Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
NOX

NOX

Imens vi går og venter på at Diablo 2 bliver udgivet, kan vi jo lige så godt gå i krig med Nox, den allernyeste Diabloklon.

Boom!I Nox spiller du Jack, en stakkels fyr fra vores dimension, som tilfældgvis bliver suget ind i en anden dimension af Hecubah, en af de sidste Necrimancer i Nox. Hun har i sinde at rejse legioner af udøde for til sidst at overtage Nox. Jack eneste udvej for at komme hjem er at bekæmpe Hecubah. Og her overtager spilleren så Jack.

Jobmuligheder
Efter man har valgt farven på Jacks T-shirt, hans bukser, hans hårfarve, om han har skæg og bakkenbarter, skal man gøre et karrierevalg. Warrior, Wizard eller Conjuror.

Fyldte lommer.Som Warrior skal man klare sig igennem Nox, uden nogen form for magi. Til gengæld har man så nogle færdigheder som hjælper en. Bl.a. en berserkerangreb, hvor man stormer imod målet og tæver løs eller et krigsråb, der lammer magikere og svage væsener. Der er masser af magiske våben og rustninger til din rådighed.
Wizarden er Warriorens direkte modsætning. Hans våbenvalg er begrænset ned til stave, men har tilgengæld et arsenal af kraftig magi til sin rådighed.
Conjuroren er nok den mest interessante af de tre. Conjuroren er en blanding af de to andre, kan bruge stave og buer som den eneste og har også en række unikke formularer. Han beskæftiger sig med at tilkalde og charmere monstre. For at kunne gøre dette skal han han bare have fat i en beast scroll (et stykke papir der beskriver monsteret og formularen Charm) og så har han en trofast følgesvend.
Sværhedgraden varierer fra karriere til karriere med Warrior som den letteste og Wizard som den sværeste.

Wizard i nærkamp.Selve spiloplevelsen.Nox er faktisk ret sjovt at sidde og spille. Historien er nogenlunde god og det er ikke specielt svært at finde rundt på banen, da døre, porte o.l. er spærrede indtil man skal igennem dem og videre til den del af spillet. Nogle dele af spillet får man endda kun at se hvis man har valgt den rigtige karriere.
Du starter som lærling af den karriere du har valgt og skal derefter løse nogle opgaver for din mester. Dette kan være at charmere nogle edderkopper hos den araknofobiske borgmester inde i byen eller at finde din læremesters forsvundne lærling.

Man skal ikke græde over spildt vin.Nox er krydret med spændende monstre og sjov magi, og det vejer lidt op på den noget korte historie. Der er lagt op til humor i introen, men resten af spillet følger desværre ikke rigtig trop med dette.

Grafikken og alt det der
Nox ligner på mange områder Diablo mht. grafikken. Grafikken er isometrisk og kører i opløsninger fra 640x480 op til 1024x768 med flotte detaljer. Der er intet negativt at sige om det på nogen måde. Styringen af Jack kan godt være en smule svær at lære hvis man er vant til Diablo-styringen. Istedet for at klikke der hvor du vil hen, bruger man nu anden museknap for at bevæge sig fremad, men tilgengæld kan Jack hoppe og springe igennem ild og fælder.

Jack har sat ild til en kødædende bønnestage.Multiplayer.
Nox i multiplayer er hovedsageligt imod hinanden, for desværre mangler der en cooperative mode her, hvor man spiller sammen om at gennemføre spillet. Men det er til at leve med for deathmatch er ret underholdende. Der kan spilles over nettet på Westwood Online eller over lokalnetværk og der kan spilles Capture the Flag og Team Deatmatch for at få lidt variation.

Nix
At kalde Nox for en diabloklon efter man har spillet det er unfair. Det eneste Nox egentlig har tilfælles med Diablo er den synsvinkel man ser det fra, og så fantasy-temaet. Der er ikke den random level generation, som gjorde Diablo så fedt. Nox hverken er eller bliver det spil, der slog Diablo af tronen, men istedet er Nox et godt spil man kan fordrive tiden med.

Konklusion...
Nox er et ret godt spil, men desværre alt for kort. Selv om banerne, når du spiller hver af de tre characters, er en smule ændret, er det stadig som at sidde og skulle spille den samme bane igennem igen, når man starter på et nyt spil.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Nogle ret gode ideer. -Flot grafik
-
Alt for kort