Pandorum

Jorden har flere problemer end godt er. Naturkatastrofer og overbefolkning, gør det stille og roligt mere attraktivt at begynde at drømme om nye planeter fremfor at holde ved visionerne om en bedre jord.

Den antagelse må skaberne af det enorme rumskib Elysium have været ganske enige i. Om ikke andet har de sendt dette rumskib med plads til 60.000 passagerer ud på en lang rejse igennem rummet, for at befolke en nyfunden planet, Tanis.

Tanis har alle de egenskaber der skal til for at sikre menneskehedens overlevelse, og alt går tilsyneladende efter planen. Da Bower (Ben Foster kendt som blandt andet Angel i X-Men: The Last stand) vågner op fra dvalesøvn, er der dog noget rivende galt. Han slutter sig hurtigt til en anden nyopvågen, hans overordnede Payton (Dennis Quad).

En af bivirkningerne ved dvalesøvn er hukommelsestab og risiko for en psykisk sygdom, der kaldes Pandorum. Således har denne været skyld i en tidligere katastrofe på en anden rumekspedition.

Snart finder de to besætningsmedlemmer dog ud af, at der er en større trussel på rumskibet end ubehaget ved at vågne af dvalesøvn. Rumskibet er tomt, lige på nær en gruppe lynhurtige menneskeædende individer, og naturligvis et par overlevende.

Og så går den typiske jagt igennem smalle brunrustne korridorer og tvivlsomme arkitektoniske seværdigheder ellers løs. Her er en arbejdsplads der ikke ville bestå en arbejdspladsvurdering, men som egner sig fortrinligt til balancegang på faldefærdige broer og panikagtige scener.

Pandorum er sådan en underlig sag. Der bydes på ganske underholdende panik, og der er nogle tekniske finurligheder i måden, som skibet og dets udstyr er opbygget, der begejstrer. Alligevel virker hele oplevelsen en anelse ligegyldig, og der var flere gange hvor jeg ønskede at dette var et spil, fremfor en film. For legepladsen er fin, og udfordringerne gode. De er bare ikke synderligt sindsoprivende at se med på eller mindes.

Man er ganske godt underholdt, mens filmen står på, men når den er ovre er det let at trække referencer til en håndfuld kendte film, der har leveret stort set samme plot tidligere. Forvent ikke nytænkning, men en ganske hæderlig jagttur i rummet, og du vil være godt underholdt.

Ekstramateriale:
Den ekstra investering i BD-udgivelsen er ikke en nødvendighed for andet end samleren. Filmen er holdt i en let grynet kvalitet, som ikke vinder meget på BD kontra DVD i andet end nogle få af de mørke scener, hvor HD-kvaliteten hjælper en anelse. Ekstramaterialet består af slettede og alternative scener, og er i samme kvalitet som selve filmen. Ingen af disse er dog nødvendige og findes også på DVD-udgaven.

Der er de efterhånden obligatoriske kommentarspor og en "bag-scenerne", der giver et ganske fint indblik i arbejdet på filmen.

På BD bydes der også på en digital-kopi, hvis du skulle have lyst til at hive filmen med på den bærbare, og der er to ekstra features. Den ene omhandler træningen af besætningen, og den anden uddyber hvad der skete med et af besætningsmedlemmernes hold. Sidstnævnte er en lilel novellefilm, der dog ikek er synderligt velspillet, men ekstramateriale er altid velkomment, og der er trods alt et hæderligt udbud på denne BD-skive.