Gamereactor

Gamereactor
Artikler

Nintendo DSi

Blichfeldt har taget Nintendos nyeste lommekonsol med på vejen, og fortæller her alt om erfaringerne med den. Læs alt om firmaets seneste håndholdte lige her...

Jeg tog fejl, for pokker hvor tog jeg fejl. Da Nintendo først gang besluttede sig for at deres næste håndholdte konsol skulle være med to skærme, hvoraf den ene var trykfølsom, var jeg sikker på at firmaet da nu havde tabt snøvsen fuldstændigt. At udviklerne skulle gide at ligge ekstra mammon i udviklingsposen for, og at publikummet ville være parate til så anderledes en maskine, var mere end hvad jeg troede på - jeg tog fejl.

Til mit forsvar var den første generation af Nintendo DS dog heller ikke særligt imødekommende. Med dens grå ydre, underligt kantede former og absolut ingen af den hygge man normalt kendte fra Nintendos konsoller, mindede den mere om en konsol der halvvejs var blevet designet som en fjernbetjening til et B 2 Stealth-bombefly.

Alt det blev dog lavet om med Nintendo DS Lite. Hyggen var tilbage, kanterne slebet væk og erstattet med dejlige rundinger, og designet stilet så man aldrig skulle være flov for at hive tidsrøveren frem i offentligheden. Jeg og resten af verden var solgte, og maskinens succeshistorie er sidenhen blevet en legende i spilverdenen. Men hvad gør man når man er ved at have mættet et marked, men der endnu ikke er grund til at gå videre til en ny platform? Man genopfinder succesen for tredje gang, denne gang med navnet Nintendo DSi.

Umiddelbart kan det på billeder se ud som om der ikke er sket voldsom meget siden sidst, men det er kun lige indtil man får den nye konsol mellem fingrene. Den Apple-populære pianolak er blevet udskiftet med et mat ydre, og det nærmest usynlige dobbeltskærmslogo der før prydede fronten, er barberet helt væk. I stedet er nu en underlig sort cirkel i venstre hjørne, som gemmer det ene af den håndholdtes to 0,3 megapixel kameraer.

Minijack stikket sidder praktisk hvor det også sad på DS Lite, men powerknappen og volumekontrollen er flyttet helt rundt. Derfor tændes konsollen nu med en lille grå knap, placeret til venstre for neden for den nederste skærm, men volumen styres med en bar udgjort af to knapper på venstre side af maskinen. De to dioder der før sad på højre side af DS Lite, er nu blevet flyttet til venstre side, og er blevet tilføjet et nyt familiemedlem i form af en blå diode der indikerer trådløst netværk. Konsollens andet kamera sidder i samlingsværket mellem de to skærme, og peger derfor hele tiden mod brugeren.

Knapperne og specielt styrekrydset, er alle blevet strammet væsentligt op, sådan at de nu alle sammen giver et mindre mekanisk klik når de bruges. Dette kræver en smule tilvænning ved styrekrydset, men til gengæld er præcisionen højere end før.

De yder dimensioner er også blevet ommøbleret en smule, og konsollen er nu 12% (2.6mm) tyndere, men også en smule længere. Kanterne er igen blevet en smule skarpere, selvom det generelle design i høj grad minder om DS Lite.

En stor nyhed er dog at de to skærme er vokset fra 7,6 til 8,2cm, og det giver faktisk i brug en væsentligt større forskel end man lige skulle tro. Kvaliteten af billedet er i brug ikke at adskille fra DS Lite, men batteritiden har desværre måttet tage et dyk til omkring 12 timer pr opladning.

Ganske ligesom med min DS Lite, har der i de sidste par ugers tid ikke været nogen steder hvor jeg ikke har taget DSi'en med hen. Navnet DSi hentyder til de to kameraer, hvor i'et står for "eye", og derfor har jeg også knipset løs på store dele af vennekredsen når de har bevæget sig ind foran kameraet. Resultatet er bedre end forventet, så længe man blot holder det til konsollens egne små skærme, men ville i direkte konkurrence få prygl af stort set alt hvad der findes af kameraer i mobiltelefoner i dag. Skulle man få lyst til at lege med sine billeder, er der også et simpelt fotoredigeringsprogram med, men mulighederne er så få, at man må spørge sig selv om det ikke skulle have været lanceret senere i mere udvidet form, som en gratis download.

Netop det at kunne hente spil og programmer over den trådløse forbindelse synes at være hvad der virkeligt skal adskille DSi fra dens tidligere inkarnationer. Med en port til SD flashkort er det muligt at udvide opbevaringspladsen i lommerøveren, men da vi europæere endnu ikke har mulighed for at få adgang til Nintendos online butik, har jeg ikke mulighed for at fortælle hvordan det vil virke endnu. Det lyder dog som om Nintendo vil gøre Apple kunsten efter med deres AppStore, og at dømme ud fra det japanske marked, har Nintendo været hurtige til rent faktisk at ligge kvalitetsapplikationer og spil op til salg, i onlinebutikken.

Har du et større bagkatalog af Game Boy Advance-spil som du stadig ønsker at gøre brug af, leder alle veje dog uden om DSi'en, da porten til disse er fjernet. Jeg har ikke haft det store problem med beslutningen, men derfor håber jeg stadig at Nintendo i fremtiden vil lancere en service, hvor man på den ene eller anden måde kan registrere sine GBA spil og hente dem ned på sit flashkort.

I brug har DSi hverken budt på de store overraskelser eller omvæltninger for mig, og specielt de større skærme gør sig godt til et spil som {Grand Theft Auto: Chinatown Wars} hvor detaljegraden er stor. Alligevel må jeg dog indrømme at powerknappen har forvoldt mig nogle kolossale problemer, i det at jeg et par gange er kommet til at strejfe den under hektiske spilmomenter, hvilket øjeblikkeligt medfører at konsollen slukker. Måske er det bare mig der er lidt fumlefingeret, men det er immervæk et problem jeg aldrig oplevede med DS Lite.

Ligeledes kan jeg ikke undlade at spekulere på hvorfor DSi er født med markant stærkere indmad, og om det i fremtiden vil betyde eksklusive spil som kun vil fungere på DSi. Havde hardware springet været mindre, havde det ikke betydet noget, men når Nintendo har avanceret processorkraften fra 67MHz to 133MHz, smidt fire gange så meget hukommelse i maskineriet og forbedret de trådløse muligheder, snakker vi næsten om en ny platform. Jeg har dog før taget fejl når det kommer til Nintendos håndholdte konsoller, og vil derfor denne gang undlade at komme med flere spekulationer.

Nintendo DSi er indtil videre lige så fornøjelig som sin forgænger, på trods af en lidt malplaceret powerknap. Den egentligt difference forventer jeg dog først rigtig sker, når onlinebutikken går i luften herhjemme og kommer den til at som forventet, vil der være rigelig med grund til at skaffe sig en DSi.