Oblivion

60 år inde i fremtiden, og det, der er tilbage af Jorden, kan bedst sammenlignes med et gammelt askebæger. I begyndelsen af filmen fortæller Tom Cruises karakter Jack Harper om hvad der skete, da månen blev ødelagt af en angribende fremmed race, og hvordan folk kæmpede tilbage. Atombomber hærgede den moderne verden, og de overlevende mennesker blev tvunget til at emigrere til en af Saturns måner kaldet Titan. Den grundlæggende forudsætning er så hamrende ultraklassisk at sci-fi-elskere vil være nærmest hypnotiserede.

Tron Legacy instruktøren Joseph Kosinski skinner virkelig i løbet af filmens første del. Hans syv år gamle novelle, en kærlighedserklæring til hans foretrukne genre, er endelig blevet til en storfilm, og han vælter sig i fantastiske temaer, hamrende lækker produktionsdesign, fænomenalt tempo, kølig præsentation og vidunderlige billeder. Oblivion begynder med andre ord som en ægte topfilm.

Men så formår han at stikke huller i sin egen lille luftbobbel, og glemmer såvel logik som evnen til at dykke dybere ned i de papristynde karakterer. Et forræderi, et twist, et mysterium, et chok, en ny drejning ... Joseph Kosinski pøser på med alt, hvad han har (og så lidt mere) i anden og tredje del af filmen, og når Oblivion ikke overrasker er den desværre både hul og kedelig. Designet og billederne redder filmen fra den dybeste afgrund, og Tom Cruise leverer en solid skuespillerpræsentation. Desværre er figuren ikke synderlig sympatisk samt uden dybde og motivation, så man falder som seer fra.

Oblivion handler i sidste ende om at høre til og om kærlighed. Men budskabet er vagt og filmen stikker i alle mulige retninger, før Kosinski leverer konklusionen. Ligesom Tron Legacy, handler det om manglende substans bag det flotte ydre. Og selvom jeg som designer kan lokkes at dette, er det ikke nok til at for alvor at blive grebet.

Billede:
Middelmådig film, fremragende billedkvalitet. Jeg overdriver virkelig ikke, når jeg skriver, at dette er den bedste billedkvalitet jeg nogensinde har set på Blu-ray. Ingen svagheder i teknikken. Stabile, glatte, naturlige farver med utrolig, dynsort mørke, vanvittige gode kontrastværdier og næsten pervers skarphed. Et total fravær af støj, banding, aliasing og andre irritationsmomenter, og en naturlig skønhed i alt fra hurtige panoreringer til drastiske ændringer i lys. En ny standard er skabt.

Lyd:
Lyden er lige så fantastisk god som billedet i denne udgivelse. Den leverer krystalklar dialog og varierende musik, en utrolig groovy bund, god brug af surround-kanaler og lækkert lydperspektiv. Der er ingen fejl i dette DTS Master HD-mix, der føles konstant afbalanceret, dynamisk og med perfekt prioriterede frekvenser.

Ekstramateriale:
Tom Cruise og Joseph Kosinski tilbyder et interessant kommentarspor, hvor de taler om alt fra historiedetaljer til anekdoter fra optagelserne. Et af de bedste kommentarspor, jeg har hørt længe faktisk. Dokumentaren "The Promise of a New World" er også virkelig interessant. Den viser dog også at Joseph Kosinski kæler mere for det æstetiske end om den grundlæggende historie og figurerne.