Onimusha 3

Efter E3 at dømme, så er der stadig plads til udsving på det kreative barometer hos Capcom. Ikke nok med at firmaet sidste år gav os Viewtiful Joe, så skal vi simpelthen også passes op af Panic Maker og ikke mindst et helt nyt kapitel i Resident Evil-serien, der hvis ikke andet, står klar med en ny visuel stil og en solid atmosfære.

Det samme kan ikke helt siges om Onimusha 3. Nok har spillets producer, Kenji Inafune, taget skridtet til 3D fuldt ud, men så stopper det også der. For løftes der på låget til riskogeren eller kigges der bag den tykke bambus, så er det så som så med egentlige mærkbare forandringer i dette afsluttende kapitel, der gerne skulle bringe spilleren ansigt til ansigt med Oda Nobunaga og hans ustoppelige hær af uddøde. Gameplaymæssigt betyder det at der i denne omgang lægges i kakkelovnen til nogle drabelige bosskampe. Gamle bekendte som Guildenstern og Nobonaga selv står klar i kulisserne til endnu en omgang tæsk, og dette spædes op med en ny spilbar karakter i form af Jacques Blanc, der som bekendt er modelleret på selveste Jean Reno. Og han er egentlig spillets eneste anden fornyelse. Udstyret med en gevaldig pisk, der senere i eventyret kan bruges til både at svinge sig over dybe kløfter og til at banke rygstykkerne på alverdens skravl, er det hvad tredje kapitel kan byde på.

Men betyder det så noget for selve spillet? Nej, egentlig ikke. Der er godt nok tale om en god gang gedigen action, hvor man pløjer sit velkendte Katana gennem maveregionen på adskillige uddøde, alt imens man øser træge og nærmest søvndyssende gåder, hvor bl.a. en nøgle skal føres hen til en dør og drejes om. Lidt nyt er det dog også blevet til i spillets kister, der har fået en ny og meget sjov låse-mekanisme der mest at alt minder om det hedengangne C64-spil Pipe Dreams, men det rykker ikke ved det faktum at Capcom ikke kan trække den slags meget længere. Faktisk lugter treeren af genbrug i en sådan grad, at man ikke ligefrem savner flere eventyr i denne verden, hvis ikke firmaet snart en gang for alle få fundet idéhatten frem og tryllet lidt med de små grå.

Visuelt fremstår spillet dog som et pragteksemplar i genren. Med et design der lægger sig op af H.R. Gigers velkendte malerier og en fed atmosfære, er der meget lidt der kan dyste med Onimusha 3. Partikeleffekterne er vidunderlige og animationen af både Samanosuke og Jacques Blanc er velfungerende. Det ser specielt godt ud når Blanc svinger sin pisk og sender fjender op i luften. Dette følges op af et sand farveorgie af små lysende kugler, når modstanderne slippes deres tiltrængte sjæle.

Desværre skaber denne grafiske overdådighed også et par problemer. Frameraten er til tider ufattelig kritisabel. Gamereactor oplevede øjeblikke hvor spillet næsten gik i stå. Man kan håbe at dette skyldes vores anmeldereksemplar, men noget tyder på at det ikke tilfældet.

Onimusha 3 er en god afslutning på et fabelagtigt eventyr. Det er ikke lykkedes udvikleren af få proppet mere fylde ind i serien, i form af et mindre lineært plot eller for den slags skyld nogle nye puzzle elementer, men labbede man de første to spil i sig, så er der absolut ingen grund til at gå uden om treeren, der blot vil behage endnu engang.