Paranormal Activity

Dette er grundessensen i Paranormal Activity.

Micah og Katie køber et dyrt kamera for at kunne finde ud af, hvad eller hvem det er der har forfulgt Katie siden hun var barn. Hidtil har det været relativt harmløse spøgerier, men så snart parret begynder med kamera og andre remedier, går det for alvor stærkt.

De fleste har nok hørt om Paranormal Activity, mest fordi den har været hyped op til ukendelighed. Så min skepsis var intet mindre end enorm, før jeg satte mig ned med denne gyser. Tankerne fór tilbage til rædsler som den overvurderede Blairwitch Project.

Men nej! Dette er ikke Blairwitch årgang 2010. Denne her rædselsfortælling er så afsindigt effektiv og velproduceret, at selv den mest hardcore gyserelsker må give sig og føle en vis frygt.

Alt er optaget med det førnævnte kamera. Det er både filmens største styrke og svaghed. På den ene side giver det nogle meget virkelighedstro optagelser, men samtidig er visse passager hvor kameraet bliver båret rundt til alverdens ting, så urealistiske og opsatte at det trækker helhedsindtrykket ned. Det virker ganske enkelt ikke sansynligt under så prøvende omstændigheder som paret kommer ud for, at de dog altid lige husker at få kameraet med. Samtidig kammer Micahs nysgerrighed til tider så meget over at der går for meget machoman i det hele.

Skuespillet er som et hele dog ganske fint, og specielt i de seancer hvor Katie virker fjern og besat er det hamrende godt leveret. Katie Featherstone og Micah Sloat (ja navnene er identiske) giver sig i store dele af filmen fuldt ud og oplevelsen bliver hårrejsende og særdeles gribende.
Især Katies skrig er så hjerteskærende at det brænder!

Lyd og billede sidder også lige i skabet. Den gode gamle snigende fornemmelse for hvad der måske kan ske, for derefter at få sine nerver flået i stumper og stykker af høje lyde bruges fremragende. Vel at mærke dog uden at overforbruges. Instruktøren har tydeligvis holdt lidt igen og det giver dette spøgelsestrip den helt rette gnist.

Samtidig gør det oplevelsen endnu mere intens at alt foregår i samme hus. Desperationen og gyset kryber ind under huden hos seeren og det giver et kick af den sjældne slags.

En stor fejl har Paranormal Activity dog. Slutningen. Der er lavet flere forskellige slutninger på filmen, men den man har valgt her efter min mening langt den ringeste og stjæler på det mest væmmelige fra flere af de store japanske horrorfilm, uden dog at have samme effekt. Den virker påtaget og de små indlagte effekter er så pinagtigt dårlige her, at man skuffes.

Heldigvis ligger der en anden og bedre slutning som ekstramateriale på skiven. Jeg kunne have været helt oppe at ringe karaktermæssigt, hvis ikke det var for de få skønhedsfejl og den valgte slutning.

Som gyserfan skylder man sig selv at se Paranormal Activity. Et godt råd er dog ikke at se den selv, hvis man har planer om en god nats søvn.

Ekstramateriale:
En alternativ slutning.