Nyheder
Commandos
Nye Commandos 3 screens
Den lille specialgruppe skal endnu engang ud på farefulde missioner, der i denne omgang ender op i Berlin i et forsøg på at vælte Hitler’s regime. Vi har de nyeste screens fra det færdige spil indenfor.
Pyro Studios har lige lagt sidste finger på 3. episode af de populære Commandos spil, der i denne omgang har fået undertitlen Destination Berlin. Derfra skal det ikke tage en professor for at regne ud, at spillet ender op foran Brandenburger Tor i Berlin. Spillet vil dog udfolde sig mange andre steder på vejen hen til den berygtede by. Fra D-dag til Tysklands kapitulation skal du med din lille trænede specialgruppe sabotere Hitler’s planer for at bane vejen for dine menige kammerater i soldateruniformer.
Spillet er netop blevet færdigt og kan forventes på hylderne d. 24. Oktober, så i må hellere afsætte nogle dage for det bliver bestemt ikke et spil du lige løber igennem. I kan nyde de seneste screens imens.