Piranha 3D

Grindhouse dør åbenbart aldrig. Det er såmænd også helt i orden, for jeg har virkelig nydt den bølge af film, der er udkommet i kølvandet på Death Proof og Planet Terror af henholdsvis Quentin Tarantino og Robert Rodriguez.

En ting der dog indtil nu har manglet, er et grindhouse-remake i stil med Jaws, Piranha og de andre splatterfilm hvis monstre var baseret på havdyr. Nu har vi heldigvis fået et sådant værk i form af Piranha 3D, og tro det eller ej, den er faktisk ikke helt ueffen!

Spring Break er lige gået i gang i Lake Victoria og en vild fest er ved at udvikle sig blandt de unge. Samtidig udløser et undersøisk jordskælv en sprække direkte ned til en underjordisk sø, fyldt med dræberpiranhaer. Vold og one liners følger.

Handlingen er ikke eksisterende (hvis du skulle være i tvivl) og hovedkaraktererne er temmelig skiveskårne stereotyper man aldrig vil kunne sympatisere med, men det er heller ikke det, som det handler om her. Piranha 3D er en ren stiløvelse indenfor dårlig splatter, men gør til gengæld også alt rigtig på dette område.

Volden i filmen er så tydeligt gået over grænsen fra ulækker til komplet latterligt morsomt. Der er næsten ingen computergrafik involveret og de analoge blod- og lemlæstede krop-effekter er som at se en gammel David Cronenberg-film. Det er himmelsk. Selvom bagsiden af Blu-Ray-kassen vil have også til at tro det her er en "gyserkomedie" kan man roligt fjerne ordet "gyser" og varme lattermusklerne op.

På trods af Lake Victoria åbenbart kun bebos af bikiniklædte fotomodeller, holdes den dumme stemning på et så højt niveau, at den ikke kun er interessant for 12-årige knægte en sen nat. Der er en kulturel oplevelse gemt herinde et eller andet sted.

Det mest forfriskende er når det går op for én, hvor meget hele projektet er en indbyrdes joke mellem alle involverede. Under min research til anmeldelsen fandt jeg ud af at instruktøren, Alexandre Aja, faktisk sendte filmen ind til Oscar-akademiet, for at høre om den kunne blive nomineret for bedste film.

Det er intet mindre end god humor og et tydeligt tegn på hvor lidt alvorligt man skal tage det hele. Piranha 3D er ikke en god film på samme måde som jeg ville kalde Fight Club eller Dark Knight for god. Når alt kommer til alt har den dybest set ingen handling, dårlige karakterer og et dumt manuskript, men det hele gøres med et sådant manisk glimt i øjet, at det er svært ikke at lade sig rive med.

Ekstramateriale:
Man får en enorm bunke special features med på Piranha 3D Blu-Ray-skiven. De inkluderede slettede scener er festlige at se igennem, men det egentlige hit, er making-of dokumentaren.

I en 2 timer (!) lang udsendelse får man besvaret ethvert tænkeligt spørgsmål. Højdepunktet er selvfølgelig at se det fremragende special-effects-arbejde, men at høre skuespillernes mening om projektet og selvfølgelig Instruktør Ajas vilde entusiasme og selvbevidsthed. På en fjollet måde, er det faktisk meget interessant.