PC'ens Dommedag?
For præcis et år siden løftede Sony sløret for deres næste konsol PlayStation 2.
For præcis et år siden løftede Sony sløret for deres næste konsol PlayStation 2. Et halvt år efter kom de første billeder af maskinen ud til offentlighedens savlende blikke. Efterfølgeren er nu lige om hjørnet, efterfølgeren til den efterhånden noget aldrende PlayStation, der udkom i tiden hvor 486 computerne var populære.
De fleste har hørt meget omkring PlayStation2s hardware. Den er over dobbelt så god som den på Dreamcast. - mindst...
The hard stuff
Processoren er en RISC 128 bit, og er kendt under navnet Emotion Engine. Den fræser af sted med knap 300 MHz, og det er det stykke hardware der står for udregningerne af f.eks. et spils AI. Slowdowns skulle ifølge Sony være helt væk, da det nu er grafikprocessoren der tager sig af de tunge beregninger af polygoner, textures og sprites. Grafikken bliver leveret af et Toshiba grafikkort, med 4 MB SD-RAM, og er i stand til at beregne 20 millioner polygoner i sekundet med alle features (bump-mapping, lyseffekter, Z-Buffering, anti-aliasing m.m.) slået til. Uden disse koblet til, vil tallet ligge på 70 millioner polygoner i sekundet. Clockhastigheden på kortet er 150 MHz.
Ram er der også rigeligt af. Hele 32 MB RD-RAM er der til at holde styr over de flotte kommende spil..
Lyden er fuldt ud digital, og kan køre op til 48 stemmer på en gang - dette er en smule lavere end Dreamcasten, som kan køre med 64 stemmer samtidigt.
The soft stuff
Al denne hardware skal selvfølgelig bruges til noget, og her er det at spillene kommer ind i billedet. Launchtitlerne inkluderer Ridge Racer 5, Tekken Tag Tournament, Armored Core 2 og Street Fighter EX 3 samt mange flere.
Tekken Tag Tournament er et af de mest ventede spil. Egentlig byder det ikke på specielt meget nyt i forhold til det originale Tekken 3. Kun den nye Tag del, hvor det er muligt at kæmpe med flere kæmpere.
Grafikken har fået en gevaldig ansigtsløftning. Der går folk i baggrunden, og mange af baggrundenes objekter, for eksempel græs og blade, bevæger sig. Det mest fantastiske er dog detaljegraden på kæmperne. Bukserne rykker sig når der sparkes, håret ryger fra side til side og flotte lyseffekter kommer til syne, når der laves en combo eller et specialmove. Tekken Tag Tournament er guf for øjnene!
Et andet ventet spil, er Ridge Racer 5, som endnu ikke har fået lagt en titel på sig endnu. Ridge Racer 5 var et af de allerførste spil vi fik fornøjelsen af at opleve, da en af de imponerende PlayStation 2 videoer blev fremvist af Sony. Men desværre var oplysningerne begrænsede. Vi fik et glimt af cyberbaben Reiko Nagase i noget der lignede en flot FMV video, som viste sig at være PlayStation2's realtime-grafik!
Ridge Racer 5 indeholder et hav af baner, officielt licencerede biler og features, og dette gør at spillet uden tvivl allerede på forhånd har gjort sig fortjent til en plads som det der repræsenterer arcade racing genren på PlayStation 2 i begyndelsen...