Orphan

På overfladen virker hun som en høflig, talentfuld og positiv pige. Virkeligheden viser sig dog hurtigt at være en ganske anden. Vanvid og mord og ulykker følger i hendes fodspor, og langsomt finder man ud af den uhyggelige hemmelighed bag den tilsyneladende så uskyldige pige.

Orphan er en psykologisk thriller der går rent ind.
Frem for at gå i sporet på den gængse gyser/thrilleropskrift og stopfodre filmen med splat og knirkende døre, bliver vi som seere her hevet ind og tvunget til at tænke, danne billeder og tanker i vores fantasi. Tanker som både er chokerende, skræmmende og direkte perverterede. Symbolikker er der nok af. Sætter man sig ned og nærstuderer filmen, bliver man ganske imponeret over de små hentydninger og den dybere tanke bag.

I hovedrollerne som ægteparret Kate og John Colemann, ses Vera Farmiga og Peter Sarsgaard.
De leverer en meget jordnær og naturlig udgave af deres roller. Faktisk er deres portrættering af parret så troværdig, at man føler sig suget ind. Igen og igen er det umuligt at undgå at føle med dem. Deres reaktioner på de ting der sker leveres med et fremragende feel og dette er, specielt i thrillere, en sjældenhed. Skuespillet fungerer med andre ord godt, og er heldigvis med til at levere en chokerende oplevelse.

En person skinner dog mere end alle andre i denne film. Isabelle Fuhrmann som spiller det psykopatiske adobtivbarn Esther. Hendes blanding af ren uskyld og forbandet ondskab er så fabelagtigt leveret, at man blæses væk. Alt lige fra blik til tonefald rammer lige i plet, og dette i samtlige scener, som hun er med i.
Isabelle er altså kun 12 år gammel i virkeligheden, og alligevel leverer hun så knivskarp optræden. Det er intet mindre end imponerende.

Er man på jagt efter en ond psykologisk thriller, der chokerer de små grå, så er Orphan et ganske habilt valg. Er man til psykologi og overførte betydninger i film, vil Orphan være en sikker vinder. Den undgår fint genrens typiske faldgruber og leverer en solid omgang gys.

Ekstramateriale:
Selvom vi har valgt at anmelde Blu Ray udgaven, virker det ikke som en film der nødvendigvis skal ses i HD. Det meste af filmen foregår i huset med vægt på samtalerne. Ingen scener i filmen føles, som om de er beregnet til den højere billedkvalitet. Og lydeffekterne er også på et minimum. Lyden er måske netop filmens største minus. Hverken musik eller lydeffekter er noget man lægger særligt mærke til.
På flere tidspunkter fjernes lyden, for at illustrere at man oplever det fra et andet døvt barns lyttevinkel. Men rent faktisk er det ikke noget man i begyndelsen bider mærke i. Og det bekræfter hvor anonym lyddelen er i Orphan. Det er en skam når resten af filmen er så lækkert et produkt.

Det er samtidig temmelig småt med ekstramateriale på Blu Ray udgaven af Orphan.

En lille håndfuld slettede scener og en alternativ slutning er med. Den anden slutning er af maksimalt 2 minutters varighed og havde for denne anmelder ikke den store effekt. De slettede scener illustrerer ganske godt, hvorfor instruktøren valgte at skære dem væk fra det endelige produkt.

Ud over de ekstra scener og den alternative afslutning, er der blevet plads til den obligatoriske "bag scenen"-dokumentar. Her er hovedfokus dog på "onde børn" som et team i film generelt, hvilket er ganske godt, og let kan fungere som appetitvækker til andre film i samme genre.