Gamereactor

Gamereactor
Hardware
Onyx Boox Note Max

Onyx Boox Note Max

Boox går fra den lille Palma til den gigantiske Note Max.

Her på Gamereactor har vi gentagne gange slået fast, at det at have dedikerede enheder til dedikerede arbejdsopgaver kan være et enormt motivationsboost, og højne effektiviteten og intentionen bag en given handling. Det er ikke en universel sandhed, naturligvis, men det er ikke svært at se hvordan det at hive en dedikeret digital notesblok ud af tasken forstærker energien bag den handling.

Boox har tidligere præsteret de små, smartphone-lignende ebogslæsere Palma, men er du til noget lidt mere ekstravagant, så har de også de langt større Note Max (der herhjemme også hedder "Onyx" af en eller anden årsag). Onyx Boox Note Max er en gigantisk 13.3" ePaper-enhed, til både læsning men i særdeleshed til noteskrivning. Den vejer 615 gram og måler bare 4.6 millimeter i tykkelsen. Det er virkelig ikke meget i forhold til at du i princippet har et kanvas i laptop-størrelse.

Med et batteri på 3700mAh har du en levetid målt i uger snarere end timer, og der er WIFI, Bluetooth 5, og der følger sågar en pen med i æsken. Til en pris på over 5000 kroner hører dette dog så sandelig til en af de mere pricey produkter i segmentet, uden tvivl, og du skal betale yderligere 949 kroner for tastaturet, som nok vil, for mange, være en nødvendighed, eftersom en enhed så stor nok kræver en dedikation til den mere analog, intentionelle tankegang bare ePaper-notesbøger. Det gør at du betaler mere for det her stykke kit end en Remarkable Paper Pro.

Du får et 13.3" E Ink Carta 1300 display (samme teknologi som hos den mindre Palma-model), en octa-core processor på op til 2.8GHz, 6GB RAM og 128GB plads (uden mulighed for udvidelse via microSD, der er lidt af en skam). Men måske vigtigst af alt får du Android 13 med Google Play, der giver dig mulighed for ikke nødvendigvis kun at benytte Boox' eget økosystem, men at downloade apps der eksempelvis lader dig låne e-bøger direkte, eller benytte andre notesapps. Jo, der er marketingsmaterialer der viser brugere der downloader spil, men det synes at være lige at strække funktionaliteten af et e-Ink display, men friheden er da kærkommen.

A4-layoutet og selve størrelsen på displayet er ret afgørende her, og den generelle notesoplevelse Note Max tilbyder er ret afhængigsdannende for at sige det mildt. Der er mere plads her, og selvom noter naturligvis skaleres af brugeren, så er eksempelvis PDF-filer langt mere behagelige at have med at gøre, fordi skala passer bedre uden behov for zoom.

I forhold til den egentlige software-oplevelse, så har Boox efterhånden et ret solidt fundament, hvor tydelig ikonografi, letforståelige menuer og alsidig brug igennem Android 13 sikrer at den egentlige brug er ret gnidningsfri. Selvom det er svært at argumentere direkte imod frihed, så er jeg stadig fortaler for den intentionelle oplevelse, og det nødvendiggør netop ikke et åbent app-økosystem, som Boox konsekvent vælger at have. Når det så er sagt, så er der ikke noget der reelt mangler her, og selve oplevelsen at placere pen mod... ja, skærm, føles responsiv og jævn.

Der mangler frontbelysning, altså er det vitterligt kun omkringliggende lyskilder der gør Note Max tilgængelig, som er lidt ærgerligt, når man let kan forestille sig at den dedikerede, arbejdsomme notetager vil arbejde under alle slags lysforhold. Det er lidt skidt til sådan en høj pris. En Remarkable Paper Pro har color e-ink, er lettere, bedre bygget og billigere, men den kan altså ikke præstere hverken et 13.3" display eller Android 13, så hvis det er det vigtigste for dig, så får du slet, slet ikke nogen dårlig brugsoplevelse her.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10