Pitfall: The Lost Expedition

I begyndelsen var ikke Mario men Pitfall Harry. På den nu hedengangne Atari 2600 hoppede han i bedste Indiana Jones-stil over skorpioner og svingede sig i lianer i et hæsblæsende tempo og et ubarmhjertigt gameplay. Når først Harry havde misset et hop eller en liane styrtede han i den visse død. Siden har han slået sine folder på et væld af platforme - og nu trækker Activision den gamle platforms-helt af stalden til endnu et eventyr.

Et fly med Dr. Bittenbinder, dennes smukke datter Nicole datter og ikke mindst vores helt Pitfall Harry ombord, nødlander i den peruvianske jungle. De er undervejs på en eftersøgning efter en ekspedition, der er forsvundet i området. Forude venter et både spændende og morsomt eventyr, der blandt andet er befolket af en skurkagtig ypperstepræst og en underskøn prinsesse, der har den ædle mission at gøre kål på uretten.

Jo, der er trængsel på klicheernes holdeplads i Pitfall: The Lost Expedition - og gu’ ske lov for det. Der er i hvert fald lagt op til en særlig lethed og munterhed i løjerne. Spillets 27 levels består af et utal af platforms- og action-sekvenser, der trækker kærligt på traditionerne, både fra tidligere Pitfall-spil og fra genren i almindelighed.

Historien er brudt op i afsnit, der omfatter både traditionelle side scrolling platforms-elementer, og top-down action, hvor Harry f.eks. i en hangglider skal forsøge at styre uden om bål på landjorden, stenkastende indianerne og nærgående fugle, der ihærdigt forsøger at hakke hul i hanggliderens bæreplaner.

Som i en Indiana Jones-film er omgivelserne for løjerne stærkt varierede, fra høje trækroner i den tætte jungle, kolde og mørke underjordiske grotter, sneklædte klippetoppe og selvfølgelige klimakset i et tempel, dybt, dybt inde i junglen. Undervejs skal Harry desuden forcere vandløb og floder og i betragtning af den alt andet lige beherskede kapacitet på en Gameboy Advance er disse svømme-sekvenser udført aldeles nydeligt.

Kameravinklen er flere steder enten for tæt på eller for langt fra Harry og den aktuelle handling. I flere platforms-afsnit er kameraet nok placeret prisværdigt tæt på Harry - hvis altså det er humoren og de vittige animationer man går efter. Til gengæld kan man ikke se så meget andet. I andre afsnit har man et rigtigt godt overblik over et større spilareal, mens man til gengæld ikke rigtigt kan få øje på Harry og dermed styre ham helskindet igennem fortrædelighederne. Som helhed giver Pitfall: The Lost Expedition dog en fint og flydende spiloplevelse, som selv de mindste spillere relativt hurtigt finder ud af at mestre. Alt efter omgivelserne skal Harry nu sørge for at passere utallige forhindringer og modstandere, og han har nu et bemærkelsesværdigt varieret udvalg af moves til rådighed. Dertil kommer adskillige vittige animationer, f.eks. hvor han er lige ved at falde ud over afgrundens rand og samtidig forsøger at genvinde balancen.

Undervejs skal man desuden huske at samle en række guldklædte timeglas op. For hver 10 indsamlede genstande bliver der åbnet for et nyt angrebs-move, som er til stor nytte senere i spillet, uden at det dog ligefrem er en betingelse for at kunne gennemføre. Det bliver bare lettere at nå frem til spillets slutning.

Indiana Jones-stilen indfinder sig ikke mindst i designet og animationerne af Harrys modstandere. De er aldrig rigtigt uhyggelige, så forældre behøver ikke at frygte for ungernes nattesøvn. Når Harry rammer en modstander med en sten fra sin slynge, ser man således ikke drabelige dødsscener. I stedet falder den ramte blot omkuld og en skygge flakser til himmels. I de tilfælde, hvor det er Harry, der må bukke under, starter man bare forfra på det samme level.

Pitfall: The Lost Expedition er udført af det australske udviklerteam Torus Games, som også har udført Minority Report og Doom II for Activision. De har måske ikke ligefrem leveret opsigtsvækkende og epokegørende spildesign. Til gengæld får man solid og medrivende underholdning for pengene i en bred vifte af variationer over klassiske platforms- og action-temaer, om end udbyttet ikke når helt op at ringe omkring Mario- og Donkey Kong-spillene.