Obscure

Vi er i de seneste år blevet udsat for makabre spil som Resident Evil og Silent Hill. Det er sådanne spil, der gør, at vi ligger søvnløse og angste, efter konsollen er blevet slukket, men vi elsker det. Det kan ikke blive uhyggeligt nok, og selv om vi skælver af frygt for, hvad der venter rundt om hjørnet, så kan vi ikke lade være med at se efter. Horror-genren er blevet utrolig populær, og nu forsøger et nyt team at gøre sin entré.

Leafmore High virker umiddelbart som et helt almindeligt gymnasium. Lærerne er kedelige, bøgerne er slidte, og kantinemaden er ikke værd at spise. Det er den samme gamle historie, men noget virker mystisk. Elever forsvinder på forunderlig vis, og da sportsmanden Kenny en dag ikke møder til time, beslutter hans venner sig for at finde ud af, hvad det er der foregår. Scenen er sat til et godt gys.

Handlingen minder mest af alt om film som "The Faculty", "Scream" og "I Know What You Did Last Summer". Spillet hævder også at være det første action adventure spil i stil med de amerikanske teenage-gyser film. Plottet må derfor siges at være originalt, set ud fra et spilmæssigt perspektiv, men historien minder meget om de førnævnte film. Spillets gameplay er dog ikke særlig originalt. Hydravision og Microids har lånt mange detaljer og teknikker af Resident Evil og Silent Hill. Det tydeligste eksempel på dette er kameravinklen. Oftest bevæger man sig rundt i fastlagte kameravinkler. Det har før virket, og Obscure benytter det på en fornuftig måde. For at slippe for uheldige kameravinkler hvor vi ikke har mulighed for at se, hvad der sker lige foran os, så bevæger kameraet sig fra tid til anden, og det er smart. Der forekommer dog stadig episoder, hvor man tæsker løs på et bæst sendt fra helvede, uden at man kan se, hvad der egentlig foregår. Rent grafisk er Obscure dog et gennemført spil, men det minder meget om Resident Evil og Silent Hill.

Obscure giver os mulighed for at tage kontrollen over fem af Leafmore High’s studerende. Der er nørden Josh, sportsmanden Kenny, mønstereleven Shannon, dagdriveren Stanley og den uopnåelige Ashley. Det er de typiske personligheder, som er meget forskellige, men som bliver tvunget til at arbejde sammen, hvis de vil overleve. De har hver én egenskab, som viser sig at være nødvendig for at komme videre i spillet. For eksempel kan Josh se, om et rum er tømt, for alt hvad der er at finde, Ashley er kampdygtig, og Stanley kan dirke låse op.

Som noget nyt i genren giver Obscure os muligheden for at styre to personer på samme tid. Man kan altså løbe rundt på skolens mørke gange sammen med en af sine venner, og det gør måske det hele lidt mindre skræmmende. Hvis man spiller Obscure alene, så tager computeren kontrollen over den anden figur og følger ganske simpelt bare efter. Derudover har man mulighed for at give den anden person ordrer, og det fungerer udmærket.

Miljøerne i Obscure er meget skiftende. Nogle lokaler er lyse, mens andre er meget mørke. Heldigvis har man mulighed for at bruge lommelygte, og i modsætning til Doom 3 så er der her mulighed for at sætte den fast på sin pistol, så man kan se, hvad man skyder på. Lommelygten fungerer også som et våben i sig selv, da de mange monstre ikke kan lide lys. Lommelygten kan derfor oplades til at udsende et kraftigt lyssignal, og det er ikke hverdagskost for et blod tørstende uhyre.

Lyden er som altid med til at gøre horror-spil ekstra uhyggelige. Man kan hele tiden høre dyster musik og børnekor. Hvorfor får børnesang det altid til at løbe os koldt ned ad ryggen? Derudover kan man høre gruopvækkende brøl og råb om hjælp, alt sammen med til at gøre oplevelsen endnu mere intens. Stemmeskuespillet er dog ikke overbevisende og kunne godt trænge til en hjælpende hånd fra professionelle skuespillere.

Obscure bygger historien op ved hjælp af mellemsekvenser og dokumenter, som ligger rundt omkring på skolen. Det fungerer ligesom i Resident Evil: hvis man vil have en forståelse af historien, så bliver man nødt til at læse det igennem, som man finder undervejs.

Jeg indrømmer, at mit første indtryk af Obscure efterlod mig med en følelse af ren angst. Jeg var vild med det. Det fortog sig dog desværre efter mit møde med de første modstandere. Uhyrerne er ganske simpelt ikke onde nok til, at jeg troede på dem. Så længe jeg ikke kunne se dem, så virkede det alt sammen meget overbevisende, men da det viste sig at være en halv meter høj misdannet mund på to ben, så nænnede jeg næsten ikke at slå den ihjel. Jeg fandt dog hurtigt baseballbattet frem, da den begyndte at nappe mig i tæerne, men bange blev jeg aldrig. Modstanderne bliver selvfølgelig større og farlige, jo længere man kommer, men de bliver aldrig virkelig frygtindgydende.

Obscure er et udmærket spil, der kan gøre ventetiden på Resident Evil 4 nemmere. Grunden til at det fungerer er hovedsageligt, at det låner så mange elementer fra Silent Hill og Resident Evil, men det bliver aldrig helt så godt. Stemningen i det første Resident Evil er så gennemsyret ond, at det er en næsten umulig opgave for Obscure at leve op til. Jeg håbede hele tiden på at høre lyden af en zombie, der trækker sin halvdøde krop hen af gulvet, men i stedet måtte jeg nøjes med en flok plante uhyrer. Det virker ikke lige så skræmmende, men for fans af genren er det bestemt værd at prøve kræfter med.