Gamereactor

Gamereactor
Hardware

Ny Mac mini til januar

Apples Mac mini har svævet imellem liv og død de sidste par måneder, men Apple har alligevel, traditionen tro, ikke villet udtale sig.

Nu er der så nye rygter igen, denne gang fra Wired.com, som hævder at Steve Jobs har en ny version af den lille computer med til MacWorld i San Francisco d. 5. januar næste år. Ifølge rygter vil maskinen ligne sig selv, dog med flere væsentlige forskelle. I stil med de øvrige maskiner fra Apple skiftes den hvide overflade nu ud med aluminium, og naturligvis har specifikationerne fået et nøk op ad - fra 1,83GHz og 2GHz til 2GHZ og 2.3GHz og 1GB ram til 2GB og 4GB ram. Harddisken er også blevet større - fra 80 og 120 til 160 og 250GB. Ligesom Apples MacBooks bliver mini nu desuden også udstyret med et Nvidia-grafikkort.

Priserne på de nye maskiner kommer til at ligge på 500 og 700 dollars. Om Wireds oplysninger så holder stik, kan kun tiden vise.