Planetary Annihilation

Vi har længe haft et godt øje til Planetary Annihilation, af flere årsager. For det første fordi det ser fantastisk ud. Det her er RTS på en svimlende skala, hvor spillerne sender gigantiske scifi-hære ud i massive slag, med atombomber, satellitvåben og en helvedes masse eksplosioner undervejs.

Det er et spil, vi længe har villet anskaffe, men som bekendt er det ikke ligefrem billigt. Det blev først gjort tilgængeligt for dem, der havde støttet spillets Kickstarter-kampagne - betalte man nok penge, fik man tidlig adgang. Senere landede det på Steams Early Access, men Uber Entertainment satte et heftigt prisskilt på, så det matchede den pris Kickstarter-støtterne måtte betale for tidlig adgang, for ingen skulle føle sig snydt. Og den pris var lige heftig nok til vores budget, så vi fortsatte med at se på fra afstand.

Prisen faldt ganske langsomt, og i det seneste Steam-udsalg kunne man for en kort stund få det for en hund. Den lave pris (der stadig ikke er ubetydelig for et ufærdigt spil i Early Access) var nok til at friste os. Eller, prisen og det faktum, at Uber udgav spillets singleplayer-del for et par uger siden. Dét var den manglende brik i puslespillet, og derfor tog vi et greb i den digitale lomme.

Previewet her handler ikke så meget om multiplayer. Communityet har allerede været på plads i et stykke tid, og folk har tæsket hinanden på Ubers servere længe nok til, at vores tanker og meninger om den del af spillet ville være uaktuelle. Kort sagt har undertegnede aldrig været vil med multiplayer i strategispil, og foretrækker i stedet en udførlig singleplayer-kampagne, hvilket er præcist hvad vi får her.

Det hele er pakket ind i et ret fint system. Du er en nyligt vækket commander, der skal gennemsøge stjernesystemer efter nye evner, der forbedrer og ændre dine taktikker på slagmarken. Nogle systemer er tomme udover en enkelt ny teknologi, der kan findes med en simpel scanning (hvad de forskellige teknologier dækker over kommer vi til), og du kan enten tilføje den til din samling eller smide den væk. Har du allerede fyldt alle dine tech slots, kan du skifte en anden ud for at gøre plads, men den du fjerner bliver slettet og kan ikke bruges igen.

Det fører til et ganske forsigtigt balanceringsnummer, da du er nødt til at samle en række tech-evner, der bedst passer til din spillestil. At få evner, du ikke normalt bruger, vil påvirke måden du spiller på og tvinge dig til at prøve nye ting, og holder oplevelsen frisk. Du kan ikke sætte din lid til den samme taktik igen og igen. Der er forudbestemte builds, som du låser op for efterhånden som du spiller, men hvilke techs du opdager, er en variabel faktor. Du kan låse op for evnen til at specialisere i visse områder hurtigere, eller gøre det billigere at bygge specifikke enheder og strukturer. Der er et pænt udvalg af muligheder, vurderet ud fra det vi har set, og vi har ikke fundet dem alle endnu.

Når du ikke indsamler nye evner, udkæmper du slag. Fandens store slag. Der er en ekstra kant, for hvis din commander bider i græsset, er det game over, og hele din kampagne er slut. Denne permadød har stor betydning i kamp, og eftersom AI'en slet ikke er tosset, er der god chance for at din computerstyrede modstander vil finde huller i dit forsvar, hvis du er uforsigtig og uorganiseret, og udnytte dem på listig vis.

Det står hurtigt klart at der er en tynd linje mellem at udvide dine baser og at angribe fjenden i tide. Banerne er udformet som store kugler, så i stedet for at slås over et almindeligt stykke land med fire sider, udspiller slagene sig fra PA's unikke perspektiv, hvor du kan angribe fjenden fra enhver side. Der er forskellige baggrunde og planettyper, fra metalliske og Dødstjerne-agtige planeter til vulkanske måner og mere normale planettyper. Den naturlige geologi skaber organiske flaskehalse og kan yde beskyttelse fra fjendens enheder, som der bliver produceret hundredevis af. Til tider kan du samle massive hære af tanks eller fly, og bruge dem til at blitze gennem en fjendtlig base og finde deres commander (når han er død, er kampen slut, og efter kampen får du hans tech-evne og kan tilføje den til din samling).

Ved at samle metal og energi får du mulighed for at udvide, både i form af bygninger og antallet af enheder, du kan bygge. Der er visse punkter på banen - malmlejringer - der skal høstes, og man bygger oftest sine baser i områder med mange malmsamlinger. Derudover kan du bygge forsvar af forskellig slags (lasere, antiluftskyts, ionpulse) for at beskytte mod fjendens angreb. Din egen hær bygger du gennem specialistbygninger, og hvilke af disse, du har til rådighed, afhænger af de teknologier, du samler ind når du scanner systemet. Vi har spillet meget med tanks, en smule med bots, og har ikke rigtig fået prøvet fly og skibe af endnu.

Der, hvor det bliver rigtig frækt, er med muligheden for at laste tropper og enheder i kredsløb og bosætte planeter, måner og asteroider i nærheden, og bruge disse faciliteter på måder, der kan hjælpe dig senere (for eksempel kan du, hvis du har de rette teknologier, omdanne en asteroide til en gigantisk rambuk og smadre den ned i fjendens base på planeten). Der er masser af rigtig fede måder at besejre dine fjender på, om det så er mere traditionelle metoder, såsom en zerg-rush tidligt i spillet med en masse tanks, eller gå efter et mere PA-specifikt planet-smadrende asteroideangreb sent i spillet.

Det er et nydeligt system, som vi kun har skrabet overfladen af. Vi er imponerede over den dybde, her er på bedding, de mange muligheder og den massive mængde genspilningsværdi, kampagnen byder på. Det bliver næppe kedeligt lige foreløbigt. Og selv hvis det gjorde, ville det ikke betyde det store for os, eftersom vi kun har brugt en hundredelap på spillet, men for de fans, der har investeret langt mere (det kostede næsten 700 kroner, da det var dyrest), er det betryggende at Uber leverer en robust oplevelse. Om det er så meget værd, er vi ikke sikre på. Men har man postet så mange penge i spillet, er det ikke kun for spillets skyld - det handler også om at støtte studiet og lade dem arbejde selvstændigt og uafhængigt.

Uanset hvad er alt det, vi indtil videre har spillet af Planetary Annihilation, glimrende (og hvis du er til multiplayer er her endnu mere, der frister, med adskillige spillere der bekæmper hinanden på baner i planetstørrelse). Skalaen er enorm, kampagnen er godt designet og værd at spille flere gange, her er dybde, spænding og en tydelige ambitioner. Vores eneste råd er at vente med at købe til et tidspunkt, hvor du er komfortabel med prisen. Og hvis det betyder at du må vente lidt endnu, så lad det være sådan.