra den usande virkelighed, som Sony sidste år viste frem på E3-messen. Motorstorm kunne prale af en enkelt buggy i et klippelandskab komplet med et lækkert fysiksystem og lidt hjulspind, mens Warhawk, der uden tvivl havde et par ganske interessante effekter i ærmet, ikke lignede noget, der ikke allerede kunne lade sig gøre på en velfungerende PC med tidens stærkeste grafikkort. Sony havde så at sige svært ved at indrømme, at de her havde vundet endnu en omgang i det opskruede mediecirkus, for de helt store superlativer udeblev ganske enkelt.

Dog kan man på det grundlag alene ikke afskrive Sony. Firmaet råder over nogle af branchens allerbedste spilstudier, heriblandt Insomniac Studios med Ted Price ved roret, der ikke var sen til at annoncere et nyt Ratchet and Clank frem til PS3, samt at vise helt nye og ret interessante sider af Resistance: Fall of Man (tidligere I- frem. Der er heller ingen tvivl om, at Kazunori Yamauchi allerede har hænderne dybt begravet i både et Gran Turismo og et par andre projekter, og at David Jaffe (God of War), der stort set efter ethvert spilprojekt bedyrer, at han nu forlader industrien, nok har set sig lun på de mange vidunderlige kredse i konsollen. Dertil kommer giganter som EA, Ubisoft, Capcom, Namco og Vivendi Universal, og ikke mindst Sonys nyerhvervelser som Guerrilla Games og Zipper Interactive. Sidstnævnte skal uden tvivl redde PlayStation 3 fra at gå samme pinlige online-skæbne i møde, som den nuværende konsol lider under. For nok kan Sony fremvise imponerende besøgstal på deres online-service, men at betegne tiltaget som andet end mangelfuldt og usammenhængende, er at vende det blinde øje til. Specielt efter at have oplevet Microsofts imponerende og ekstremt gennemtænkte Xbox Live-service på egen krop.

I øjeblikket er der angiveligt mere end 165 spil i produktion til PlayStation 3, og selvom Microsoft allerede er på markedet med deres X360-konsol, så har den faste prioritetsliste gennem de seneste fem år, ikke ændret sig synderligt hos de store firmaer i spilindustrien. EA, der i øjeblikket har omkring 20 spil i produktion til Xbox 360, indrømmer ærligt, at planerne for spil til PlayStation 3 stadig er langt større. Det rygtes også, at Rockstars næste Grand Theft Auto-spil allerede er eksklusivt til konsollen og at tre-fire andre spil fra firmaet udelukkende er tiltænkt netop PlayStation 3. Også fra Sega forlyder der rygter om, at nogle af firmaets største succeser er på vej til PS3, og Namco, der har været med til at skabe PlayStation-navnet i kraft af både Ridge Racer og Tekken, har også allerede meldt sig under fanerne med adskillige spilprojekter. Nu mangler Sony kun, at rollespilsfænomenet Final Fantasy kommer i en trettende udgave eksklusivt til formatet og med samme kvaliteter som det legendariske Final Fantasy VII - så skulle den spilmæssige portefølje se lys ud.

Det er dog i november at slaget for alvor skal stå, ikke i første omgang om kunderne, men for blot at realisere Sonys egne ambitiøse planer. Microsoft kan godt hævde, at de var de første på banen med en verdenslancering, men kigger man helt nøgternt på antallet af konsoller, der var til at opstøve i de første mange måneder, de ugers mellemrum maskinerne kom ud med i henholdsvis USA, Europa og Japan, så tegner der sig straks et andet billede. En decideret simultanlancering sker over hele verdenen samme dag, og en sådan har vi stadig til gode - og det bliver nok ikke Sony der slår den bold hjem. Desuden er Sony notorisk kendt for at træde i cementen, når de kommer til at sende deres maskiner ud i Europa. Mens PS2 allerede var på gaden i Japan i marts måned, så skulle novembers blæksorte mørke og kulde sænke sig over landet, før vi her i Europa kunne sætte en sort maskine ned under fjernsynet. Da det kom til PSP, så det endnu mere desperat ud. I december indtog maskinen Japan, og først året efter i september måned blev det så Europas tur. I mellemtiden forsøgte Sony at drive klapjagt på både butikker og spilfans, der ikke havde tålmodighed til at vente over et halvt år. Det hverken klædte firmaet eller dets image.

Om firmaet kan gentage succesen og ende på toppen af tronen for tredje generation i træk er uvist, men Sony har i hvert fald under alle omstændigheder skrevet sig ind i spilhistorien som en af det mest succesfulde udviklere af både spil og maskiner - og det er noget der forpligter. En PlayStation 3, der ikke sælger adskillige millioner indenfor ganske få uger efter premieren, ikke leverer mindst et eller to klassiske spil og ikke formår at være et fænomen i stil med både PSOne og PlayStation 2, vil anses for at være en fiasko. Det samme gælder firmaets planer for online-spil. Hvis ikke giganten stiller med et alternativ til Microsofts Xbox Live, der er båret af de samme visioner og muligheder, så vil den tydelige grøft mellem PS2 og Xbox blive endnu dybere i næste generation.

PlayStation 3: Er tredje gang (endnu engang) lykkens gang, eller skal kongen til at tænke på at abdicere?