North

I litteraturen findes der alt fra lange romaner og små digte, og begge kan de frembringe store følelser og dramatiske fortællinger. Hvis der findes noget tilnærmelsesvis sammenligneligt i spilverden, så kan {North} bedst beskrives som tilhørende den sidste kategori. {North} er et lille spil der ikke varer meget længere end højst en time. Dets narrative struktur er flygtig, og det kommer ikke til at rive ens spilmaskines grafikkort i stykke. Alligevel er det særdeles stemningsfyldt. Desværre falder spillet lidt til jorden, når det forlader sin poetiske og subtile præsentation, og bliver for eksplicit i sin tematik.

Spillet åbner op med en forklaring om, at {North} ingen menu eller indstillinger har - lidt irriterende for en som mig, som ynder at spille med omvendt y-akse. Til gengæld kan man sende et brev til sin søster, hver gang en konvolut kommer til syne på skærmen. Godt så. Lad os komme i gang!

Visuelt starter spillet stærkt ud med et gyldent, næsten glødende billede. Er det bjerge, er det vand? Eller er det måske et fatamorgana i en ørken? Langsomt panorerer vi henover dette levende maleri til lyden af retro synth-pop, som er så populært i indiespil i for tiden. Stærk og fængslende åbning, trods intet er hændt endnu. Derefter ser man det første brev, som man har sendt til sin søster. Her bliver det indikeret, at man er en immigrant som har rejst gennem en ørken for at søge asyl i en stor by i et fremmed land mod nord. Byen er er mørk, kold og med øde gader. Grafikken er intet særligt, men effektiv i sin stil. Her er tydeligvis ingen ambitioner om at skabe en 'rigtig' by, men et ekspressionistisk univers som er drænende for sjælen. Byen er befolket af væsener som ligner rumvæsener og mumler uforståeligt til dig. Universet og stemningen bringer tankerne i retning af den mere dunkle science fiction-litteratur fra 60-70'erne. Den tryggende atmosfære - og tvivlen om noget overhovedet skal forstås bogstaveligt - er stærk.

Man får ikke serveret nogle mål eller opgaver, men som man begynder at udforske byen, dukker konvolutikonet frem. Finder man en postkasse, kan man sende et brev til sin søster, hvor i der forekommer en smule kontekst til, hvad man skal gøre. {North} kan bedst sættes i kategori med spil som {Gone Home}, hvad gameplay angår. Det vil sige: Gameplayet er minimalt. Mest af alt handler den type spil om at undersøge, og finde ud af, hvad der foregår, så man i sidste ende kan 'aktivere' slutningen. Selv om denne slags spil kan være effektive, synes jeg, at det ofte mere tyder på manglende evner til at fortælle ens historie igennem, hvad skulle være et spils centrale element: gameplayet. Det er ikke godt, når et spil forfalder til at fortælle sin historie i tilfældige sedler, man finder, som tilfældigvis udtrykker præcist, hvad udviklerne gerne vil have dem til. Det er ikke subtil fortælleteknik. Det er manglende kreativitet. Heldigvis er {North} ikke så slemt på dette område, og det er mest brevene, som er synderen her, for ellers formår spillet ganske godt at væve sig frem på en fin poetisk vis. Visse sekvenser synes ganske meningsløse i deres mekanikker, men det er pointen i forhold til hele oplevelsen, og det fungerer udmærket. Det er svært at gå i detaljer, da spillet er kort, og man selv skal have lov at opleve det selv. Men selv i den korte spilletid formår spillet at være kedeligt, når det er for forvirrende, men det formår også at være tankevækkende i en grad, så det værd, rent faktisk at spille det. Desværre slår slutningen ikke så hårdt, som man kunne håbe.

Jeg ville gerne have set spillet være mere selvsikker i sin poetisk fortællestil, og lade spilleren blot gå igennem oplevelse, uden at den skulle konkretiseres og ankres for meget i noget 'virkeligt'. Her tænker jeg specielt på brevene, som synes at understrege, hvad man har oplevet, alt for håndgribeligt, i stedet for at lade spilleren blive i denne oplevelse. Det er som om udviklerne lige vil sige, at på trods af den ganske fascinerende og skræmmende fortælling, som alle vil forstå på et intuitivt plan, så skal vi lige være sikker på, at du rent faktisk har forstået det. Og ydermere, at du har forstået det, på den måde vi synes, du skal. Udviklerne vil gerne lave en nærmest ekspressionistisk beskrivelse af de oplevelser en immigrant kan have, når han eller hun kommer til et fremmed land, og selvom dette er prisværdigt - og giver anledning til refleksion - ville spillet have stået stærke, hvis det smed det bogstavelige ud, og i stedet lod den mere dybe eksistentielle fortælling stå for sig selv. Hvis det var sket, ville vi stå med et spil, som er noget nær Kafka eller Camus på spil med et strejf af science fiction.

{North} er helt klart værd at tjekke ud. Det formår effektivt at skabe en ensomhed og frygtsom stemning op, som bedst kan beskrives som en rædselsvækkende poetisk udlægning af ellers trivielle situationer og aktiviteter. På trods af dette, slår {North} ikke hårdt nok til at blive hængende hos spilleren længe. Det er for kort, og ikke sikker nok på sin egen fortællemåde. Desuden er det til tider unødvendigt forvirrende og kedeligt. Specielt set i forhold til det endelige udkom af historien. Men da det hurtigt overstået, bør du måske lige give det et forsøg en enkelt aften.