Notorious

Jeg har hørt en del af hans musik men det er så også det, og derfor var det interessant at se filmen som handler om hans liv, fra den lille dreng der blot elskede at spytte rim, til manden der på sit højeste blev skudt.

Der hersker ingen tvivl om at jeg efter 50 Cents egocentrerede film var meget skeptisk, da den var så selvfed og urealistisk at jeg bestemt ikke havde lyst til endnu sådan en gang plat underholdning.

Forskellen er dog her at eftersom Biggie er død kunne han ikke selv influere denne film og måske derfor virker den meget mere ærlig og nede på jorden. Selv når man senere ser de store hip hop fester og det vilde liv i sus og dus, som han blev en del af da han blev kendt, virker filmen personlig.

Man føler faktisk med personen bag Biggie Smalls, en mand der i sidste ende blot ønskede at have et stille liv med sin familie, samtidig med at han var som tryllebundet af den succes han opnåede.

Om han i virkeligheden var sådan kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, men på intet tidspunkt bliver han i filmen fremstillet som en superhelt uden fejl, og det er sandt at sige temmelig forfriskende. Specielt når man tænker på hvor optaget store dele af den kommercielle rapverden er af sig selv.

Ingen af de kendte der bliver afbilledet i filmen er spillet af sig selv og det virker faktisk ganske godt.Vi kommer hele vejen rundt om hans liv og specielt bliver der fokuseret på den kamp der opstod mellem de to pladeselskaber: Bad Boy records (B.I.G, Diddy etc.) og Death Row records (2Pac, Dr. Dre, Ice Cube osv.)

Vi får nok aldrig et helt svar på hvad der i virkeligheden gik galt men filmen tager på intet tidspunkt parti, og noget tyder på at den historie der fortælles her ikke ligger fjernt fra sandheden.

Ser man senere shows fra de forskellige kunstnere der repræsenterede disse selskaber, ser man også tit at de sender en varm hilsen til både BIG og 2pac. Måske for offentligt at vise kampen i virkeligheden ikke var mellem rapperne og at den var en kæmpe fejl og medieopblæst.

Til tider kammer fortællingen dog over i ren følelsesporno og det er gjort så ærkeamerikansk og med så lummert et "hollywood feal" at det er til at væmmes over. Det meste af tiden balancerer filmen dog pænt på grænsen og det gør den noget nemmere at sætte sig ind i.

Skuespillerne er en blanding af mindre kendte skuespillere men de portrætterer deres forskellige figurer med megen indlevelse og lægger sig i selen for at ramme de mennesker der ligger bag. Det her er ikke en film der kommer til at vælte dig af stolen med dybe dialoger eller fremragende skuespil, men den fungerer i store hele og er i sidste ende en udmærket film.

Hvis man interesserer sig for rap og de mennesker som for alvor fik stilen til at slå igennem er det et interessant billede der tegnes her. Men dette er IKKE en dokumentar og mange af de små dele der udgør Notorious skal nok tages med et gran salt. Samtidig er der store dele af begivenhederne der springes lige lovlig hurtigt over og fortællingen bliver til tider en anelse rodet.

Historien om Notorius er både underholdene skruet sammen og fortalt, men forvent ikke en film som du vil vende tilbage til.