Onimusha Tactics

Onimusha Tactics er på gaden fra d. 4. december år 2003

Capcom har aldrig været bange for at lege med etablerede genrer og karakterer, og det er derfor ikke overraskende, at deres seneste GBA-spil Onimusha Tactics i den grad låner fra tidens hotteste genre - nemlig hele Tactics-bølgen, og det selvom universet indtil videre kun har være forbundet med de elegante PS2-actionspil.

Genren blev bragt til live tilbage i Super Nintendo-dagene og i den grad holdt kørende med udgivelser som Tactics Ogre og Final Fantasy Tactics Advance. Nu får spillere endnu en chance for at lægge strategiske planer - denne gang i et samurai-univers. Onimusha Tactics følger nemlig slavisk den formular, som Quest i sin tid gjorde så populær, omend spillet efter ganske få timer viser sig at være knap så omfattende, som andre titler i genren. Om det skyldes, at Capcom mangler erfaring med området, eller om spillet bevidst er lavet som en introduktion til denne genre, vides ikke, men det gør desværre udgivelsen en smule tam for alt andet end novicer.

Spillere skal nemlig ikke forvente sig et hobetal af våben, job-klasser eller andet at gå i krig med. Capcom har holdt puslerierne til et minimum, og der lægges i stedet op til, at spilleren skal indsamle de såkaldte Genma Stones for at kunne udvikle våben og rustninger. Oven på det smides en historie om brødrene Onimaru and Oboro, der må rejse sig imod ondskaben og til sidst besejre den velkendte Nobunaga. Plottet fungerer strålende og udbygger faktisk Onimusha-universet yderligere, men det bliver aldrig helt troværdigt, for man drives aldrig frem på grund af historien - noget som andre spil i genren med lethed klarer.

At spillet heller ikke byder på nogle butikker eller muligheder for at eksperimentere er skuffende. Selv en så enkelt ting som at bruge de isometriske landskaber til ens fordel virker negligeret, og det varer ikke længe, før man undrer sig over, hvorfor spillet overhovedet har fået påklisteret Tactics-prædikatet. Onimusha Tactics ender desværre som et spil for den uøvede, der gerne vil stifte bekendtskab med genren og ikke ønsker at skulle vade igennem indviklede og yderst krævende kampe, hvor planlægningen før kampene er mindst ligeså vigtig som selve udførelsen. Kan man se gennem fingrene med dette, er der absolut nogle underholdende timer under overfladen.